DI: Ubarmhjertigt korte frister for NIS2
6.2.2025 14:12:17 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
I dag kom det længe ventede lovforslag til at indføre de nye, skrappe EU-krav til virksomheder og det offentlige om cybersikkerhed, bedre kendt som NIS2, i dansk lovgivning. Landets største erhvervsorganisation hilser lovforslaget velkomment, men kritiserer en alt for kort frist for virksomhederne til at efterleve reglerne.

- Fristerne for at efterleve reglerne er ubarmhjertigt korte, og derfor har DI været meget optaget af at sikre ordentlig tid til at omstille sig og skabe reelle forandringer til gavn for cybersikkerheden i Danmark, siger teamleder for digitaliseringspolitik Bo Wiberg, DI.
- Desværre ser vi et lovforslag, der går i den modsatte retning. Med lovforslaget strammer regeringen skruen yderligere og forkorter f.eks. fristen for at registrere sig som omfattet af loven – fra tre måneder til to uger.
Hænger ikke sammen
- Det hænger ikke sammen med den situation, vi står i, hvor der fortsat er stor uklarhed om, hvem der er omfattet. Mens regeringen i efteråret udskød lovbehandlingen for at få mere tid til at sætte sig ind i den omfattende og komplekse lovgivning, indskrænker regeringen nu fristerne for dem, der bliver berørt og skal lave den reelle omstilling ude i virkeligheden. Det har vi svært ved at forstå, siger Bo Wiberg
- Men i DI er vi glade for, at lovforslaget nu kaster mere lys over det meget omfattende regelsæt, som snart bliver til virkelighed. Både virksomheder og myndigheder – nu også kommunerne – står over for en kæmpemæssig opgave med at efterleve kravene og sikre, at sikkerheden i vores kritiske infrastruktur styrkes over hele linjen – og ikke kun på papiret, siger Bo Wiberg.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Godt at AI nu kommer på den politiske agenda16.4.2026 10:52:49 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), glæder sig over at kunstig intelligens er kommet på dagsordenen i de i igangværende regeringsforhandlinger. Det er sket i dag på et temamøde om AI på Marienborg.
Fire diversitets-rollemodeller hædret: ISS, KFI, Aarsleff A/S og Øens Madhus14.4.2026 17:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Danish Diversity Awards 2026 fejrede rollemodeller, der går forrest i en usikker tid.
DI: V og K bør konstruktivt afsøge regering der tør tage ansvar i vanskelig tid11.4.2026 07:10:05 CEST | Pressemeddelelse
Når det blæser ude i verden og båden gynger, er det afgørende for Danmarks fremtid med erfarne folk på broen, som både evner at håndtere globale kriser og kan sikre en økonomisk ansvarlig og reformvillig modernisering af Danmark. Derfor opfordrer Dansk Industris adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen til at V og K også indgår i konstruktive regeringsdrøftelser.
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
