Friere rammer i beskæftigelsesindsatsen skal ikke ledsages af massive besparelser

Når Folketinget de kommende uger skal forhandle en beskæftigelsesreform på plads, er der mange gode takter i regeringens udmeldinger, lyder det fra Steen Christiansen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Ifølge regeringens foreløbige udmeldinger lægger den sig nemlig tæt op ad ekspertgruppens anbefalinger og peger bl.a. på en omfattende afbureaukratisering med færre proceskrav, særregler og samtaler.

”Vi er glade for, at regeringen lægger op til at følge ekspertgruppens anbefalinger og vil gennemføre en omfattende forenkling og frisættelse af kommunerne. Det har vi længe efterspurgt i kommunerne. Vi har i dag et beskæftigelsessystem med alt, alt for mange regler og proceskrav, som står i vejen for, at vi kan give borgerne den hjælp, de har brug for,” siger Steen Christiansen.

En meget voldsom besparelse

Der er dog også et stort ’men’. For regeringen fastholder, at der skal spares tre mia. kr. på området – det svarer til hver fjerde krone. Og dét vil kunne mærkes på de indsatser, som borgerne og virksomhederne kan få.

”Jeg betvivler ikke, at man kan spare penge, hvis der kommer færre regler, bureaukrati og proceskrav. Men en besparelse på tre mia. kr. er meget voldsom. Det vil gøre det yderst vanskeligt at levere en indsats, der svarer til, hvad borgerne har brug for. Vi frygter, at det i allerhøjeste grad vil ramme dem, der har mest brug for en tæt og håndholdt hjælp. Det vil give bagslag og give en mindre værdig indsats for især de udsatte. Og værdighed er jo netop ét af regeringens ønsker med reformen,” siger KL-udvalgsformanden.

Han opfordrer partierne til at genoverveje besparelsen og ikke tro, at man med et snuptag kan fjerne så mange midler fra området.

”Som beskæftigelsesministeren også selv har meldt ud, lægges der op til en meget stor omlægning af beskæftigelsesområdet. Af hensyn til borgerne og de mange medarbejdere skal det gøres ordentligt. Så jeg vil gerne sende en kraftig appel til Christiansborg om ikke at gennemføre besparelsen alt for hurtigt som en tyv om natten.”

Udgangspunkt i de lokale behov

Som et element i reformen vil regeringen nedlægge jobcentrene og i stedet give kommunalbestyrelserne mulighed for selv at bestemme, hvilken organisering af beskæftigelsesindsatsen der giver bedst mening for den enkelte kommune. En frisættelse, som glæder Steen Christiansen.

”For os er det ikke så afgørende, om det hedder ’et jobcenter’ eller noget andet. Det afgørende er, at kommunerne har ansvaret. Og derfor er det godt, at der lægges op til, at den enkelte kommune kan tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i de udfordringer, som den kommunes borgere og virksomheder har. Det vil give os et langt mere smidigt beskæftigelsessystem, som tager bedre hånd om borgerne og giver plads til medarbejdernes faglighed.”

Forfejlet kritik

Han peger på, at kommunerne med jobcentrene i front de seneste år har leveret en lang række flotte resultater. 13 år i træk har jobcentrene været de hurtigste i Europa til at få ledige tilbage i job. Aldrig har der været så få på kontanthjælp. 9 ud af 10 virksomheder er tilfredse med samarbejdet med jobcentrene. Og mens borgerne ikke er glade for de mange regler, så er de til gengæld tilfredse med deres samspil med medarbejderen i jobcenteret.

”Når man ser de resultater sort på hvidt, kan det godt være svært at forstå den hårde retorik, der omgiver jobcentrene og deres medarbejdere. For virkeligheden er, at de leverer en fantastisk flot indsats, men er underlagt alt for tunge regler, der er skyld i, at nogle borgere føler, de løber panden mod en mur i systemet. Derfor har vi virkelig brug for et paradigmeskifte, så vi får en beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den lokale virkelighed og borgernes og virksomhedernes udfordringer og behov,” siger Steen Christiansen.