Blues i verdensklasse: Theessink & Møller gæster igen Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Den 3. maj bliver en aften i bluesens tegn, når de anerkendte musikere Hans Theessink og Knud Møller vender tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved. Med deres stærke musikalske samspil og dybe forståelse for genren, lover de en koncert i absolut topklasse.

Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til Theessink & Møller. Hver for sig er de kapaciteter inden for genren, men sammen skaber de en musikalsk oplevelse, der både giver gåsehud og smil på læben. Publikum kan se frem til en intens og medrivende koncert med sange fra hollandske Hans Theessinks imponerende bagkatalog, suppleret med klassiske numre fra den traditionelle blues roots-genre.
Duoen har tidligere gæstet Grønnegades Kaserne Kulturcenter flere gange – både i selskab med den legendariske Rock Nalle, bag andre kendte forsangere og som duo i Ny Ridehus. Deres koncerter har altid været et tilløbsstykke, og publikum i Næstved har taget dem til sig med åbne arme.
Hans Theessinks dybe, varme baryton rammer direkte i hjertet, mens Knud Møllers sublime guitarspil tilføjer lag af følsomhed og dybde. Koncerten er en sand fornøjelse for både blueselskere og guitarentusiaster, der kan glæde sig til virtuose improvisationer og en sjælden musikalitet.
Både Hans Theessink og Knud Møller har gennem deres karrierer høstet talrige priser og anerkendelser. Knud Møller er blandt andet blevet kåret som ”Årets danske instrumentalist”, mens Hans Theessink flere gange har vundet den prestigefyldte ”Amadeus Music Award” i Østrig for sine jazz-, world- og bluesudgivelser.
Men for Theessink & Møller er det ikke priserne, der betyder mest – det er musikken. At spille den, leve den og dele den med publikum. Og netop denne passion er det, der brænder igennem, når de står sammen på scenen.
Glæd dig til en uforglemmelig aften i bluesens tegn den 3. maj i Grønnegades Kaserne Kulturcenter!
Billetsalget er i fuld gang på www.gkkultur.dk. Billetter kan også købes på billetkontoret eller sikres via billettelefonen – begge dele har åbent alle hverdage kl. 10-15.
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
Frankie Morenos karismatiske Elvis-Las Vegas-show kommer til Næstved22.9.2025 11:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Han har blæst publikum bagover i Las Vegas med sit Elvis-show, som han krydrer med sine egne Elvis-inspirerede numre. Hans evner har kastet prisen som Årets Headliner i Las Vegas af sig fem gange, og fyldt salene i nogle USA’s største og mest legendariske scener. Den 7. januar kommer Frankie Moreno til Næstved med sit nye show ’Frankie Moreno – Elvis For A Day.’
Poul Krebs fejre 70 års fødselsdag i Næstved12.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Poul Krebs i 2026 fylder 70 år, bliver det fejret på den mest musikalske måde, man kan forestille sig. Han tager nemlig på en af de mest ambitiøse turnéer i sin lange karriere: 70 koncerter fordelt over hele Danmark, og selvfølgelig er Næstved og hans trofaste publikum her inviteret med til at fejre ham.
Sange OM-sorg i Herlufsholmskoven2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. november 2025 Hanne Heunicke og Ulla Britt Simonsen gentager succesen, og inviterer endnu en gang til en anderledes Allehelgenkoncert i naturen med musik, fællessang og oplæsning. I samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter tænder de lys i mørket , for os selv og dem vi savner.
Dansk Slager Parade 2026 – en musikalsk folkefest vender tilbage til Næstved7.8.2025 14:55:56 CEST | Pressemeddelelse
Fire stærke solister, et legendarisk orkester og en hyldest til danske evergreens – Dansk Slager Parade vender tilbage til Næstved den 8. marts næste år med nostalgi, nærvær og nye overraskelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum