EU skal op på dupperne. Det er nu, vi skal skabe rammerne for et grønt, sikkert og velstående Europa

Verden udvikler sig i øjeblikket i en retning, der ikke gavner de lande, som lever af at handle med omverdenen. Den kinesiske stat støtter sin grønne industri med enorme beløb, og meget tyder på, at USA under præsident Trump vil føre en nationalistisk og protektionistisk handelspolitik. Derfor er det nødvendigt, at Europa også støtter sine grønne industrier, hvis de skal overleve kampen.

- Jeg havde håbet, at vi var færdige med at diskutere statsstøtte. Men det er vi desværre ikke. Europa er nødt til at komme ind i kampen, så vi også i fremtiden er i stand til at producere grønne teknologier, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.

Europa-Kommissionen ventes inden længe at indlede forhandlingerne om den såkaldte Clean Industrial Deal. Den længe ventede opfølger til EU’s grønne pagt skal skabe rammerne for en konkurrencedygtig og uafhængig energisektor i EU.

Green Power Denmark kommer EU Kommissionen i forkøbet med en række anbefalinger til grøn europæisk industripolitik.

- Det er en helt central opgave for EU at sikre vores energiforsyning, så vores afhængighed af russisk gas ikke bliver erstattet af en afhængighed af andre lande, som måske på et tidspunkt vil udnytte den magt, siger Jan Hylleberg.

- Vi skal ikke eskalere en handelskonflikt. Det vil alle tabe på. Omvendt kan vi heller ikke vende det blinde øje til, mens andre nationer løber afsted med grønne investeringer, arbejdspladser og eksport. Uden handling risikerer Europa ganske enkelt at ende som et museum for grøn energiteknologi. Derfor er det afgørende med tiltag fra EU, der kan fremtidssikre vores energiindustri og skabe den rette balance mellem konkurrenceevne, uafhængighed og sikkerhed.

Mario Draghi’s EU-rapport slog i efteråret fast, at grønne virksomheders konkurrence- og innovationskraft er stærkt udfordret. Rapporten peger blandt andet på EU’s bureaukrati, som en del af årsagen til, at grønne virksomheder mister momentum.

Derfor er der brug for at forenkle regler og processer i EU, mener Green Power Denmark. Det gælder blandt andet, når virksomheder skal søge om europæisk støtte til grønne energiprojekter.

- Det er en vigtig opgave for Kommissionen at mindske kompleksiteten og lette adgangen til EU-midler. Virksomheder i EU skal igennem langt mere papirarbejde for at få tilsagn om støtte, end det er tilfældet i USA. Det er blot ét af mange eksempler på, at vores virksomheder drukner i bureaukratiske benspænd, når de vil udvikle grøn teknologi i EU, siger Jan Hylleberg

EU har en ambition om at være selvforsynende med energi, og med Danmarks grønne styrkeposition har vi en interesse i at være med til at sikre, at det sker. Vi kan høste en del af gevinsten i form af arbejdspladser og eksportindtægter fra produktion af vindmøller, elkabler og elektrolyseanlæg.

- Hvis vi ikke aktivt gør noget, så svigter vi ikke kun vores ansvar for at accelerere den grønne omstilling, men vi taber også den internationale konkurrence om fremtidens grønne arbejdspladser. Alene i Danmark tjener mere end 100.000 ansatte deres løn i energisektoren – godt seks procent af den private beskæftigelse i Danmark. Det er gode og vellønnede arbejdspladser, som vi skal passe godt på, siger Jan Hylleberg.

Kort om anbefalingerne:

Europæisk finansiering og investeringer

EU bør undgå et internt statsstøtteræs, og i stedet sikre, at de mest konkurrencedygtige eller strategisk vigtige projekter opnår støtte. Der er brug for omfattende private investeringer, offentlig støtte og konkret efterspørgsel for at få virksomheder til at investere i grønne teknologier. Desuden bør EU’s innovationsfond styrkes.

Implementering af Net Zero Industry Act:

Der er brug for en enkel og standardiseret implementering af NZIA fra EU-Kommissionen og nationale myndigheder. Ved importbegrænsninger på specifikke komponenter og materialer er det afgørende med realistisk plan for alternative forsyningskæder.

Mindre bureaukrati og komplekse tilladelsesprocesser

Ansøgninger om EU-midler udfordres af fragmenterede processer mellem forskellige finansieringsordninger, besværlige ansøgningsskemaer og restriktive godkendelsesbetingelser. EU kan med fordel lade sige inspirere af den amerikanske IRA for at designe EU-finansieringsprogrammer med færre administrative krav.

En sikker energiinfrastruktur i Europa

I Europa skal vi have kontrol over vores energiforsyning og kritiske infrastruktur. Den russiske angrebskrig i Ukraine og energikrisen i Europa har understreget behovet for at sætte energi i centrum for de europæiske sikkerhedsprioriteter, herunder at sikre kontrol med kritisk infrastruktur, forsvar mod cybertrusler og afværge sabotageforsøg, der kan true den europæiske energisikkerhed.

En balanceret handelspolitik:

Det er afgørende, at EU-Kommissionen og de europæiske lande finder den rette balance mellem at styrke europæisk produktionskapacitet, sikre lige konkurrencevilkår og bevare globale sourcing muligheder. Diversificerede forsyningskæder kræver realistiske mål med tilsvarende støtte og investeringer, herunder udvinding og produktion af materialer i medlemslande.

Accelereret elektrificering:

Mens elektrificeringen af det endelige energiforbrug i EU er stigende, er tempoet i denne overgang for lavt til at opfylde målene for dekarbonisering. Kombineret med indsatsen for at bevare EU's produktionskapacitet og reducere den strategiske afhængighed vil en øget elektrificering være afgørende for en konkurrencedygtig europæisk, grøn energiindustri i fremtiden.