A.P. Møller - Mærsk A/S
Påbegyndelse af aktietilbagekøbsprogram
Påbegyndelse af aktietilbagekøbsprogram
SELSKABSMEDDELELSE
A.P. Møller - Mærsk A/S – Påbegyndelse af aktietilbagekøbsprogram
A.P. Møller - Mærsk A/S (“Selskabet”) har besluttet at påbegynde et aktietilbagekøbsprogram til en samlet værdi af op til DKK 14,4 mia. (ca. USD 2 mia.) til gennemførsel over en periode på op til 12 måneder.
Første fase af programmet løber fra 7. februar frem til 6. august 2025. De aktier, der erhverves, vil være begrænset til en samlet markedsværdi på DKK 7,2 mia. (ca. USD 1 mia.). Der vil maksimalt kunne erhverves 325.000 A-aktier og 1.900.000 B-aktier i første fase af aktietilbagekøbsprogramment.
Aktietilbagekøbsprogammet gennemføres i overensstemmelse med EU Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 (MAR) og EU Kommissionens delegerede forordning 2016/1052 (”Safe Harbour Regulativet”) som sikrer, at Selskabet, dets bestyrelse og Executive Board er beskyttet mod overtrædelse af insiderlovgivningen i aktietilbagekøbsperioden.
Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til et mandat givet til bestyrelsen af generalforsamlingen i marts 2023, der bemyndigede Selskabet til at erhverve egne aktier til en pålydende værdi, der ikke overstiger 15 % af aktiekapitalen til markedskursen gældende på tidspunktet for erhvervelsen med en afvigelse på op til 10 %.
Selskabet har udpeget Skandinaviska Enskilda Banken (“SEB”) som lead manager til første fase af aktietilbagekøbet. SEB vil uafhængigt af Selskabet træffe beslutninger om aktiekøb og gennemføre disse inden for de aftalte grænser.
Forud for første fase af aktietilbagekøbsprogrammet ejer Selskabet 119.982 B-aktier.
Formålet med tilbagekøbsprogrammet at tilpasse Selskabets kapitalstruktur ultimativt ved annullering af tilbagekøbte aktier.
Vilkår for første fase:
- Der kan ikke tilbagekøbes aktier til en kurs, der overstiger det højeste af i) kursen på seneste uafhængige handel, og ii) højeste uafhængige bud på den handelsplads, hvor købet gennemføres.
- Det maksimale antal A- og B-aktier, som Selskabet må købe inden for hver børsdag, må ikke overstige 22,50 % af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen af henholdsvis A- og B-aktier, der er blevet handlet på NASDAQ Copenhagen, hvor tilbagekøbet foretages, i løbet af de forudgående 20 børsdage.
- A- og B-aktier erhverves i forholdet 15/85 svarende til den aktuelle handelsvolumen i de to aktieklasser.
- Selskabet opfylder sin oplysningspligt ved senest hver syvende handelsdag at offentliggøre en selskabsmeddelelse med oplysning om de transaktioner, der er gennemført som led i aktietilbagekøbsprogrammet.
- Betinget af godkendelse fra Civilstyrelsen deltager A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond (”Familiefonden”) i aktietilbagekøbsprogrammet ved at sælge aktier i forhold til sin ejerandel i Selskabet pr. 5. februar 2025, som var 9,83 % (ekskl. egne aktier). Familiefonden sælger alene B-aktier.
- Selskabet kan til enhver tid suspendere eller ophæve aktietilbagekøbsprogrammet forudsat, at Selskabet offentliggør en selskabsmeddelelse på NASDAQ Copenhagen.
København, den 5. februar 2025
Kontaktpersoner:
Head of Investor Relations, Stefan Gruber, tlf. +45 3363 3484
Senior Media Relations Advisor, Morten Buttler, tlf. +45 2814 8202
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Brøndbyernes IF Fodbold A/S5.2.2025 20:20:00 CET | Pressemeddelelse
Storaktionærmeddelelse
Chemometec A/S5.2.2025 18:55:08 CET | Pressemeddelelse
1. halvår 2024/25 - Godt første halvår med vækst i både omsætning og driftsresultat
Chemometec A/S5.2.2025 18:55:08 CET | Press release
Interim report 2024/25 - Solid H1 performance driven by growth in both revenue and earnings
SportBusiness5.2.2025 18:34:14 CET | Press release
SportBusiness: Sponsorship Works Award to Capgemini for Ryder Cup partnership
Christie's International Real Estate5.2.2025 18:05:26 CET | Press release
From Emerging Markets to Heritage Architecture, the Christie’s International Real Estate Global Luxury Forecast Reveals Themes Shaping Luxury Real Estate in 2025
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum