Der er blevet længere mellem busserne på Fyn
Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører på de fynske landeveje, faldet med cirka 64.000 timer. Særligt i Kerteminde, Middelfart, Odense og Svendborg er der blevet længere mellem busserne, samtidig med at mellem 20 og 40 procent af familierne i de fire kommuner ikke har bil. De fynske kommuner har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Fyn.
I 2010 kørte de kommunale busser 11.055 timer på vejene i Kerteminde Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 7.276. Et fald på 34 procent. I Middelfart er 22 procent af timerne i køreplanen forsvundet siden 2010, mens det i Svendborg gælder 13 procent.
I Odense er antallet af busser på vejene faldet med 23 procent fra 214.597 timer til 164.180 i perioden, men det skyldes blandt andet, at letbanen er åbnet.
Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.
- Flere steder er mulighederne for at tage kollektiv transport så begrænsede, at det ikke er muligt at have en hverdag med job, børn og fritidsaktiviteter, hvis man ikke har bil. Og det gør det svært for vores lokale virksomheder at tiltrække medarbejdere og lærlinge uden bil, siger vicebestyrelsesleder Steen Johansen, DI Fyn.
I Odense har 43 procent af familierne ikke bil. I Svendborg, Nyborg og Langeland er det omkring 30 procent. Mens det gælder mellem 22 og 25 procent af familierne i Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Middelfart og Nordfyns kommuner, viser tal fra Danmarks Statistik.
- Mange af vores virksomheder ligger udenfor de større byer, og vi rekrutterer medarbejdere og lærlinge fra et stort opland. Når mange potentielle medarbejdere ikke har bil, er det derfor afgørende med velfungerende kollektiv transport. Jeg håber, at det er en øjenåbner for vores lokale politikere, og at de vil prioritere bedre kollektiv transport i næste valgperiode, siger Steen Johansen.
Siden 2010 er buskørslen faldet med i 17 procent i gennemsnit i de fynske kommuner. I f.eks. Kerteminde, Middelfart og Assens gælder det, at der kun er meget begrænset buskørsel udover den lovpligtige skolebuskørsel. Når der stadig er busser på vejene, skyldes det, at Region Syddanmark betaler for et mindre antal busruter. Den del af buskørslen er dog også faldet.
Kontakter
Seniorchefkonsulent Helen Jensen, DI Fyn, hje@di.dk, 21 24 47 02
Links
For yderligere information om DI Fyn: Seniorchefkonsulent Helen Jensen Mail: hje@di.dk - amo@di.dkMobil 2124 4702 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dkMobil 2840 8597
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
Presseinvitation: Kom med DI Fyn på KV25-bussen7.10.2025 15:05:00 CEST | Presseinvitation
Hvordan kan vi sikre, at unge på Fyn får de bedste muligheder for at få en god start på arbejdslivet – og samtidig styrke samarbejdet mellem kommuner, skoler og det lokale erhvervsliv? For at finde svarene på de spørgsmål har DI Fyn sat sig bag rettet på DI’s kommunalvalgsbus for at køre ud i det fynske land og møde virksomheder og valgklare lokalpolitikere for at samle inspiration, få input og høre, hvordan vi sammen kan bygge bro mellem erhvervsliv, skoler og kommuner. Pressen er inviteret til at køre med. Tilmelding skal ske til seniorchefkonsulent Helen Jensen på mail: hje@di.dk Der vil være mulighed for at interviewe både virksomhedsledere, unge lærlinge og politikere i løbet af programmet. DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, slutter sig til busturen i Odense og vil være tilgængelig for interview. Program: Torsdag den 30. oktober – Kerteminde Mødested: Kerteminde Rådhus, Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde Mødetid: 7:00 Fayard A/S (Odense Havn) – reparationsværft
Svendborg er fynsk mester i sagsbehandling4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når virksomhederne i Svendborg Kommune skal bygge nyt eller udvide – enten på virksomheden eller for deres kunder, så er byggesagerne godkendt på 20 dage i gennemsnit. Det er rekord på Fyn og så hurtigt, at Svendborg nu er landets 14. hurtigste kommune til byggesagsbehandling. En bedrift, som også bemærkes af de lokale virksomheder, der deltager i DI’s undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed i år.
Odense er bedst placerede storbykommune i DI’s erhvervsundersøgelse4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Odense Kommune fortsætter opturen i DI’s undersøgelse om Lokal erhvervsvenlighed. Ikke nok med at kommunen igen i år opnår sin bedste placering i undersøgelsen nogensinde, Odense overhaler både København, Aarhus og Aalborg og er med en 59. plads nu den bedst placerede storbykommune i landet.
Nyborg skyder i vejret i DI undersøgelse4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et stort dyk i sidste års undersøgelse af erhvervsvenlighed fra DI er Nyborg nu tilbage i den bedste halvdel med en placering som nummer 44. Et imponerende hop fremad på 25 pladser på et år.
Nordfyns er danmarksmester i dialog med virksomhederne4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Kommune er faldet ned ad listen over de mest erhvervsvenlige kommuner i Danmark i DI’s årlige LE undersøgelse – fra en samlet syvende plads sidste år til en placering som nummer 16 i år. Men når man spørger de lokale virksomheder, hvordan de vurderer dialogen mellem erhvervslivet og kommunen, ja så er Nordfyns stadig nummer ét.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum