Vejafgifter for lastbiler er kommet godt fra start
Den 1. januar trådte en ny vejafgift for lastbiler i kraft. Over 160 mio. kilometer kørsel er blevet registreret i systemerne hos Sund & Bælt.

Kort efter årsskiftet gik en ny vejafgiftsordning i luften i Danmark. Siden 1. januar har danske og udenlandske lastbiler på 12 ton og derover skulle betale for at køre på de danske statsveje og en del af de kommunale veje.
Sund & Bælt har af regeringen fået til opgave at stå for at opkræve vejafgiften og udføre digital kontrol.
Vejafgiften kan betales ved at købe en vejafgiftsbillet på vejafgifter.dk eller automatisk via en satellitbaseret boks eller via en app.
Langt de fleste brugere har valgt at betale vejafgiften med en boks fra én af de tre udbydere. Omkring 50.000 satellit-bokse er nu installeret og aktive i systemet.
I løbet af ordningens første måned er der registreret 161 mio. kilometer kørsel på det afgiftsbelagte vejnet. Heraf 124 mio. kilometer af danske vognmænd og 37 mio. kilometer af internationale.
Det har været en omfattende udviklingsopgave, der er sket i tæt dialog med transportbranchen, og opstarten foregik som planlagt.
”Go-live er forløbet roligt, og der er ikke oplevet større tekniske udfordringer, som har ramt brugerne. Vores tal viser, at over 98 procent af brugerne betaler afgiften korrekt, og det tal er stigende,” siger Katrine Hauge Vej-Hansen, chef for vejafgiftsordningen hos Sund & Bælt.
For at sikre kontrollen med betalingen aflæser Sund & Bælts kameraudstyr automatisk lastbilernes nummerplade ved vigtige trafikpunkter. Derudover flyttes mobile kontrolenheder rundt for at udøve et kontroltryk i hele landet. Hvis en lastbil bliver registreret på afgiftsbelagte veje uden at have betalt vejafgift, bliver der udstedt en bøde på 4.500 kroner.
For at give alle vognmænd mulighed for at komme godt i gang med ordningen og få håndteret eventuelle tekniske udfordringer er det besluttet ikke at udstede bøder før d. 9. januar.
Om vejafgifter
-
Sund & Bælt er ved lov tildelt opgaven med at implementere og drifte vejafgiftsordningen.
-
Afgiften gælder for lastbiler, der vejer 12 ton og derover og varierer efter hvor langt lastbilen kører, hvor meget den vejer, og hvor meget CO2 den udleder.
-
Afgiften opkræves primært via kommercielle udbydere af satellitboks og app.
-
De opkrævede vejafgifter og bødeindtægter overføres fra Sund & Bælt til Skatteforvaltningen.
-
Vejafgiftsordningen gælder hele det statslige vejnet og en del af det kommunale vejnet.
-
Kontrollen med afgiften udføres med faste kontrolpunkter samt mobile kontrolenheder, der sikrer et ensartet kontroltryk over hele landet.
-
De udskrevne bøder fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de danske og udenlandske lastbiler.
-
Du kan læse mere på hjemmesiden vejafgifter.dk
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkBilleder
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Fra 1. juli kan udenlandske lastbiler nægtes passage ved Storebælt efter dom for ubetalt vejafgiftsbøde30.6.2025 12:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder en lovændring i kraft, som giver Sund & Bælt beføjelser til at nægte udenlandske lastbiler passage ved Storebæltsbroen, hvis de har en dom for ubetalt vejafgiftsbøde.
Sommertrafik på Storebæltsbroen24.6.2025 09:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Når skolernes sommerferie skydes i gang på fredag, stiger trafikken over Storebælt betydeligt. De travleste perioder hen over sommeren vil være lørdage og søndage mellem klokken 10 og 17. På fredag starter skolernes sommerferie og for mange betyder det en tur over Storebælt på vej mod feriedestinationen. Derfor vil trafikken stige betydeligt allerede i weekenden. Ikke bare på Storebæltsbroen, men i hele landet. Generelt forudser Sund & Bælt øget trafik hen over sommeren, og omkring weekender vil der opstå perioder med tæt trafik og længere rejsetid. De travleste perioder i retning mod Fyn og Jylland vil være på lørdage og søndage mellem kl. 10:00 og kl. 14:00. I retning mod Sjælland er trafikken tættest lørdage og søndage mellem kl. 11:00 og kl. 17:00. ”Vi er mange, der skal krydse Storebælt i ferien, og det kan selvfølgelig mærkes på broen - især lørdag og søndag er store rejsedage. Vi opfordrer derfor til at benytte vores ekspresbaner med en bizz eller nummerpladebetaling, så man kom
To transportministre åbner kæmpe LEGO-udstilling23.6.2025 15:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indviede mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling om Danmarks største infrastrukturprojekt i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
GENUDSENDELSE - Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND mandag den 23. juni20.6.2025 09:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Mindre virksomheder vinder stort på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen18.6.2025 09:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1100 underleverandører har nu bidraget til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland. To ud af tre af de bidragende virksomheder er danske. SMVdanmark glæder sig over de muligheder, som især små og mellemstore virksomheder har grebet på tværs af alle sektorer i det store anlægsprojekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum