Stor opbakning til borgermøde om byudvikling i Løgumkloster
7.2.2025 13:35:06 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Over 160 borgere deltog, da Tønder Kommune den 5. februar 2025 inviterede til borgermøde i Klosterhallen. Mødet markerede opstarten på en ny byudviklingsplan for Løgumkloster, og opbakningen fra byens borgere var overvældende.

Aftenen begyndte med fællesspisning, hvor mere end 130 personer deltog, og derefter tog medarbejdere fra Plan, Land- og Byudvikling i Tønder Kommune ordet for at præsentere de tre hovedtemaer i udviklingsplanen:
- De fysiske rammer
- Kultur- og naturværdier
- Handels- og erhvervsmiljøet
Formålet med mødet var at give borgerne indsigt i udviklingsplanen samt inspirere dem til at engagere sig i de kommende arbejdsgrupper. Engagementet var tydeligt – rigtig mange borgere meldte sig til de forskellige arbejdsgrupper, hvilket vidner om en stor vilje til at bidrage til byens udvikling.
Stemningen på mødet bar præg af stor entusiasme og en stærk lokal forankring. Efter kommunens præsentation var der en åben dialog mellem borgerne og kommunen, hvor mange stillede spørgsmål og kom med idéer til udviklingsplanen. De mange samtaler bekræftede den store interesse for udviklingsplanen og skabte et solidt fundament for det videre arbejde i arbejdsgrupperne.
Mødet bød også på et oplæg fra Didde, Ida og Jennifer fra 7.a på Løgumkloster Distriktsskole, som præsenterede deres vinderprojekt fra Projekt Edison 2024. Pigerne imponerede med deres innovative tanker om byudvikling, og deres engagement var et inspirerende indslag i mødet. Som tak for deres præsentation modtog de en gavekurv.
Den store deltagelse til borgermødet viser tydeligt, at Løgumkloster er en by med et stærkt fællesskab og stor frivillighed. Byen har længe set frem til opstarten af udviklingsplanen, og med en stærk lokal forankring og et velfungerende netværk er grundlaget nu skabt for det videre arbejde. Allerede på mødet blev mange gode idéer drøftet, hvilket giver arbejdsgrupperne et stærkt udgangspunkt.
Har man lyst til at være med i arbejdsgrupperne, så kan det stadig lade sig gøre, og tilmelding kan sendes til jomgr@toender.dk
Kontakter
Aske Svane EnevoldByplanlæggerKlima, Plan og Udvikling
Tlf:29 12 45 97assen@toender.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune er næstbedst i hele landet på ældreområdet30.10.2026 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune placerer sig i toppen i ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet. Kun én kommune ligger højere blandt landets 98 kommuner.
Nyt boligområde på vej ved den gamle skole i Skærbæk29.10.2026 10:29:13 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere distriktsskole i Skærbæk skal efter planen forvandles til et attraktivt boligområde med 63 boliger, grønne opholdsarealer og plads til fællesskab. Tønder Kommune har valgt Marskbyen ApS som projektudvikler, der sammen med Skærbæk Boligforening og SALUS skal føre projektet videre.
Borgermøde om nyt hotel- og offshorelejlighedsprojekt i Havneby på Rømø26.10.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune og bygherren inviterer alle interesserede til borgermøde om forslaget til plangrundlaget for hotel- og offshorelejligheder ved Østre Havnevej. Mødet afholdes onsdag den 11. november kl. 18.00–20.00 på Enjoy Resorts i Havneby.
Indvielse af nyt idrætscenter i Toftlund20.10.2026 13:17:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 8. november 2026 markerer Tønder Kommune og Toftlund Sport & Fritid åbningen af det nye idrætscenter i Toftlund.
OPDATERET VERSION! Tønder Kommune får besøg af sin ukrainske venskabsby14.10.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 21. oktober får Tønder Kommune besøg af en delegation fra den ukrainske venskabsby Horodok. Besøget skal styrke samarbejdet mellem de to kommuner og gøre venskabet konkret inden for blandt andet erhvervsliv, sundhed, kultur og støtte til veteraner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



