Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Tidlige iværksættere og deres investorer får nu adgang til bedre finansiering

Del

Det er ikke nemt at rejse kapital, når man er tidlig iværksætter. Nyt lempeligere Matchlån fra EIFO skal give iværksættere bedre adgang til tidlig og risikovillig kapital – og sikre flere succesfulde danske vækstvirksomheder i fremtiden.

ARIS Robotics-stifter Sina Pour Soltani står ved en af de maskiner, de har udviklet til at sortere affald til genbrug. Han har tidligt fået et Matchlån fra EIFO, der har gjort det mere attraktivt for deres investorer at gå ind i virksomheden, ligesom den ekstra kapital har givet virksomheden ro til at fokusere på sin udvikling.
Ifølge ARIS Robotics-stifter Sina Pour Soltani har et Matchlån fra EIFO gjort det mere attraktivt for deres investorer at gå ind i virksomheden, ligesom den ekstra kapital har givet virksomheden ro til at fokusere på sin udvikling. Foto: Alex Tran

Danmark har brug for nye og stærke virksomheder, der kan sikre innovation, vækst og fremtidens velfærd. Det kræver iværksættere, der tænker stort fra starten og investorer, der tør løbe risikoen og investere i tidlig-fase virksomheder.

EIFO har med Iværksætterpakken fået mulighed for at tilbyde flere startups og deres investorer bedre vilkår til finansiering til den tidlige udviklingsrejse. Derfor lancerer EIFO nu et nyt Matchlån, der erstatter og udvider den hidtidige matchfinansieringsordning og gør det muligt for flere startups at supplere en investering med et matchende lån.

”Målet er at skabe flere succesvirksomheder på tværs af Danmark og til gavn for Danmark, men det kræver, at vi får flere - og flere forskellige slags - investorer til at skyde kapital ind i de tidlige virksomheder. Derfor lancerer vi nu et nyt låneprodukt, hvor vi på lempeligere vilkår kan matche og geare investeringer i startups 1:1 - og dermed sikre dem mere kapital - uden at tage ejerandele fra hverken founder eller investor," forklarer EIFOs chef for SME Startup & Innovation, Managing Director Lars Horsholt Jensen.

Lavere rente og færre krav

Konkret betyder det, at EIFO sammenlægger de hidtidige BA-Matchlån og Startlån, sænker renten og fjerner flere af de krav, der var på produkterne.

Renten går fra de hidtidige op mod 9 pct. + CIBOR3 på et matchfinansieringslån – altså op mod 13 pct. - til en fast rente på 5 pct. + CIBOR3 – aktuelt knapt 7,7 pct.

Samtidig er kravet om personlig kaution blevet fjernet, hvilket betyder, at en founder ikke nødvendigvis skal gå fra hus og hjem, hvis det ikke går som håbet.

Går det derimod over al forventning, og virksomheden får succes og bliver solgt meget fordelagtigt, har EIFO lagt et loft på den exit-bonus, der hidtil har været kutyme, sådan at EIFO maksimalt får én gang det lånte beløb i exit-bonus.

Flere kan få Matchlån

Med det nye Matchlån åbner EIFO også op for, at flere andre typer investorer end hidtil kan trække et lån til den tidlige startup. Fremover vil ikke kun business angels, men også syndikater, familiekontorer, tidlige venturekapitalfonde eller erhvervsdrivende fonde, kunne få matchet deres investering.

Og så er kravet for, hvor gammel en virksomhed må være, blevet fjernet, så det ikke længere er virksomhedens alder, men en omsætning på maksimalt 3 mio. kr., der afgør, hvad der er muligt.

”Vi udvider målgruppen, så flere startups kan benytte sig af det nye Matchlån og geare en investering – og det skulle gerne gøre det mere interessant for flere investorer at investere i de tidlige startups, der på den måde får mere kapital at arbejde med. Det forventer vi, at markedet vil tage pænt imod.”

Matchlån gav ro til at udvikle virksomheden

En af de startups, der har benyttet sig af EIFOs tidligere business angel matchordning, er Odense-virksomheden ARIS Robotics, der gennem AI teknologi forbedrer måden affaldsmaterialer kan sorteres og genanvendes.

Ifølge CEO Sina Pour Soltani har det gjort det mere attraktivt for deres investorer at gå ind i virksomheden, ligesom den ekstra kapital har givet virksomheden ro til at fokusere på sin udvikling:

”Det har været vigtigt for vores investorers engagement, at vi ikke har skulle afgive yderligere ejerandele, samt at der kom mere kapital ind, uden at de skulle tage hele risikoen selv,” siger han og tilføjer:

“At vi kunne få matchet vores investering med et lån, har givet os et frirum og en runway til at fokusere på kerneopgaverne i virksomheden. Vi har kunnet lægge bekymringen om yderligere fundraising til side og have mere fokus på kommercialisering, innovation og vores markedsprofil. På den måde fungerer ordningen rigtig godt – og med de nye tiltag er jeg ikke i tvivl om, at det vil skabe en større interesse for investeringer i flere tidlige startups.”

null
Hvad er et Matcthlån?

Matchlånet er en del af Iværksætterpakken og har til formål at give tidlige virksomheder adgang til kapital, så de kan skalere deres virksomhed. Det hedder Matchlån, fordi EIFO matcher privat kapital i markedet og på den måde er med til at løfte private investorer ind i et segment af virksomheder, som typisk har vanskeligere ved at få adgang til finansiering.

Fordele ved EIFOs nye Matchlån
  • Founder hæfter ikke personligt. EIFO udtager dog virksomhedspant, som styringsværktøj i fald tingene ikke udvikler sig som forventet.
  • Finansiering som ikke udvander Founder(s). Ofte skal der rejses kapital ad flere omgange og for at beskytte Founder(s) mod udvanding på et tidligt stadie kommer EIFO’s finansiering som et lån.
  • Fremmer investering. Kan sikre at man i det hele taget kan få en investering fra en Business Angel(s). Matchfinansieringen er en måde for en business angel(s) at dele risikoen med andre
  • Som egenkapital. Finansieringen minder om egenkapital for den kommer på et tidligt stadie
Ulemper ved lån
  • For meget gæld kan være en ulempe ved næste kapitalrunde
    Gæld indgår som en del af en effektiv kapitalstruktur og finansieringsplan, men kan være en ulempe, hvis tingene ikke udvikler sig som forventet.

Hvad har ændret sig med det nye Matchlån?
  • Bredere adgang: Alle startups med en investor kan ansøge om Matchlån, herunder investorer som business angels, syndikater, familiekontorer og mindre venturekapital og erhvervsdrivende fonde med fokus på tidlige startups.
  • Ingen alderskrav: Kravet om at virksomhederne max må være fem år, er frafaldet.
  • Krav til omsætning: Startup må maksimalt have 3 mio. kr. i omsætning
  • Lånestørrelse: Lånebeløb fra 500.000 kr. til 3 mio. kr. afhængigt af virksomhedens udviklingsstadie
  • Lavere rente: Nu fast 5 pct. + CIBOR3, hvor det tidligere kunne være op mod 9 pct. + CIBOR3
  • Ingen personlig kaution: Founder hæfter ikke personligt. Det skaber økonomisk tryghed i privatlivet. Som potentielt styringsværktøj udtager EIFO i stedet virksomhedspant for hovedstolen.
  • Tålmodigt lån: Matchlånet er uopsigeligt fra EIFOs side, medmindre det misligholdes.

Læs mere om Matchlån på eifo.dk/loesninger/matchlaan

Nøgleord

Kontakter

Billeder

ARIS Robotics-stifter Sina Pour Soltani står ved en af de maskiner, de har udviklet til at sortere affald til genbrug. Han har tidligt fået et Matchlån fra EIFO, der har gjort det mere attraktivt for deres investorer at gå ind i virksomheden, ligesom den ekstra kapital har givet virksomheden ro til at fokusere på sin udvikling.
Ifølge ARIS Robotics-stifter Sina Pour Soltani har et Matchlån fra EIFO gjort det mere attraktivt for deres investorer at gå ind i virksomheden, ligesom den ekstra kapital har givet virksomheden ro til at fokusere på sin udvikling.
Foto: Alex Tran
Download
ARIS Robotics og Sina Pour Soltani har tidligere fået matchet deres business angels investering med et BA-Matchlån fra EIFO. Virksomheden har udviklet AI-teknologi til sortering af genanvendelige affaldsmaterialer.
ARIS Robotics og Sina Pour Soltani har tidligere fået matchet deres business angels investering med et BA-Matchlån fra EIFO. Virksomheden har udviklet AI-teknologi til sortering af genanvendelige affaldsmaterialer.
Foto: Alex Tran
Download
Foto: Alex Tran
Download
"Vi  lancerer nu et nyt låneprodukt, hvor vi på lempeligere vilkår kan matche og geare investeringer i startups," siger EIFOs chef for SME Startup & Innovation, Managing Director Lars Horsholt Jensen.
"Vi lancerer nu et nyt låneprodukt, hvor vi på lempeligere vilkår kan matche og geare investeringer i startups," siger EIFOs chef for SME Startup & Innovation, Managing Director Lars Horsholt Jensen.
Foto: Caroline Bjørner
Download

Links

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond

EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Med et samlet engagement på over DKK 150 milliarder og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere, ligesom vi investerer i startups og fonde.

Vi arbejder for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.

Med risikovillig finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større.

Læs mere på www.eifo.dk

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye