DI: Ubarmhjertigt korte frister for NIS2
6.2.2025 14:12:17 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
I dag kom det længe ventede lovforslag til at indføre de nye, skrappe EU-krav til virksomheder og det offentlige om cybersikkerhed, bedre kendt som NIS2, i dansk lovgivning. Landets største erhvervsorganisation hilser lovforslaget velkomment, men kritiserer en alt for kort frist for virksomhederne til at efterleve reglerne.

- Fristerne for at efterleve reglerne er ubarmhjertigt korte, og derfor har DI været meget optaget af at sikre ordentlig tid til at omstille sig og skabe reelle forandringer til gavn for cybersikkerheden i Danmark, siger teamleder for digitaliseringspolitik Bo Wiberg, DI.
- Desværre ser vi et lovforslag, der går i den modsatte retning. Med lovforslaget strammer regeringen skruen yderligere og forkorter f.eks. fristen for at registrere sig som omfattet af loven – fra tre måneder til to uger.
Hænger ikke sammen
- Det hænger ikke sammen med den situation, vi står i, hvor der fortsat er stor uklarhed om, hvem der er omfattet. Mens regeringen i efteråret udskød lovbehandlingen for at få mere tid til at sætte sig ind i den omfattende og komplekse lovgivning, indskrænker regeringen nu fristerne for dem, der bliver berørt og skal lave den reelle omstilling ude i virkeligheden. Det har vi svært ved at forstå, siger Bo Wiberg
- Men i DI er vi glade for, at lovforslaget nu kaster mere lys over det meget omfattende regelsæt, som snart bliver til virkelighed. Både virksomheder og myndigheder – nu også kommunerne – står over for en kæmpemæssig opgave med at efterleve kravene og sikre, at sikkerheden i vores kritiske infrastruktur styrkes over hele linjen – og ikke kun på papiret, siger Bo Wiberg.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
DI: Mette F’s formueskat kan ramme 850.000 danskeres job og gør Danmark 16 mia. kr. fattigere om året26.2.2026 19:06:33 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokraternes formueskat vil gøre Danmark markant fattigere hvert år, og det vil ramme arbejdspladser i de danske familievirksomheder.
DI: Skadeligt forslag om formueskat26.2.2026 13:17:49 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri advarer mod Socialdemokratiets forslag om at indføre en formueskat og kalder det gift for danske arbejdspladser.
DI om valgkampen: Vi har ikke et valg26.2.2026 12:48:22 CET | Pressemeddelelse
Hvis politikerne vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles kasse, og det kan ingen politikere løbe fra, lyder det fra Dansk Industri
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
