Digital teknologi kalder på mere meduddannelse
Den digitale udvikling udfordrer uddannelserne. For hvordan lærer man noget om en virkelighed i konstant forandring? Svaret ligger måske i at meduddanne frem for kun at efteruddanne. Det skal et nyt projekt på Københavns Professionshøjskole undersøge i en række eksperimenterede laboratorier.

Engang var det normalt, at laboranten smagte på en patients urin for at afgøre, om den smagte sødt som en indikator på sukkersyge. I dag er teknologien så langt videre, at laborantens opgave med urinprøven i høj grad er dataanalyse ved computeren. Og for sygeplejerskerne kan de daglige runder med måleapparater og skærpede sanser suppleres med nyudviklede algoritmer og trådløse målere, der holder godt øje med patienter, der er i risiko for alvorlige komplikationer.
Den teknologiske udvikling stiller nye krav til undervisningen på de videregående uddannelser og ude i praksis. Det gælder ikke kun for de sundhedsfaglige uddannelser, men også for sagsbehandlere og mange andre professioner. Hvordan sikrer vi, at både undervisere og praktikere har de kompetencer, der aktuelt er brug for? Hvordan ændrer det den fagprofessionelles opgave og mødet med borgerne? Det skal et nyt projekt nu afsøge og udvikle gennem afprøvning af forskellige kompetenceudviklingskoncepter og følgeforskning.
I projektet ’Professionslaboratorier og digitalt udsyn – samarbejde om digitale handlekompetencer’ skal Københavns Professionshøjskole (KP), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Danmarks Medie og Journalisthøjskole (DMJX) sammen med en række partnere udvikle professionslaboratorier, der skal fungere som eksperimenterende samarbejdsrum. Projektet er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med 4,1 millioner kroner.
”Her kan undervisere, praktikere, forskere og leverandører mødes og udarbejde konkrete, professionsnære løsninger. Som uddannelsesinstitution bliver vi nødt til at finde nye veje til at holde os opdaterede på den teknologiske udvikling og sørge for, at det kommer med ind i undervisningen. I det her projekt skal vi se på, hvordan vi kan gøre det systematisk og sammen med praktikerne. Det er nødvendigt med nye måder at samarbejde på, og derfor skal vi undersøge, hvordan vi kan samle undervisere og meduddannere,” fortæller Merete Carlson, der som leder af Digital Kompetenceløft (DIKO) på Københavns Professionshøjskole skal stå i spidsen for projektet.
Fælles ansvar
Merete Carlson peger på, at der er flere gode grunde til at sætte fokus på medduddannelse i de nye laboratorier.
”En af dem er er, at noget af udviklingen jo sker ude i praksis. Men det handler også om at sikre det fælles ansvar for uddannelsen. Det er et godt greb til at samarbejde om en udvikling, som er svært at tage fat i. Og så er det også en opkvalificering af praksis. Vi håber på, at det her er startskuddet til at udvikle et koncept, som kan bruges i mange forskellige professioner, der står overfor væsentlige digitale forandringer og har brug for at kunne følge med udviklingen,” siger Merete Carlsson.
Projektet strækker sig over de kommende tre år, og når de er gået, er det ambitionen, at underviserne på de forskellige uddannelser står tilbage med en oplevelse af, at de med få ressourcer kan holde sig opdateret og trække ny viden og inspiration med ind i undervisningen til de studerende.
Udover laboratorierne, skal projektet også udvikle et koncept for et ’digitalt udsyn’ i samarbejde med Dansk IT, som kan understøtte en kontinuerlig diskussion af digital udvikling.
”Vi skal undersøge, hvordan vi knækker vi koden i forhold til at få viden om nye digitale tendenser ud i en bred medarbejdergruppe. Det kan være til et afdelingsmøde eller på en pædagogisk dag. Det er en stor udfordring at holde en bred gruppe opdateret, og vores mål er at udarbejde nogle gode formater med cases og dilemmaer, som kan være med til at sikre, at det er et digitalt udsyn i professionerne,” fortæller Merete Carlson.
Fakta: Tre professionslaboratorier
Sundhedsteknologiske udfordringer
Professionslaboratoriet udvikles i samarbejde mellem uddannelser fra DTU/Health Tech og KP/Institut for Teknologiske Uddannelser sammen med praksispartnere fra blandt andre Region H og Technical University Hospital of Greater Copenhagen.
Udfordringer med AI i journalistisk praksis
Udvikles med journalistuddannelsen på DMJX i samarbejde med branchepartnere og fx forskere og leverandører med viden om AI.
Dataetik og teknologiforståelse i offentlig administration
Professionslaboratoriet involverer uddannelser indenfor forvaltning og administration på KP (både videreuddannelse og grunduddannelse), forskning inden for ledelse og organisation og praksispartnere med blandt andre HK Kommunal.
Projektet er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen med 4,1 millioner kroner.
Nøgleord
Kontakter
Maj JuniJournalist
Tlf:41898145maju@kp.dkLinks
Fakta om Københavns Professionshøjskole
- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 5.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Reform: Tiltrængt kvalitetsløft af vores vigtige professionsuddannelser26.3.2025 13:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den nye reform af professionsuddannelserne giver bedre muligheder for holddeling og feedback – og styrker relationen mellem underviser og studerende. Og så glæder KP-rektor Anne Vang Rasmussen sig over det store fokus på livslang læring
KP-lektor vinder naturfagspris20.3.2025 11:11:19 CET | Nyhed
Lektor og biolog Birgitte Damgaard tildeles Novo Nordisk Fondens pris til Naturfagsundervisere på Pædagoguddannelsen for hendes særlige indsats for at engagere og motivere fremtidens pædagoger inden for natur, udeliv og science
KP holder ny demokratifest for 650 skoleelever19.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Selvtilliden hos nye lærere og skoleelever får en vitaminindsprøjtning, når Københavns Professionshøjskole og GRUNDLOVSFESTEN søsætter det nye initiativ Store Demokratidag på Campus Carlsberg
Kvote 2: Markant fremgang til fysioterapeutuddannelsen i Hillerød16.3.2025 11:26:32 CET | Pressemeddelelse
Blandt Campus Hillerøds seks uddannelser var det primært fysioterapeutuddannelsen, der skilte sig positivt ud ved året kvote 2. På Bornholm gik pædagoguddannelsen frem, mens læreruddannelsen kun fik to ansøgninger
Kvote 2: Fortsat nedgang på store velfærdsuddannelser15.3.2025 13:12:05 CET | Pressemeddelelse
KP har modtaget 9.449 ansøgninger via kvote 2, heraf 3.372 førsteprioritetsansøgninger. Det er samme niveau som i 2024, men KP-rektor Anne Vang Rasmussen er især bekymret over den fortsatte nedgang på pædagoguddannelsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum