Kender du en rigtig ildsjæl?
Har din forening en ildsjæl, som passioneret sikrer bedre vilkår for unge håndboldspillere, som utrætteligt arbejder for at indsamle midler til en god sag, eller som altid yder et dedikeret bidrag til at foreningens aktiviteter?

Igen i år kårer AURA Årets Energibombe blandt selskabets andelshavere. Årets Energibombe er en ildsjæl i det østjyske foreningsliv, som altid går et skridt ekstra, som tager initiativ og motiverer andre til at gøre de samme, og som binder fællesskabet sammen i den lokale forening.
Frem til den 28. februar kan AURAs andelshavere nominere en ildsjæl, som de mener gør sig fortjent til prisen som Årets Energibombe.
Andelshaverne vælger vinderen
Når indstillingsfristen udløber udvælger AURA fem kandidater, som går videre til en afstemning. Her kan selskabets andelshavere stemme på deres favorit, og bestemmer dermed, hvem der får prisen som Årets Energibombe 2025.
Afstemningen foregår den 14.-28. marts 2025, og vinderen offentliggøres i løbet af uge 15.
Med prisen følger 30.000 kr., hvor 5.000 kr. går til Energibomben selv og 25.000 kr. går til den forening, som Energibomben er tilknyttet
”Som andelsejet selskab har vi stort fokus på at skabe værdi for vores ejere og give noget tilbage til det lokalsamfund, som vi er ejet af, og som vi er en del af. Derfor vælger vi hvert år at hylde de lokale frivillige, som er med til at binde det østjyske foreningsliv sammen, og som er med til at sikre, at vores lokalområde fortsat er attraktivt at leve og bo i,” siger Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør i AURA.
Ekstra energi til frivilligheden
I 2024 blev Jacob Bach Jensen fra Gl. Rye Idrætsforening kåret som Årets Energibombe.
”Jeg er glad for, at der med prisen kommer endnu mere fokus på frivillighed. Det giver os, som allerede er frivillige, et ekstra skud energi, og vi får mod på mere” siger Jacob Bach Jensen og fortsætter:
”Og så er det med til at øge bevidstheden om, at tingene ikke kommer af sig selv i foreningerne. Og måske kan det være med til at inspirere endnu flere til at få lyst til at give et nap med.”
Gl. Rye Idrætsforenings gymnastikafdeling planlægger at bruge pengene fra prisen til at invitere alle deres gymnaster på en tur til en høj- eller efterskole med en overnatning. Her vil der være plads til alle, fordi gymnastik og fællesskabet omkring det vil være i fokus.
Kontakter
Tatjana ThyboAURA A/S
Tlf:51176170tat@aura.dkBilleder
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
Nyt samarbejde med Aarhus 1900: AURA møder Nytårsløbene9.10.2025 13:48:57 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus 1900 Atletik og Løb arrangerer hvert år fire unikke nytårsløb i november og december, og årets hyggeligste løb hedder nu AURA Nytårsløbene. Det sker som led i en ny samarbejdsaftale, hvor de to parter går sammen om at skabe løbeoplevelser for alle, der vil holde formen og energien oppe i de kolde måneder.
AURA skruer op: Tilbyder snart landets hurtigste fiberforbindelse med hele 2500/2500 Mbit/s1.10.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
AURA er blandt de første udbydere i Danmark til at lancere fibernet med hele 2500 Mbit/s i både download- og uploadhastighed. Udrulningen starter ved årsskiftet, og på sigt vil det tilbydes til alle fiberkunder i AURAs forsyningsområde. Det er et stort skridt mod at imødekomme fremtidens internetbehov.
Fart på fællesskabet i Låsby12.9.2025 09:06:40 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden d. 12.-14. september afholdes Låsby Lan 2025, hvor 144 unge gamere samles i Låsby Hallen til et kæmpe lan event. Med fibernet fra AURA er der stabil forbindelse hele weekenden, så deltagerne kan spille i døgndrift uden at bekymre sig om forsinkelser midt i et vigtigt spil.
Lokalt samarbejde styrkes: AURA fortsætter som sponsor for Odder Håndbold Elite20.8.2025 14:08:43 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år har AURA tegnet et sponsorat for den lokale håndboldklub og er klar til at støtte de blå på banen, når Odder Håndbold Elite tørner ud i herrernes 1. division i sæsonen 2025/2026. Sponsoratet er en del af AURAs brede engagement i lokale foreninger og fællesskaber.
AURA har solgt sit offentlige ladenetværk til Norlys2.7.2025 11:02:07 CEST | Pressemeddelelse
AURA har længe været engageret i E-mobilitet. Dels var vi nogle af de første til at udrulle et koncept for el-delebiler, dels investerede vi i techvirksomheden Spirii og dels gik vi tidligt ud og etablerede et offentlig ladenetværk i det østjyske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum