Nyt energiprodukt giver flere virksomheder adgang til at sikre opførelse af nye sol- og vindenergiparker
20.2.2025 10:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Et nyt puljeprodukt fra Norlys giver flere virksomheder adgang til at dække deres energiforbrug med nyopsat sol- og vindenergi. Den første aftale er nu lukket og vil aftage strøm fra nye sol- og vindparker der ventes at åbne i løbet af 2027.

Underskrifterne er nu sat på de første elkøbsaftaler fra Norlys – en såkaldt cPPA (Corporate Power Purchase Agreement) – der betyder, at der rejses ny vind- og solenergi med en kapacitet på samlet 124,5 MW. Den forventede årlige produktion for de to parker er 252 GWh, hvor omkring en femtedel af produktionen vil blive aftaget af elkøbsaftalerne. Det er det første puljeprodukt i Danmark, der sikrer nyopsætning af både sol- og vindenergi.
- Skal vi lykkes med den grønne omstilling, er det afgørende, at virksomheder støtter op, og her er cPPA’erne et vigtigt redskab, fordi det er med til at øge efterspørgslen på vedvarende energi – særligt når det som her helt konkret betyder, at der opføres nye vindmøller og solceller i Danmark. Det her er de første aftaler, som vi skal bygge videre på, og vi har allerede flere nye projekter i støbeskeen, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.
To af de virksomheder, der nu sikrer opsætningen af nye vindmøller og solceller i Danmark er totalentreprenøren DS Gruppen og Arbejdernes Landsbank, der begge har sikret energiforsyningen for en ti-årig periode fra de kommende energiparker.
For Arbejdernes Landsbank er cPPA et vigtigt redskab til at blive mere bæredygtig. For selvom banken har et pænt elforbrug, så er det ikke stort nok til at investere i en energipark på egen hånd.
- I Arbejdernes Landsbank vil vi gerne bidrage til at vi kommer i mål med den grønne omstilling. For os er det vigtigt, at vi ikke kun mindsker vores eget klimaaftryk, men at der også opføres nye vedvarende energikilder i Danmark, og det gør vi med denne aftale, siger Henrik Gliese, Ejendoms- og Adm. Direktør i Arbejdernes Landsbank.
For DS-Gruppen er en elkøbsaftale et vigtigt skridt i selskabets strategi om at reducere sit CO2-aftryk og medvirke til at fremme en bæredygtig fremtid.
- Vi har gennem de seneste år taget store skridt i den måde, vi arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling, og det næste naturlige skridt for os er at afdække vores elforbrug med vedvarende energikilder. For os har det været afgørende at finde en samarbejdspartner, der tilbød en løsning med basis i “pay as produced”, samtidig med, at vi bidrager til udbygningen af vedvarende energi i Danmark, siger Claus Rathmann Barnewitz, produktionsdirektør i DS-Gruppen.
Vigtigt med kombination af sol og vind
Det er Norlys, der formidler og sælger elkøbsaftalerne, mens det er energiudvikleren Eurowind Energy, som Norlys er medejer af, der etablerer parkerne.
Aftalen er den første af sin slags, der kombinerer sol- og vindenergi i ét produkt, og det giver aftalen en særlig fordel.
- Sol og vind i kombination betyder, at vi kan dække kundernes forbrug langt bedre end ved eksempelvis blot en solcellepark. I begyndelsen og slutningen af året er det særligt vinden, der dækker forbruget, mens det om sommeren især er solen. På den måde bliver der produceret vedvarende energi, når virksomhederne bruger den, siger Mads Brøgger.
Som følge af den netop indgåede aftale bliver der nu opført 11 vindmøller med en samlet kapacitet på 49,5 MW i Ulkær Mose ved Ikast, mens der opføres 135 hektar solceller på Handest Hede ved Hobro med en kapacitet på 75 MW.
Fakta:
Elkøbsaftalen aftager strøm fra to nye energiparker ved hhv. Ulkær Mose i Ikast-Brande Kommune og Handest Hede i Mariagerfjord Kommune.
Det betyder, at der rejses en vindmøllepark i Ulkær Mose ved Ikast og en solcellepark i Handest Hede ved Hobro med en forventet årlig produktion på 252 GWh – svarende til knap 60.000 husstandes årlige elforbrug.
Parkerne ventes at blive idriftsat i løbet af 2027.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen på sit højeste for marts siden energikrisen31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i marts var på det højeste niveau for en marts-måned siden energikrisen. Det dækker dog også over markante udsving i løbet af døgnet, og derfor har eksempelvis elbilister for alvor noget at vinde, hvis de tænker over hvornår på dagen, at elbilen lades.
Nu åbner Norlys en ladestation til ellastbiler ved Aarup30.3.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys vil være med til at skubbe på den grønne omstilling af transportsektoren og åbner derfor endnu en ladestation til ellastbiler og elbusser. Her vil otte ellastbiler på sigt kunne lade samtidig.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 20 mio. kr.30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 20 mio. kroner til 303 forskellige projekter og initiativer.
Ny aftale giver Greenbow-kunder rabat på Norlys’ ladenetværk27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan Greenbows kunder lade deres elbil på Norlys’ offentlige ladestandere med rabat. Aftalen er et vigtigt skridt mod et mere åbent og sammenhængende ladenet i Danmark.
Ny tendens på elmarkedet har bidt sig fast: Nu får du den billigste strøm midt på dagen16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem marts har en ny udvikling bidt sig fast. Prisbevidste elkunder skal nu have fokus på dagslyset for at finde de billigste elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum