Nu ruller milliarderne til danske iværksættere
Med implementeringen af tre initiativer i Iværksætteraftalen fra 2024 sikrer regeringen, at innovative virksomheder får bedre adgang til risikovillig kapital gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Tre initiativer i iværksætteraftalen fra juni 2024, som skal styrke adgangen til risikovillig kapital, er klar til at komme ud at leve. Det betyder, at flere iværksættere nu får mulighed for at investere i udviklingen af deres virksomhed. Alle tre ordninger implementeres gennem Danmarks Eksport- og investeringsfond (EIFO).
EIFO’s eksisterende vækstlåneordning bliver gjort permanent med en samlet kapacitet på 7,5 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. reserveres til at yde ny finansiering til virksomheder i landdistrikterne. EIFO’s eksisterende matchfinansieringsordning gøres på samme måde permanent og har fået et eftersyn, så ordningen styrkes.
Endelig øges adgangen til bl.a. grøn venturekapital ved, at EIFO får et kapitalindskud på 1 mia. kr. i 2025 voksende til 2 mia. kr. fra 2026 og frem. På den måde kan EIFO investere i flere virksomheder med vækstpotentiale, så de kan vokse sig store og skabe gode arbejdspladser i Danmark.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Vores iværksættere skal have bedre muligheder for at skaffe kapital. Derfor styrker vi adgangen til kapital for iværksættere og innovative virksomheder, så de kan vokse, udfolde deres potentiale og skabe gode arbejdsplader i Danmark. Uden adgang til tilstrækkelig kapital risikerer vi, at flere virksomheder ender med at rykke ud af Danmark for at fortsætte deres vækstrejse. Eller at små virksomheder med stort potentiale går i stå med deres planer om udvidelser. Det har vi simpelthen ikke råd til. De her initiativer er med til at sikre vækst og velstand. Det er godt for Danmark.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ny vejudbygning skal fremtidssikre Jyllands grønne motor31.10.2025 08:15:16 CET | Pressemeddelelse
Staten har afsat 138 mio. kr. og vil sammen med de lokale kommuner finansiere udbygningen af vejnettet fra Brande og Give til Esbjerg Havn, for at muliggøre transporten af fremtidens store vindmøller. Udbygningen sikrer fortsat produktion af store vindmølleelementer i Danmark.
Regeringen inviterer til borgermøde om næste skridt i etableringen af Fire Point i Danmark31.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Arbejdet med at Fire Point kan etablere produktion i Sønderjylland er i fuld gang. Det er vigtigt for regeringen, at lokalbefolkningen inddrages, og der er mulighed for åben dialog. Derfor inviterer regeringen til endnu et borgermøde onsdag d. 5. november kl. 19 i Vojens Hallerne. Her vil der være mulighed for spørgsmål til regeringen og myndigheder. På borgermødet deltager erhvervsminister Morten Bødskov og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Pressen er velkommen til at deltage. Tilmelding for presse er nødvendig og skal ske til Søren Møller Nielsen på sormni@erst.dk Tid: onsdag d. 5 november kl. 19 Sted: Vojens Hallerne, Stadion Parken 6, 6500 Vojens
Presseinvitation: Regeringen rydder udfordringer af vejen for Jyllands grønne industri30.10.2025 11:36:16 CET | Pressemeddelelse
Danmark er global frontløber inden for vindmøller – med Jylland som det grønne epicenter. Men vejene, som vindmølleelementer skal transporteres på, kan ikke altid følge med den voksende industri. Det risikerer at bremse nye job og investeringer. Nu går regeringen, lokale kommuner og virksomhederne Welcon og Siemens Gamesa sammen og tager fælles ansvar for at opgradere vejnettet, så den grønne produktion og jobskabelsen kan vokse i lokalområdet. Pressen inviteres derfor til pressemøde, hvor erhvervsminister Morten Bødskov, transportminister Thomas Danielsen og gruppeformand i Moderaterne Henrik Frandsen vil præsentere det nye initiativ. Tid: Fredag d. 31. oktober kl. 13.00 Sted: Welcon A/S, Vejlevej 270, 7323 Give Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk.
Millionløft til midtjysk biosolutions: AU Viborg bliver kraftcenter for grøn innovation30.10.2025 10:15:09 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov besøger i dag Aarhus Universitets campus i Viborg (AU Viborg), som nu modtager 23,7 mio. kr. til at etablere nye testfaciliteter, der skal sætte skub i udviklingen af dansk biosolutions og grøn innovation.
Danmark får 11 nye industriparker28.10.2025 09:30:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF er enige om at udpege 11 industriparker i Danmark. Industriparkerne vil tiltrække investeringer og dermed skabe job og vækst i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum