Ingeniørerne er i høj kurs hos headhunterne
6.2.2025 07:15:00 CET | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Headhunterne sværmer om ingeniører og andre højtuddannede med indsigt i STEM. Indenfor de seneste seks måneder er flere end hvert andet IDA-medlem forsøgt headhuntet.

Erhvervslivet har fortsat stor appetit på ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater. Så stor, at flere end hvert andet medlem er blevet kontaktet af en headhunter eller anden virksomhed med opfordring om at skifte job indenfor de seneste seks måneder. Det viser en ny undersøgelse, IDA har foretaget blandt 16.864 privatansatte medlemmer.
Det kommer ikke bag på IDA's formand Laura Klitgaard, at headhunterne har travlt med at opstøve specialister og højtuddannede med indsigt i STEM-fagene.
”Ledigheden er lav, og Danmark formår hverken at uddanne nok nye kandidater inden for STEM-fagene eller tiltrække tilstrækkelig mange specialister fra udlandet. Regeringen har sammen med et flertal af Folketingets partier ligefrem vedtaget en universitetsreform, som begrænser optaget på disse vitale uddannelser i de kommende år. Den cocktail giver travlhed blandt headhunterne og HR-afdelingerne,” siger Laura Klitgaard.
”Det er gode tider for det enkelte medlem. Men for Danmark som videnssamfund er det dårligt nyt. Kan virksomhederne ikke finde de rette kompetencer, så kan det betyde, at de må sige nej til nye ordrer eller outsource til de steder i verden, hvor de relevante kompetencer findes. Og er virksomhederne først flaget ud, så er de tabt for altid. Det bliver vi ikke et rigere samfund af,” siger hun.
IDA's formand opfordrer virksomhederne til at gøre mere for at holde på deres ældste og mest erfarne medarbejdere for at imødegå manglen. Især med udsigt til færre nyuddannede kandidater i fremtiden.
”Flere virksomheder kan med relativt små tiltag fastholde deres seniormedarbejdere. Tag snakken med den enkelte og lav en senioraftale, som passer begge parter. Det er paradoksalt, at man jager hinandens medarbejdere med den ene hånd, og samtidig sender seniorer, som både kan og vil fortsætte på arbejdsmarkedet, på pension med den anden hånd,” siger Laura Klitgaard med henvisning til, at hvert 6. medlem er gået modvilligt på pension.
Undersøgelsen viser, at det særligt er medlemmerne indenfor brancher som forsyning, it, bygge og anlæg og rådgivende ingeniørvirksomhed, der er rift om.
21 pct. af IDAs medlemmer på det private område skiftede job i det forgangne år – enten indenfor den samme virksomhed eller til en anden virksomhed.
Nøgleord
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64 / e: slr@ida.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Nyuddannede kvinder begynder karrieren med et lønefterslæb9.4.2026 12:44:53 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater får i gennemsnit en lavere startløn end deres mandlige kolleger. Det viser nye tal fra IDA.
Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jo mere erfaring danskerne har med teknologi, der måler og monitorerer deres helbred, jo mere positive er de. Men opbakningen varierer fra region til region, viser ny undersøgelse fra IDA.
Flere unge søger det tekniske gymnasium26.3.2026 07:29:06 CET | Pressemeddelelse
Søgningen til det tekniske gymnasium er stabil med en lille fremgang, og årets søgetal viser, at htx fortsat er en attraktiv uddannelsesvej for mange unge.
Stor søgning til ingeniørstudierne15.3.2026 19:32:48 CET | Pressemeddelelse
De unges interesse for ingeniørstudierne stiger igen
It-kriminelle ligger på spring når årsopgørelsen frigives14.3.2026 08:42:21 CET | Pressemeddelelse
Når SKAT den kommende weekend åbner for adgang til årsopgørelsen, er de it-kriminelle klar på sidelinjen, advarer it-sikkerhedsekspert
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
