Tilfredsheden med MitID er i top
6.2.2025 10:16:47 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Danmarks digitale ID – MitID – er populær. En ny tilfredshedsmåling viser, at 83 procent af danskerne er tilfredse med løsningen, der er blevet til i et offentlig-privat samarbejde mellem det offentlige og bankerne.
Det er nu over tre år siden, vi danskere sagde farvel til NemID og papkort og i stedet skulle vænne os til at bruge MitID. Og det er en løsning, som vi i dag er godt tilfredse med. I dag svarer 83 procent i Digitaliseringsstyrelsen nye tilfredsundersøgelse, at de er glade for MitID. Det er en markant stigning i forhold til 2023, hvor det tilsvarende tal var 74 procent, mens det i 2022 var 64 procent. Der er blot to procent, der svarer, at de ikke er tilfredse med MitID.
”Danskerne har taget MitID til sig. Det kan vi også mærke i bankerne, hvor MitID spiller en helt afgørende rolle i at skabe en nem og sikker adgang til banken for kunderne. Vi er meget tilfredse med, at MitID fungerer så godt og er til glæde for mange danskere. Samtidig arbejder vi konstant med at udvikle MitID, så vi også fremover har en brugervenlig løsning, der samtidig fungerer som et stærkt værn mod nye trusler,” siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
MitID er udviklet og ejet af det offentlige og landets pengeinstitutter. Løsningen er et resultat af et veletableret og unikt samarbejde i MitID-partnerskabet, der består af Digitaliseringsstyrelsen, som repræsentant for staten, regionerne og kommunerne, og Finans Danmark, som repræsentant for landets pengeinstitutter.
”Ønsket har været at skabe én løsning, som man som borger kan bruge, uanset om det er en offentlig eller privat selvbetjeningsløsning, man bruger. Det kan være borger.dk eller netbanken. Det er ganske unikt, når vi ser til andre lande, og her ligger også en god del af forklaringen på den store tilfredshed med MitID – at det er én løsning, som kan bruges alle steder,” siger Michael Busk-Jepsen.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Få seneste nyt fra Finans Danmark: Tilmeld dig nyheder og analyser - og følg os på sociale medier
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20272.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2027.
Rekordlav andel af boligejernes ydelser ender i restance30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Flere kvinder investerer – men afstanden til mændene vokser21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er 132.000 flere mandlige end kvindelige investorer i Danmark. Trods rekordstor investeringslyst er det markante kønsgab ikke blevet lukket. Tværtimod er forskellen målt i antal personer blevet lidt større, viser nyeste tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum