Juveljagt og kongelige brocher i vinterferien på Rosenborg
5.2.2025 16:17:23 CET | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
I vinterferien inviterer Rosenborg Slot familier til at komme helt tæt på de danske kronjuveler og deres unikke historie. Her kan man også komme på juveljagt på slottet og prøve kræfter med at lave sin helt egen kongelige broche.

I uge 7 og 8 kan børn og voksne komme helt tæt på kronjuvelerne, der er levende kulturarv, og som gennem tiden har været båret af generationer af skiftende dronninger – og som stadig er i brug den dag i dag. De danske kronjuveler er faktisk de eneste i verden, som man både kan se udstillet, og som samtidig bæres af landets siddende dronning. Efter tronskiftet i 2024 overgik brugen af de danske kronjuveler derfor fra H.M. Dronning Margrethe 2. til H.M. Dronning Mary.
I vinterferien kan børn og voksne med en samlebog gå på jagt rundt omkring på Rosenborg Slot efter klistermærker af forskellige kongelige ædelstene. Juveljagten giver familierne et indblik i juvelernes betydning og historie, fra Dronning Sophie Magdalene, der grundlagde traditionen for kronjuvelerne, til hvordan juvelerne stadig bliver brugt og udvikler sig i dag – senest med Dronning Marys forvandling af rosenstenssættet. Foruden juveljagten er det også muligt at designe sin helt egen broche med glitrende rhinsten i Det Kongelige Juvelværksted.
Praktisk information om vinterferien på Rosenborg Slot
Vinterferien på Rosenborg Slot i uge 7 og 8 er gratis for børn og unge under 18 år. Der er dog en lille egenbetaling på at designe sin egen kongelige broche, man må beholde.
Se programmet for vinterferien på Rosenborg Slot her: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/post/kronjuvelernes-vogtere/
Dronning Mary og de danske kronjuveler
Dronning Mary bar smaragdsættet fra kronjuvelerne på det første officielle gallaportræt af Kongeparret og hun har faktisk også allerede skrevet sig ind i danske dronningers historie, ved at få tilpasset kronjuvelerne ligesom en lang række af dronninger har gjort før hende. Dronning Mary fik tilpasset kæden fra rosenstenssættet, der ellers er er udarbejdet som en slags bæltesmykke, så disse smukke diamanter også kan bruges som diadem – nemlig det nye rosenstensdiadem. Det er første gang siden 1840’erne, at der er ændret på formen af de fire kronjuvelsæt, og det betyder, at der nu ikke kun er et sæt, men hele to sæt med et diadem. Dette gør, at det smukke rosenstenssæt kan blive brugt langt oftere. H.M. Dronning Mary har allerede båret det ved Kongeparrets første statsbesøg her i Danmark.
Læs mere om kronjuvelerne her: https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/kronjuvelerne/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder

Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
Nyt kapitel for Rosenborg Slot: Vinder af arkitektkonkurrence om Rigets Skatkammer fundet31.8.2026 05:54:26 CEST | Pressemeddelelse
Rosenborg Slot får et nyt underjordisk skatkammer, moderne publikumsfaciliteter og en delvis genskabelse af den historiske voldgrav. Nu har et bedømmelsesudvalg udpeget AART som vinder af arkitektkonkurrencen om Rigets nye skatkammer.
Inger Exner fylder 100 år 20. august: Koldinghus hylder arkitekterne bag en af Danmarks mest markante restaureringer19.8.2026 18:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Koldinghus markerer 100-året for Inger og Johannes Exners fødsel med en hyldest til arkitekterne bag en af Danmarks mest bemærkelsesværdige restaureringer.
Amalienborgmuseet åbner Dronning Alexandrines salon 3. juli (Bemærk ny åbningsdato)25.6.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 3. juli kan man træde ind i det nye kabinet på Amalienborgmuseet, hvor Den Kongelige Samling udfolder fortællingen om Dronning Alexandrine og en skelsættende epoke, der havde stor betydning for det moderne kongehus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum