EU skal op på dupperne. Det er nu, vi skal skabe rammerne for et grønt, sikkert og velstående Europa
EU er udfordret på flere planer. Kina og USA kæmper med alle midler for at overtage de grønne industrier og arbejdspladser, og Rusland truer vores sikkerhed. Derfor er der brug for en fornyet europæisk industripolitik, som styrker virksomhedernes konkurrenceevne og sikrer, at Europa bliver selvforsynende med grøn energi, anbefaler Green Power Denmark.
Verden udvikler sig i øjeblikket i en retning, der ikke gavner de lande, som lever af at handle med omverdenen. Den kinesiske stat støtter sin grønne industri med enorme beløb, og meget tyder på, at USA under præsident Trump vil føre en nationalistisk og protektionistisk handelspolitik. Derfor er det nødvendigt, at Europa også støtter sine grønne industrier, hvis de skal overleve kampen.
- Jeg havde håbet, at vi var færdige med at diskutere statsstøtte. Men det er vi desværre ikke. Europa er nødt til at komme ind i kampen, så vi også i fremtiden er i stand til at producere grønne teknologier, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Europa-Kommissionen ventes inden længe at indlede forhandlingerne om den såkaldte Clean Industrial Deal. Den længe ventede opfølger til EU’s grønne pagt skal skabe rammerne for en konkurrencedygtig og uafhængig energisektor i EU.
Green Power Denmark kommer EU Kommissionen i forkøbet med en række anbefalinger til grøn europæisk industripolitik.
- Det er en helt central opgave for EU at sikre vores energiforsyning, så vores afhængighed af russisk gas ikke bliver erstattet af en afhængighed af andre lande, som måske på et tidspunkt vil udnytte den magt, siger Jan Hylleberg.
- Vi skal ikke eskalere en handelskonflikt. Det vil alle tabe på. Omvendt kan vi heller ikke vende det blinde øje til, mens andre nationer løber afsted med grønne investeringer, arbejdspladser og eksport. Uden handling risikerer Europa ganske enkelt at ende som et museum for grøn energiteknologi. Derfor er det afgørende med tiltag fra EU, der kan fremtidssikre vores energiindustri og skabe den rette balance mellem konkurrenceevne, uafhængighed og sikkerhed.
Mario Draghi’s EU-rapport slog i efteråret fast, at grønne virksomheders konkurrence- og innovationskraft er stærkt udfordret. Rapporten peger blandt andet på EU’s bureaukrati, som en del af årsagen til, at grønne virksomheder mister momentum.
Derfor er der brug for at forenkle regler og processer i EU, mener Green Power Denmark. Det gælder blandt andet, når virksomheder skal søge om europæisk støtte til grønne energiprojekter.
- Det er en vigtig opgave for Kommissionen at mindske kompleksiteten og lette adgangen til EU-midler. Virksomheder i EU skal igennem langt mere papirarbejde for at få tilsagn om støtte, end det er tilfældet i USA. Det er blot ét af mange eksempler på, at vores virksomheder drukner i bureaukratiske benspænd, når de vil udvikle grøn teknologi i EU, siger Jan Hylleberg
EU har en ambition om at være selvforsynende med energi, og med Danmarks grønne styrkeposition har vi en interesse i at være med til at sikre, at det sker. Vi kan høste en del af gevinsten i form af arbejdspladser og eksportindtægter fra produktion af vindmøller, elkabler og elektrolyseanlæg.
- Hvis vi ikke aktivt gør noget, så svigter vi ikke kun vores ansvar for at accelerere den grønne omstilling, men vi taber også den internationale konkurrence om fremtidens grønne arbejdspladser. Alene i Danmark tjener mere end 100.000 ansatte deres løn i energisektoren – godt seks procent af den private beskæftigelse i Danmark. Det er gode og vellønnede arbejdspladser, som vi skal passe godt på, siger Jan Hylleberg.
Kort om anbefalingerne:
Europæisk finansiering og investeringer
EU bør undgå et internt statsstøtteræs, og i stedet sikre, at de mest konkurrencedygtige eller strategisk vigtige projekter opnår støtte. Der er brug for omfattende private investeringer, offentlig støtte og konkret efterspørgsel for at få virksomheder til at investere i grønne teknologier. Desuden bør EU’s innovationsfond styrkes.
Implementering af Net Zero Industry Act:
Der er brug for en enkel og standardiseret implementering af NZIA fra EU-Kommissionen og nationale myndigheder. Ved importbegrænsninger på specifikke komponenter og materialer er det afgørende med realistisk plan for alternative forsyningskæder.
Mindre bureaukrati og komplekse tilladelsesprocesser
Ansøgninger om EU-midler udfordres af fragmenterede processer mellem forskellige finansieringsordninger, besværlige ansøgningsskemaer og restriktive godkendelsesbetingelser. EU kan med fordel lade sige inspirere af den amerikanske IRA for at designe EU-finansieringsprogrammer med færre administrative krav.
En sikker energiinfrastruktur i Europa
I Europa skal vi have kontrol over vores energiforsyning og kritiske infrastruktur. Den russiske angrebskrig i Ukraine og energikrisen i Europa har understreget behovet for at sætte energi i centrum for de europæiske sikkerhedsprioriteter, herunder at sikre kontrol med kritisk infrastruktur, forsvar mod cybertrusler og afværge sabotageforsøg, der kan true den europæiske energisikkerhed.
En balanceret handelspolitik:
Det er afgørende, at EU-Kommissionen og de europæiske lande finder den rette balance mellem at styrke europæisk produktionskapacitet, sikre lige konkurrencevilkår og bevare globale sourcing muligheder. Diversificerede forsyningskæder kræver realistiske mål med tilsvarende støtte og investeringer, herunder udvinding og produktion af materialer i medlemslande.
Accelereret elektrificering:
Mens elektrificeringen af det endelige energiforbrug i EU er stigende, er tempoet i denne overgang for lavt til at opfylde målene for dekarbonisering. Kombineret med indsatsen for at bevare EU's produktionskapacitet og reducere den strategiske afhængighed vil en øget elektrificering være afgørende for en konkurrencedygtig europæisk, grøn energiindustri i fremtiden.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkVedhæftede filer
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Flere fremskridt i aftale om solceller og vindmøller10.10.2025 09:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om vedvarende energi på land er god – men desværre ikke god nok. Der er kommet flere positive initiativer ind under forhandlingerne, men desværre ændrer aftalen ikke på de grundlæggende udfordringer, som har fået udbygningen med solceller og vindmøller på land til stort set at gå i stå, mener Green Power Denmark.
Udspil: Regeringen skal sætte konkret elektrificeringsmål på finansloven2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere grøn strøm gør det billigere at være dansker, skaber lokal vækst og nye arbejdspladser og gør Danmark mindre sårbar i en tiltagende usikker verden. Derfor bør vi have et bindende elektrificeringsmål, mener Green Power Denmark, der fremlægger 45 fuldt finansierede, grønne forslag til finansloven.
Stadig flere tjener deres månedsløn i energisektoren30.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen i energisektoren voksede med over 7.000 fuldtidsansatte fra 2023 til 2024. Det samlede antal beskæftigede er på 107.720, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Langt de fleste bor og arbejder vest for Storebælt.
Udspil giver nye muligheder - men skaber også nye problemer for opstillere af solceller og vindmøller17.9.2025 07:22:55 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det muligt at opstille solceller på lavbundsjorde og vindmøller i skove. Desuden vil den lempe processerne ved miljøvurderinger, tage hånd om udfordringerne med flagermus og styrke vejledningen af virksomhederne. Det er gode forslag, som Green Power Denmark længe har efterspurgt. Men samtidig skaber regeringen nye udfordringer ved at gøre det endnu dyrere at opstille solceller og vindmøller.
Den grønne energi på land har brug for en hjælpende hånd fra regeringen29.8.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte en samlet ramme på 850 millioner kroner på finansloven, som blandt andet skal gøre det hurtigere at opføre solceller og vindmøller på land. Det er stærkt tiltrængt og meget værdsat, mener Green Power Denmark. Udviklingen er nemlig stort set gået i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum