Overgravede kabler og ledninger koster samfundet 1,24 mia. kroner årligt

Del

Det er en dyr affære, når ledninger og kabler bliver gravet over i forbindelse med gravearbejde. Det viser en ny analyse fra Klimadatastyrelsen.

I 2023 blev der i alt registreret 22.546 graveskader i Danmark, og det koster samfundet mange penge. I en ny samfundsøkonomisk analyse, som NIRAS har udført på vegne af Klimadatastyrelsen, estimeres de samfundsøkonomiske omkostninger til at løbe op i 1,24 mia. kroner.

”Det har store omkostninger for samfundet, når ledninger bliver gravet over. Derfor skal vi også se på, hvordan vi kan nedbringe antallet af graveskader. Her spiller Ledningsejerregistret en helt central rolle,” siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen.

Klimadatastyrelsen driver Ledningsejerregistret, som udveksler informationer om, hvor ledninger og kabler er placeret i jorden. Det er obligatorisk at bruge Ledningsejerregistret, inden man stikker spaden i jorden.

Ledningsejerregistret blev fuldt digitaliseret tilbage i sommeren 2023, således at alle ledningsinformationer udveksles digitalt mellem ledningsejere og graveaktører, og nu er Klimadatastyrelsen så gået i gang med arbejdet med at modernisere hele systemet.

”Nu begynder vi arbejdet med at finde ud af, hvordan vi skal modernisere Ledningsejerregistret, samtidig med at vi sammen med graveaktører og ledningsejere finder frem til, hvordan vi sammen kan bruge det endnu bedre, så vi får nedbragt antallet af graveskader. I den forbindelse kan det vise sig, at vi har behov for flere håndtag,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

”Vi skal fx se på, hvordan vi gør det nemmere for graveaktører at tilgå ledningsoplysninger direkte ude på gravestedet, og vi skal skabe en bedre visualisering af ledningernes placering, fx i form af 3D.”

Stor graveaktivitet giver flere graveskader

Der har i de senere år været en stigende graveaktivitet i Danmark, som foreløbigt kulminerede i 2024. Det afspejles også i antallet af graveskader.

Den samfundsøkonomiske analyse er foretaget med udgangspunkt i Klimadatastyrelsens årlige rapport om graveskaderapporter for 2023 samt interviews med centrale repræsentanter for ledningsejerne.

Analysen viser også, at den danske forsyningssektor er robust. Når der opstår en graveskade på forsyningsnettet et sted, kan den afbrudte forbindelse omgås og forsyningen omdirigeres ad andre ledninger frem til forbrugeren.

Til trods for en robust forsyningssektor viser analysen, at private husholdninger og virksomheder årligt har afledte omkostninger for 161 mio.kr. på grund af graveskader på forsyningsnettet.

Faktaboks 1: Opsummering af samfundsøkonomiske udgifter fordelt på de undersøgte forsyningsarter.

Forsyningsart

Antal graveskader

Direkte omkostninger hos ledningsejer og skadevolder til udbedring

Indirekte omkostninger hos husholdninger og virksomheder samt afledte omkostninger for samfundet

Samfundsøkonomiske omkostninger i alt

Antal graveskader gange de samfundsøkonomiske omkostninger per graveskader

Enhed

Antal

Kr. per graveskade

Kr. per graveskade

Kr. per graveskade

Mio. kr.

Tele og data (fibernet)

19.608

46.000

1.000

47.000

922

El (eldistribu-
tionsledninger)

1.496

56.000

39.000

95.000

142

Vand (drikkevandsledninger)

591

60.000

103.000

163.000

96

Termisk (fjernvarmeledninger)

328

50.000

2.000

52.000

17

Afløb (spildevandsledninger)

28

450.000

0

450.000

13

Gas (gasdistributionsledninger)

908

31.000

24.000

55.000

50

I alt

1.240

Faktaboks 2: Metodetilgang

Opgørelsen af de samfundsøkonomiske omkostninger er så vidt muligt baseret på de data og metoder, som også anvendes af de myndigheder, som regulerer forsyningsselskaberne. Disse data og metoder er suppleret med data fra desk-studier og interviews.

Analysen omfatter graveskader på alle gængse kollektive ledningsførte forsyningsarter, herunder tele- og datakabler (kobber/fiber/coax), vand-, spildevand-, el-, gas- og fjernvarmeledninger. Øvrige ledninger, f.eks. til fjernkøling, olie, styrekabler og procesvand, er ikke omfattet af analysen, da denne type ledninger typisk ikke er en del af de større kollektive forsyningsnet repræsenteret i store dele af Danmark.

Følgende ledningsejere er interviewet:

1) HOFOR (fjernvarme, vand og spildevand)

2) Energinet (gastransmission)

3) Evida (gasdistribution)

4) Norlysog Fibia (fibernet)

5) Cerius-Radius (eldistribution)

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Klimadatastyrelsen

Vi arbejder for et klimarobust, grønt og sikkert Danmark. Vi er en arbejdsplads, som fagligt spænder bredt og er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Følg pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klimadatastyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye