Der er blevet længere mellem busserne på Lolland-Falster
Der er skruet ned for antallet af timer, som busserne kører på landevejene i Lolland og Guldborgsund kommuner, samtidig med at over 30 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Lolland-Falster.

I 2016 kørte de kommunale busser 62.408 timer på vejene i Lolland Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 48.773. Et fald på 22 procent. I samme periode faldt antallet af timer, bussen kører i Guldborgsund Kommune, med to procent fra 47.738 til 46.879.
Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.
- Når mulighederne for at tage bussen i hverdagen løbende forringes, så har det konsekvenser for vores lokalområde. Det bliver ganske enkelt mindre attraktivt at bo her, arbejde her eller komme som turist. Det er rigtig skidt for erhvervslivet. Virksomhederne på Lolland rekrutterer medarbejdere fra hele området, men når bussen ikke længere kører, så kan det godt være svært, siger bestyrelsesleder i DI Lolland-Falster, Jakob Søndergaard Nielsen.
I Guldborgsund kommune har 35 procent af familierne ikke bilrådighed. I Lolland Kommune har 31 procent af familierne ingen bil ifølge Danmarks Statistik.
- Vi har brug for, at politikerne får øjnene op for, at kollektiv transport også er erhvervspolitik og bosætningspolitik. Derfor håber jeg, at det bliver et tema til kommunalvalget. Det er en dårlig ide at afvikle den kollektive transport, siger bestyrelsesleder i DI Lolland-Falster, Jakob Søndergaard Nielsen.
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Industri, så svarer 78 procent af virksomhederne i Region Sjælland, at kollektiv transport har betydning for deres muligheder for at kunne rekruttere medarbejdere.
- Vi har tidligere hørt, at det er en udfordring for blandt andet Lalandia i Rødby. En stor og vigtig arbejdsplads som har mange medarbejdere uden bil. En del af dem, er unge mennesker, som jo ikke har egen bil eller ikke kan køre bil, og derfor er afhængig af at kunne komme rundt på anden vis. Det er ikke alle distancer, som er egnet til cyklen, og forældrene kan ikke køre hver gang. Derfor skal vi have busserne. Dårlige transportmuligheder skal ikke være en begrænsning for, at de unge på Lolland kan tage en uddannelse, få arbejdserfaring eller gå til fritidsaktiviteter, siger bestyrelsesleder i DI Lolland-Falster, Jakob Søndergaard Nielsen.
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster Jakob Søndergaard Nielsen, telefon 30 47 00 67
Regional konsulent for DI Lolland-Falster Lars Magnus L. Christensen, telefon 41 27 28 38
DI’s Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Links
For yderligere information om DI Lolland-Falster: Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen Mail: lmlc@di.dk Tlf. 3377 3087 Mobil: 4127 2838 Koordinator Susanne Munk Jørgensen Mail: sul@di.dk Tlf.: 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Lolland-Falster
Han gør en forskel for hele fabrikken – Johnny Rex Kancaie får DI’s Lærlingepris 20258.8.2025 11:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Han er lærlingen, der udfordrer vaner, skaber resultater og løfter både kolleger og kultur. Med nysgerrighed, stærk faglighed og et ekstraordinært engagement blev Johnny Rex Kancaie fredag den 8. august hædret med Lærlingeprisen 2025 fra DI Lolland-Falster.
DI: Hvor skal de ældre på Lolland-Falster bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Lolland og Guldborgsund kommuner steget med op mod 40 procent, viser nye tal. Det kræver flere plejehjem og ældreboliger, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Lolland-Falster.
Samarbejdet mellem virksomheder og skoler er i top på Lolland-Falster16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er allerede en del af skoleskemaet på mange skoler på Lolland-Falster. Det er en god start, når alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse fra næste år skal i en uges erhvervspraktik, men der er brug for at udpege en erhvervsplaymaker til at stå for den store opgave, lyder opfordringen fra DI Lolland-Falster.
Lolland Kommune fastholder et stabilt erhvervsklima4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I DI’s årlige, landsdækkende undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed, har Lolland Kommune formået at bevare sit fokus på erhvervsudviklingen, selvom der er sket mindre ændringer i placeringerne.
Guldborgsund Kommune viser fremgang på flere nøgleområder i den lokale erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I DI’s årlige, landsdækkende undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed, har Guldborgsund Kommune oplevet en positiv udvikling i flere vigtige kategorier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum