DANVA: Beskyttelse af drikkevandet skal med fra start i Grøn trepart
Når store dele af Danmarks areal skal omlægges som følge af Grøn Trepart, er det logisk at få beskyttet det grundvand, der bruges til drikkevand, mener brancheforeningen DANVA. Der er et stort potentiale for, at hensyn til drikkevandet kan kombineres med rigere natur og rekreative formål, så man får mere ud af det samme areal.
![Når store dele af Danmarks areal skal omlægges som følge af Grøn Trepart, er det logisk at få beskyttet det grundvand, der bruges til drikkevand, mener brancheforeningen DANVA.](/data/images/public/5704931/14256239/46975a30-b40e-4466-a593-080225ca726c-w_720.jpg)
De lokale, grønne treparter og byrådspolitikere skal inden udgangen af 2025 lave en plan for omlægningen af arealer hos lodsejere i deres område. Flere steder skal landbrugsjord omdannes til skov, og det er en oplagt chance for at beskytte drikkevandet i samme ombæring, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i branchemagasinet DANSKVAND, som i februarnummeret sætter fokus på Grøn Trepart i relation til beskyttelse af drikkevandet.
“Drikkevand er vigtigt at få med fra start, fordi der ikke er en borgmester eller en myndighed, der ønsker, at man først udtager landbrugsjord til forskellige formål for så igen om et par år at skulle have de samme lodsejere til at levere mere jord til beskyttelse af drikkevand,” siger Carl-Emil Larsen.
For at komme i mål med beskyttelsen af det grundvand, der skal blive til drikkevand, kræver det et areal på 200.000 hektar på landsplan. De såkaldte grundvandsparker, som er større, sammenhængende arealer fri for forurening fra pesticider og kemikalier, skal sikre, at der også er rent vand i fremtiden.
Aftalen om den grønne trepart omfatter rejsning af 250.000 hektar skov, hvilket betyder, at man ved at kombinere hensynet til beskyttelse af drikkevand med skovrejsning kan få en multifunktionel gevinst og nå i mål med alle hensyn.
Flere hensyn på samme sted
Og netop det at få flere funktioner på det samme areal er en tilgang, man benytter sig af i Middelfart, hvor borgmester Johannes Lundsfryd Jensen forklarer, at man ikke kan komme i mål på nogen anden måde end at tænke synergier og flere formål samlet.
“Vi kommer simpelthen ikke til at lykkes uden multifunktionelle arealer,” siger borgmesteren til DANSKVAND.
Samtidig har byrådet i Middelfart besluttet, at drikkevandsbeskyttelse bygges ind i den omlægningsplan, der skal være klar og vedtages i løbet af 2025.
”Vi kender drikkevandsressourcerne i kommunen, så det er helt oplagt at tænke drikkevand ind sammen med indsatserne mod kvælstof og kulstof. Det samme gælder selvfølgelig natur og vedvarende energi. Derfor tager vi dialogen i én runde i den grønne trepart. Hvis jeg sad som lodsejer ville jeg også foretrække det, så man ikke først skal indgå aftaler om klimahensyn og lavbundsjorde for så to år senere at skulle forhandle om at beskytte drikkevandet og skabe mere natur. Det synes jeg faktisk er god stil,” siger Johannes Lundsfryd Jensen til DANSKVAND.
Tæt dialog mellem kommune og vandselskab
Som ny formand for Klima- og teknikudvalget i Kommunernes Landsforening opfordrer Johannes Lundsfryd kommunerne til tæt dialog med vandselskaberne, da det sikrer, at den nødvendige viden om grundvandsbeskyttelse kommer ind i de lokale treparter gennem kommunerne. Han kender bekymringen for, at vandselskaberne ikke selv sidder med i de lokale treparter og at Miljøstyrelsens nationale kortlægning først er færdig alle steder i 2027. Kortlægningen er dog allerede færdig på Fyn og på baggrund af den erfaring vurderer han, at der er høj kvalitet i vandselskabernes viden om, hvor de sårbare områder er, og hvorfor de har behov for beskyttelse.
”Så selv om kortlægningen ikke er færdig, ville jeg som borgmester godt turde følge den viden, som vandselskaberne har. Man kan roligt sætte gang i arbejdet og lave en plan, hvor beskyttelse af grundvandet indgår, og få den vedtaget i byrådet i løbet af 2025,” siger Johannes Lundsfryd.
Minister: Vi er i fuld gang
Ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, er enig med borgmesteren i, at kommunerne ikke skal afvente den igangværende kortlægning af grundvandet. Vandselskabernes nuværende viden er tilstrækkelig til, at kommunerne kan tage hensyn i den kommende planlægning, som skal være færdig, inden kortlægningen ventes afsluttet.
“Selvfølgelig skal vi da ikke sidde på vores hænder og vente på Miljøstyrelsens kortlægning i 2027,” understreger han over for DANSKVAND og forsikrer samtidig, at drikkevandet hverken er glemt eller nedprioriteret i den grønne trepart.
“Rent drikkevand er med i regeringsgrundlaget fra 2022, og indsatserne er i fuld gang landet over,” påpeger ministeren og råder vandselskaberne til at holde tæt kontakt med de 23 lokale treparter, der i løbet af 2025 skal udarbejde konkrete planer for den lokale arealfordeling og derfor løbende skal holdes velinformerede om lokale drikkevandsinteresser og eventuelle planer om nye boringer.
Et pragteksempel på en grundvandspark
DANSKVAND var med, da Jeppe Bruus besøgte Højballe Skov lidt uden for Horsens. Området er et eksempel på, hvordan hensynet til drikkevand, rig natur og rekreative formål er blevet kombineret på 200 hektar tidligere landbrugsjord. Grundvandet nedenunder forsyner 75 % af Horsens, og med den kommende skov sikrer man, at den østjyske by også har adgang til rent vand i fremtiden. Den model skal man tage ved lære af i de lokale treparter, siger ministeren.
“Alt det, der er lykkedes her, skal vi jo ud at gøre sindssygt meget mere af på meget kort tid over hele landet. 250.000 hektar landbrugsjord skal lægges om til skov og natur. Så vi kommer til at tage ved lære af Højballe Skov. På godt og ondt,” siger Jeppe Bruus.
I DANSKVAND kan du læse mere om vandselskaberne og den grønne trepart.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkDANVA
DANVA er den samlende kraft i vandsektoren.
Gennem stærke alliancer og klare budskaber taler DANVA vandets sag, som vigtig ressource for den grønne omstilling og grundlaget for alt liv.
DANVA ER VANDETS KLARE STEMME.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
DANVAs Initiativpris 2024 går til Jens Andersen16.1.2025 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ved DANVAs nytårstaffel 2025 blev Jens Andersen hædret som modtager af DANVAs Initiativpris 2024. Prisen blev overrakt af DANVAs formandskab, som på vegne af DANVAs bestyrelse havde glæden af at overrække både prisen og en rejsecheck på 40.000 kroner.
Hjælp på vej til byer med stigende grundvand27.11.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt inspirationskatalog fra DANVA og KL skal være med til at ruste landets byer mod problemerne med oversvømmelser og skader fra terrænnært grundvand. Grundejere oplever oftere vand i kældre og oversvømmede haver, mens kommuner og vandselskaber kæmper med underminerede veje, beskadiget infrastruktur og udfordringer ved anlægsarbejde.
Drikkevand skal med fra start i udrulning af Folketingets trepart18.11.2024 11:27:09 CET | Pressemeddelelse
Udtagning af jord til skovrejsning bør ske de steder, hvor det giver den største effekt for både fjorde og drikkevand. DANVA hilser aftalen, som Folketinget har indgået om den grønne trepart, velkommen, men kalder på samtidighed i udrulningen til fordel for drikkevandet.
Grøn Trepart skal have drikkevand med fra start25.10.2024 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne trepart kan sikre danskernes drikkevand. Men det kræver, at politikerne i den grønne trepart ikke venter med opgaven til efter 2027, hvor udtagning af landbrugsjord er så fremskreden, at drikkevandsinteresser kan være gået tabt. Desuden koster det kun 60-70 kroner per dansker om året at beskytte drikkevandet for fremtiden.
Danskerne sætter ny bundrekord i vandforbrug24.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandforbruget i de danske hjem har aldrig været lavere, viser DANVAs seneste nøgletal, ”Vand i tal 2024”. Samtidig står vandsektoren over for et enormt behov for investeringer i nye og eksisterende anlæg inden for klimatilpasning, drikkevand og spildevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum