Geotermi i spil som varmekilde – projekt i Holte afsluttes
6.2.2025 12:23:04 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Projekt på Blokken i Birkerød fortsætter med varmepumpe som motor for fjernvarme.
I det seneste halve års har geotermi, hvor varmt og saltholdigt vand i undergrunden udnyttes til varmeforsyning, bevæget sig hastigt fremad i udvikling.
På denne baggrund ønsker politikerne i Arkitektur- og Byplanudvalget at afslutte planarbejdet om at bygge et varmeanlæg baseret på en luft-til-vand varmepumpe i Holtegårdsparken. Det sker for at give Norfors tid til at analysere muligheden for i stedet at basere fjernvarmen på geotermi.
Et varmeanlæg baseret på geotermi er som udgangspunkt langt mindre end et anlæg baseret på en luft-til-vand-varmepumpe. Derfor er det lettere at finde egnede placeringer, og flere muligheder kan derfor bringes i spil.
Initiativet om at gå mere i dybden med geotermi er en direkte udløber af et dialogmøde for naboer til Holtegårdsparken 25. november 2024 samt et møde for grundejerforeningerne ved Holtegårdsparken 17. december 2024.
- Debatten har gjort stort indtryk, og forslaget, der kom op undervejs om at gå dybere i undersøgelserne af geotermi, er nu gennemført. Norfors har undersøgt mulighederne og vurderer, at der kan være et potentiale i geotermi i forhold til det projektområde, Holtegårdsparken skulle have dækket, fortæller Christoffer Buster Reinhardt, formand for Arkitektur- og Byplanudvalget. Det skal naturligvis undersøges nærmere, og derfor ønsker vi at afslutte planarbejdet for Holtegårdsparken.
En løsning til varmeforsyning i denne del af kommunen skal bringe fjernvarme til borgere i Gl. Holte, Trørød, Søllerød, Nærum og Skodsborg.
I det videre arbejde skal Norfors blive klogere på egnede alternative placeringer inden for et område ved Gl. Holte og oplandet hertil, som geologisk har et potentiale.
Projekt i Birkerød fortsætter som planlagt
Det andet projekt, etablering af en luft-til-vand varmepumpe på Blokken i Birkerød, fortsætter derimod – med input fra det nabomøde, som er gennemført. Anlægget her skal forsyne Birkerød og Bistrup med varme.
Når Norfors vurderer, at geotermi ikke umiddelbart er en mulighed i Birkerød, skyldes det lokale geologiske forhold, som ikke er optimale. Derfor fortsætter processen hen imod udarbejdelse af udkast til lokalplan for dette projekt.
- Jeg synes naturligvis, det er endog meget interessant, hvad der netop nu sker inden for geotermi, siger Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget. Vi ved i dag, at der er positive geologiske muligheder for geotermi i en del af kommunen, og man begynder at få konkrete erfaringer andre steder i Danmark, så geotermi er bestemt noget, vi skal arbejde videre på at realisere.
I efteråret 2024 gennemførte firmaet Innagi en kortlægning af undergrunden i Nordsjælland ved hjælp af seismiske undersøgelser. Resultaterne af disse undersøgelser indgår i den tilkendegivelse, Norfors nu er kommet med, nemlig at forsyningsselskabet umiddelbart ser nogle muligheder i geotermi.
Om geotermi
Geotermi er en vedvarende energiform, som findes i undergrunden i form af varmt vand.
Temperaturen i undergrundens jordlag stiger med dybden, da varme strømmer fra jordens indre mod jordens overflade.
Varmen i vandet kan udnyttes til energi, og i et geotermisk anlæg pumper man varmt vand op til overfladen gennem en boring. Her indvinder man varmen ved hjælp af varmeveksler, før man pumper det afkølede vand ned i undergrunden igen.
Geotermiske boringer er typisk mere end 1.000 meter dybe.
Geotermi kan af tekniske og økonomiske årsager ikke stå alene, men vil indgå sammen med andre typer af anlæg, der skal sikre varmeforsyningen stabilt hen over året.
Overordnet vurderes Nordsjælland at have gode muligheder for at kunne udnytte geotermi. Et de mest aktuelle aktiviteter sker dog i Aarhus, hvor der skal bygges syv geotermiske anlæg.
De første to anlæg i Aarhus er planlagt til at gå i drift i år.
Kontakter
Christoffer Buster ReinhardtKommunalbestyrelsesmedlem
Arkitektur- og Byplanudvalget, Økonomiudvalget, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget
Court MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Stor tilfredshed med Rudersdals dagtilbud1.10.2026 12:06:47 CEST | Pressemeddelelse
87 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med Rudersdal Kommunes børnehaver, vuggestuer og dagpleje, viser brugertilfredshedsundersøgelse.
Fire affaldsbeholdere bliver til tre28.9.2026 13:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Fire affaldsbeholdere bliver til tre ved langt de fleste villaer i Rudersdal. En ny måde at sortere affaldet på gør den fjerde beholder overflødig. Det betyder færre beholdere foran husene, færre tømninger og en besparelse på affaldsordningen.
Elever bygger stenalderstammebåd25.9.2026 13:34:00 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende fra Københavns Universitet har som en del af sit speciale bygget en stammebåd i samarbejde med 6. årgang fra Vedbæk Skole og Rudersdal Museer. Ideen er at undersøge, om eksperimentel arkæologi kan øge trivslen blandt børn.
Budgetaftale 2027-2030: Sammen om den nære velfærd23.9.2026 11:29:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere investeringer i børn, ældre og lokalsamfund og fortsat økonomisk ansvarlighed. Det er hovedoverskriften i den brede budgetaftale for 2027-2030, som en samlet kommunalbestyrelse har indgået i Rudersdal.
Ti trin sætter alkoholvaner under lup22.9.2026 12:51:58 CEST | Pressemeddelelse
Ti trin med flasker, genstande og fakta om alkohol indtager de kommende uger trappen på Holte Bibliotek. Med udstillingen sætter Rudersdal Rusmiddelcenter fokus på alkohol og de vaner, der for mange er en helt almindelig del af livet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum