Globenewswire

Gyldendal A/S

Del

Årsregnskabsmeddelelse 2024 - Fokuseret strategi forbedrer driftsresultatet, og udbyttebetaling genoptages

Årsregnskabsmeddelelse 2024 - Fokuseret strategi forbedrer driftsresultatet, og udbyttebetaling genoptages

SELSKABSMEDDELELSE nr. 2/2025
Gyldendal A/S

Bestyrelsen for Gyldendal har i dag godkendt årsrapporten for 2024. Omsætning og EBIT er på niveau med udmeldingen i selskabsmeddelelse nr. 7/2024 af 6. november 2024.

Adm. direktør Hanne Salomonsen udtaler:
Gyldendal kommer styrket ud af 2024. Vi står stærkt på begge vores hovedmarkeder, og strategieksekveringen leverer de forventede resultater med en betydelig fremgang i driftsresultatet. Dermed er vi på sporet af at leve op til vores langsigtede finansielle målsætninger. Fremgangen har styrket vores kapitalberedskab, hvilket igen gør det muligt at udbetale udbytte til vores aktionærer. Det er glædeligt, for en stærk økonomi er en forudsætning for, at vi kan fortsætte med at leve op til vores formål om at udvikle kvalitetslitteratur og -læremidler, som oplyser, inspirerer og underholder.

Omsætningen i 2024 er på niveau med forventningerne og blev 723 mio. kr. mod 720 mio. kr. i 2023.

Gyldendal har i 2024 et driftsresultat (EBIT) på 31 mio. kr. mod 18 mio. kr. i 2023, hvilket er en forbedring på 13 mio. kr. EBIT-marginen blev 4,2% sammenholdt med 2,5% i 2023. Resultatet er på niveau med forventningerne offentliggjort den 6. november 2024 om et driftsresultat (EBIT) på 20-30 mio. kr. og en EBIT-margin på 2,9-4,1%

Der har igen i 2024 været en disciplineret styring af omkostningerne, og der er i maj foretaget en omstrukturering, som medførte en mindre besparelse i 2024 og får fuld effekt i 2025.

Det indstilles til generalforsamlingen, at Gyldendal for 2024 udlodder udbytte på 20 kr. per aktie, svarende til 20,4 mio. kr.

Gyldendals finansielle forventninger til 2025 og indstilling til udbytte fremgår af selskabsmeddelelse nr. 1/2025 netop udsendt i dag den 7. februar 2025.

Generalforsamling afholdes den 10. april 2025.

Gyldendals årsrapport 2024 er vedhæftet denne meddelelse i to versioner. Rapporten i ESEF-versionen (.zip-filen) er den gældende officielle version.

København, den 7. februar 2025
GYLDENDAL A/S

For yderligere information
Adm. dir. Hanne Salomonsen kan kontaktes via kommunikationschef Niels Overgaard på no@gyldendal.dk

Vedhæftede filer


Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Globenewswire

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Globenewswire

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye