Fond støtter modernisering af sansehave
10.2.2025 08:15:00 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
De blinde og svagsynede på botilbuddet Solgaven i Næstved vil snart kunne bruge stedets sansehave året rundt. Takket være en donation på 4,8 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, bliver sansehavens glastag nu udskiftet.

Beboere og daggæster på botilbuddet Solgaven i Næstved har glæde af stedets 183 kvadratmeter store, indendørs sansehave.
Her møder de blandt andet lyde af fuglefløjt fra kanariefugle og bogfinker i havens voliere og rislende regnvand i vandbassinet med guldfisk i. Der står store figentræer og palmer, og der er højt op til havens glastag. Det giver en anden rumklang og en fornemmelse af at være inde i et stort drivhus.
- På grund af beboernes handicap kan de ikke bare selv lige gå udenfor, når de har lyst. Takket være sansehaven kan de alligevel føle sig som en del af naturen og få en masse sansestimuli, siger Gitte Olsen, forstander på Solgaven.
Men sansehaven er fra 1976, og taget er bygget med et-lags glas. Flere steder er det utæt, så det regner ind, og samtidig er det for koldt at opholde sig i rummet om vinteren.
Derfor har ledelsen, beboerrådsformanden og en frivillig søgt fonde om donationer til at få udskiftet glastaget, og det er nu lykkedes.
- Det er simpelthen så stort, vi er meget taknemmelige. Et nyt tag vil gøre, at beboere, daggæster og medarbejdere kan bruge sansehaven endnu mere og året rundt, siger forstander Gitte Olsen.
Solgavens beboerrådsformand, Birthe Bille Hansen er også meget glad for A.P. Møller Fondens donation. Hun var med til at indvie Solgaven i 1976, da hun var kredsformand for Dansk Blindesamfund, og dengang blev taget på sansehaven lavet med kun et lag glas.
- Det var det, man gjorde dengang. Husk på det er 49 år siden. Men det er pragtfuldt, der snart kommer nyt tag. Vi glæder os til at få lavet det, for det er nødvendigt.
Udskiftningen af glastaget er et projekt i samarbejde mellem A.P. Møller Fonden, Lejerbo, Næstved Kommune og Solgaven. Der vil også skulle optages et mindre lån for at dække alle udgifter, og det vil give en mindre huslejestigning for beboerne.
Fakta om Solgaven:
- Solgaven i Næstved er en selvejende institution for blinde og svagsynede.
- Institutionen har driftsoverenskomst med Næstved Kommune.
- Solgaven blev bygget i 1976 i samarbejde med Dansk Blindesamfund.
- Der bor 65 blinde og svagsynede på Solgaven. De kommer fra Næstved Kommune og 15 andre kommuner.
- I 2024 var gennemsnitsalderen 89 år.
- For at bo på Solgaven er det et krav, at beboerne har et synshandicap, hvor man højest kan se ca. 10 % på det bedste øje. Derudover skal der også være et plejebehov.
Kontakter
Gitte OlsenForstander på Solgaven
Tlf:2149 9424giols@naestved.dkBirthe Bille HansenBeboerrådsformandSolgaven
Tlf:30366312Billeder





Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum