Overgravede kabler og ledninger koster samfundet 1,24 mia. kroner årligt

I 2023 blev der i alt registreret 22.546 graveskader i Danmark, og det koster samfundet mange penge. I en ny samfundsøkonomisk analyse, som NIRAS har udført på vegne af Klimadatastyrelsen, estimeres de samfundsøkonomiske omkostninger til at løbe op i 1,24 mia. kroner.

”Det har store omkostninger for samfundet, når ledninger bliver gravet over. Derfor skal vi også se på, hvordan vi kan nedbringe antallet af graveskader. Her spiller Ledningsejerregistret en helt central rolle,” siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen.

Klimadatastyrelsen driver Ledningsejerregistret, som udveksler informationer om, hvor ledninger og kabler er placeret i jorden. Det er obligatorisk at bruge Ledningsejerregistret, inden man stikker spaden i jorden.

Ledningsejerregistret blev fuldt digitaliseret tilbage i sommeren 2023, således at alle ledningsinformationer udveksles digitalt mellem ledningsejere og graveaktører, og nu er Klimadatastyrelsen så gået i gang med arbejdet med at modernisere hele systemet.

”Nu begynder vi arbejdet med at finde ud af, hvordan vi skal modernisere Ledningsejerregistret, samtidig med at vi sammen med graveaktører og ledningsejere finder frem til, hvordan vi sammen kan bruge det endnu bedre, så vi får nedbragt antallet af graveskader. I den forbindelse kan det vise sig, at vi har behov for flere håndtag,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

”Vi skal fx se på, hvordan vi gør det nemmere for graveaktører at tilgå ledningsoplysninger direkte ude på gravestedet, og vi skal skabe en bedre visualisering af ledningernes placering, fx i form af 3D.”

Stor graveaktivitet giver flere graveskader

Der har i de senere år været en stigende graveaktivitet i Danmark, som foreløbigt kulminerede i 2024. Det afspejles også i antallet af graveskader.

Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget med udgangspunkt i Klimadatastyrelsens årlige rapport om graveskaderapporter for 2023 samt interviews med centrale repræsentanter for ledningsejerne.

Analysen viser også, at den danske forsyningssektor er robust. Når der opstår en graveskade på forsyningsnettet et sted, kan den afbrudte forbindelse omgås og forsyningen omdirigeres ad andre ledninger frem til forbrugeren.

Til trods for en robust forsyningssektor viser analysen, at private husholdninger og virksomheder årligt har afledte omkostninger for 161 mio.kr. på grund af graveskader på forsyningsnettet.

Faktaboks 1: Opsummering af samfundsøkonomiske udgifter fordelt på de undersøgte forsyningsarter.

Forsyningsart	Antal graveskader	Direkte omkostninger hos ledningsejer og skadevolder til udbedring	Indirekte omkostninger hos husholdninger og virksomheder samt afledte omkostninger for samfundet	Samfundsøkonomiske omkostninger i alt	Antal graveskader gange de samfundsøkonomiske omkostninger per graveskader
Enhed	Antal	Kr. per graveskade	Kr. per graveskade	Kr. per graveskade	Mio. kr.
Tele og data (fibernet)	19.608	46.000	1.000	47.000	922
El (eldistribu- tionsledninger)	1.496	56.000	39.000	95.000	142
Vand (drikkevandsledninger)	591	60.000	103.000	163.000	96
Termisk (fjernvarmeledninger)	328	50.000	2.000	52.000	17
Afløb (spildevandsledninger)	28	450.000	0	450.000	13
Gas (gasdistributionsledninger)	908	31.000	24.000	55.000	50
I alt					1.240

Faktaboks 2: Metodetilgang

Opgørelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger er så vidt muligt baseret på de data og metoder, som også anvendes af de myndigheder, som regulerer forsyningsselskaberne. Disse data og metoder er suppleret med data fra desk-studier og interviews.

Analysen omfatter graveskader på alle gængse kollektive ledningsførte forsyningsarter, herunder tele- og datakabler (kobber/fiber/coax), vand-, spildevand-, el-, gas- og fjernvarmeledninger. Øvrige ledninger, f.eks. til fjernkøling, olie, styrekabler og procesvand, er ikke omfattet af analysen, da denne type ledninger typisk ikke er en del af de større kollektive forsyningsnet repræsenteret i store dele af Danmark.

Følgende ledningsejere er interviewet:

1) HOFOR (fjernvarme, vand og spildevand)

2) Energinet (gastransmission)

3) Evida (gasdistribution)

4) Norlysog Fibia (fibernet)

5) Cerius-Radius (eldistribution)