Strygekvartet med et pulserende indre liv

Komponist Simon Christensen har en alsidig musikalsk baggrund, men musik for strygekvartet har en særlig plads i hans produktion. Hans arbejde med genren har resulteret i dybt bevægende værker, som ændrer opfattelsen af hvad strygekvartetter kan være. Senest har Christensen skrevet et værk til den fremadstormende polske NeoQuartet, der har dedikeret sig til at genopfinde grænserne for strygekvartetgenren. Resultatet kan høres på et nyt digitalt album der udkommer den 21. februar.

Et pulserende indre liv

Simon Christensens (f. 1971) baggrund er eklektisk: Han er uddannet i komposition på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Conservatoire de Paris og er i dag ansat som organist, men populærmusikkens æstetik er også en central del af hans kunstneriske dna.

Kernen i Christensens arbejde er en intens interesse for rytme. Det giver meget af hans musik en følelse af et pulserende indre liv og konstant mikrobevægelse, og rytmisk kompleksitet altid helt central i hans værker.

Musik med forførende kraft

Strygekvartetten står som en vigtig genre i Christensens produktion. I 2014 blev hans strygekvartet MANIFEST – But There’s No Need to Shout lidt af en begivenhed i dansk musik. Værket udfordrede selve forestillingen om en strygekvartet ved bl.a. udelukkende at bruge løse strenge på instrumenterne og deres overtonerækker.

Hans seneste kvartet, den 45 minutter lange EKSTASIS, skrevet til og opført af polske NeoQuartet, er et værk med en forførende kraft, som er helt sin egen. Christensen maler et billede ud af en masse detaljer, på samme tid meditativt og vildt, og trækker os ind i den nye klang, som han har fundet i strygekvartetten.

Forvrængninger og forskydninger

Hele vejen igennem er de fire instrumenter i konstant udvikling mod nye horisonter eller en portal til det næste mulige lydlandskab. Undervejs bevæger musikerne sig gennem forskellige terræner, fra let svajende danse og indadvendte, statiske akkorder til nervøst støjende sektioner bestående af brutale, knivlignende strøg.

Helheden er præget af en følelse af skæv stemning, der skyldes at to strenge på hvert instrument er stemt en ottendedel tone ned. Også rytmisk arbejder Christensen med forvrængninger og forskydninger, som giver indtryk af, at musikken skiftevis går op i et højere tempo eller bliver tynget ned i et lavere. Tempofornemmelsen bliver presset sammen og udvidet og ændrer vores oplevelse af tiden som sådan.