Nyt samarbejde sætter fuld fokus på social ulighed i sundhed på Sjælland
I et ambitiøst samarbejde går organisationen Social Sundhed, Region Sjælland og Steno Diabetes Center Sjælland sammen med Køge Kommune for at sikre større social lighed i sundhed på Sjælland. Ingen skal falde mellem to stole i kontakten med sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet kan være svært at navigere og finde vej i – særligt for mennesker, der lever med sårbarhed tæt på livet. I yderste konsekvens kan det resultere i ubehandlet fysisk og psykisk sygdom. Men det skal et nyt sjællandsk samarbejde lave om på.
Ambitiøst samarbejde skal skabe større social lighed i sundhed
Organisationen Social Sundhed, Region Sjælland og Steno Diabetes Center Sjælland er gået sammen med Køge Kommune for at sikre borgerne mulighed for at få følgeskab og støtte til at navigere i sundhedsvæsenet.
Formålet med samarbejdet er at sikre en lige og let adgang til sundhedsvæsenet for mennesker, der står sårbart og ofte uden ressourcestærke pårørende. Forventningen er på sigt at udbrede samarbejdet til flere kommuner på Sjælland, Lolland og Falster.
Frivillige brobyggere tilbyder støtte og følgeskab
I maj åbner Social Sundhed dørene og en ny rådgivningstelefon i Køge. Herfra vil frivillige brobyggere fremover tilbyde støtte og følgeskab til mennesker, der har brug for hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet.
Brobyggerne kan tage med til aftaler på hospitalet, hos egen læge, tandlæge eller andre sundhedstilbud. Det sikrer et trygt møde med sundhedsvæsenet, hvor brobyggeren kan hjælpe med overblik over transport, hjælpe med at stille de rette spørgsmål eller hjælpe med at tage noter.
Direktør i Social Sundhed, Kristina Louise Bliksted, udtaler:
- Den sociale ulighed i sundhed er alt for stor på Sjælland. Så vi er glade for den stærke opbakning fra region, kommune og Steno Diabetes Center Sjælland, som viser handlekraft og lyst til at arbejde med den sociale ulighed i sundhed lokalt. Med dette samarbejde når Social Sundhed ud til danskere i en ny region, og det betyder, at langt flere vil kunne få støtte til kontakten med sundhedsvæsenet, som vi fra vores landsdækkende arbejde ved kan være svær.
Jens Ravn, formand for Udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation i Region Sjælland, udtaler:
- Dette fælles initiativ er et godt eksempel på, hvordan vi kan skabe mere lighed i sundhed ved at styrke samarbejdet mellem regionen, frivillige og civilsamfundet. Med denne indsats kan vi reducere udeblivelser, forebygge genindlæggelser og støtte vores udsatte borgere i at navigere i sundhedsvæsenet. Sådan kan vi medvirke til, at alle borgere får den hjælp og støtte, de har brug for – i tæt samarbejde med frivillige, kommuner og andre vigtige aktører her i regionen.
René Vejby Kierch, formand for Udsatterådet, Region Sjælland, udtaler:
- Som formand for Udsatterådet er jeg stolt af, at vi som den første region indgår et samarbejde med Social Sundhed, fordi vi ved, at deres arbejde gør en reel forskel. Jeg ser frem til, at vi nu får endnu en mulighed for at hjælpe nogle af de allermest sårbare borgere i regionen. Det betyder, at flere borgere får lettere adgang til sundhedsvæsnet, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod mere lighed, nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet.
Bent Sten Andersen, formand for Ældre- og Sundhedsudvalget, Køge Kommune, udtaler:
- Der er brug for alle gode kræfter for at skabe mere lighed til sundhed for alle. Vi er i Køge Kommune i høj grad optagede af, at udsatte borgere får et bedre udbytte af de sundhedstilbud, vi har i Danmark. Vi er overbevist om, at det nye samarbejde vil gøre en forskel for både borgerne men også for de frivillige studerende, som er med ombord, og som får en indsigt, de kan tage med sig videre på deres vej i sundhedssystemet. Vi er meget glade for at være med fra begyndelsen og ser i den grad frem til, at borgere i Køge Kommune, med behov for det, kan få støtte i deres kontakt med fx lægen eller sygehuset.
Professionshøjskolen Absalon bidrager til indsatsen
De frivillige brobyggere er sundhedsfaglige studerende og pensionerede sundhedsprofessionelle, som også opnår en stor faglig gevinst ved indsatsen. Professionshøjskolen Absalon indgår derfor som en vigtig aktør i den regionale indsats både med fokus på at udvikle gode rammer for de studerendes involvering og ved forskningsmæssigt at følge udviklingen og det tværgående samarbejde i partnerskabet.
Brobygningen skal udbredes til flere kommuner på Sjælland
Social Sundheds rådgivningstelefon samt tilbud om brobygning forventes at være tilgængelig fra medio maj. På sigt er det planen, at brobygningen også skal inkludere andre kommuner på Sjælland ligesom Social Sundhed allerede er til stede i foreløbigt 13 kommuner på landsplan.
Som sundhedsfaglig studerende eller pensioneret fra det danske sundhedsvæsen kan man allerede nu kontakte Social Sundhed for at blive frivillig brobygger.
For yderligere information
Læs mere om Social Sundhed på www.socialsundhed.org.
Kontakter
Kristina Louise Bliksted, direktør, Social Sundhed, 22 41 59 14, klb@socialsundhed.org
Jens Ravn, formand for Udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation, Region Sjælland, 51 54 08 82, jens.ravn@regionsjaelland.dk
René Vejby Kierch, formand for Udsatterådet, Region Sjælland, 20 67 85 22, reki@regionsjaelland.dk
Bent Sten Andersen, Formand for Ældre og Sundhedsudvalget, Køge Kommune, 31 33 92 31
Peter Bindslev Iversen, programchef for sårbare, lige adgang og forebyggelse, Steno Diabetes Center Sjælland, 93 56 62 33, peiv@regionsjaelland.dk
Pressevagt, Region Sjælland, 57 87 50 52
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere læger til Odsherred og Lolland3.6.2025 17:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop besluttet, at der skal åbnes yderligere to nye lægeklinikker med i alt tre praktiserende læger i Odsherred og Lolland for at styrke lægedækningen i de to kommuner.
Region Sjælland står klar til PFAS-indsats i Tune – venter stadig på statslig afklaring3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vedtagelsen af en national PFAS-handlingsplan for ét år siden er det stadig ikke muligt at søge om midler til oprensning. Derfor står Region Sjælland nu klar til selv at handle for fortsat at sikre rent drikkevand til borgerne i Tune, hvor et af landets hårdest ramte vandværker ligger
Patienter med diabetes og psykisk sygdom tilbydes samlet behandling i hele Region Sjælland31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samlet behandling til patienter med diabetes og psykisk sygdom bliver nu udvidet til hele Region Sjælland. Tilbuddet har givet patienterne langt færre indlæggelsdage og gør dem bedre til at klare hverdagen med en psykisk sygdom.
It-udfordring på sygehuse løst16.5.2025 12:58:15 CEST | Pressemeddelelse
Sygehusene i Region Sjælland har i dag været ramt af it-udfordringer, der nu er løst. Dette har medført spredte problemer, lokale forsinkelser og enkelte aflysninger af operationer. Forsinkelserne forventes indhentet i løbet af dagen.
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum