Bravida sikrer ny 1,4 kilometer elforsyning til grønnere fjernvarme på Frederiksberg
5.2.2025 10:26:48 CET | Bravida Danmark A/S | Pressemeddelelse
Bravida har vundet en stor aftale med CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab, om etablering af en ny elforsyning til fjernvarme på Frederiksberg som led i den grønne omstilling. Aftalen er en totalentreprise med en værdi på 86 millioner kroner, der giver Frederiksbergborgerne en grønnere forsyning af fjernvarme.

Bravida har netop underskrevet en aftale med Centralkommunernes Transmissionsselskab, der betyder, at teknikentreprenøren fra marts 2025 skal i gang med et stort projekt på Frederiksberg. Aftalen indebærer etablering af 1,4 kilometer langt kabel til ny fjernvarmeforsyning, der er planlagt til at løbe fra Lindevang Station til Stæhr Johansens vej 38.
Konkret skal Bravida nedlægge et nyt 132 kV kabel, der skal benyttes til fjernvarmeforsyning. I dag leveres fjernvarmen via olie- og gaskedler, men fremover skal fjernvarmen leveres via to nye elkedler. Derfor fjerner man de gamle oliekedler- og tanke på Stæhr Johansens Vej, mens Bravida leverer og installerer elforsyning til de to nye elkedler, der sikrer en grønnere og mere vedvarende forsyning af fjernvarme til borgerne på Frederiksberg.
Det er Bravidas opgave at projektere og dimensionere arbejdet og sikre, at alle tilladelser er til stede i forbindelse med omlægningen af kritisk el-infrastruktur. Bravida skal samtidig koordinere med alle interessenter på strækningen for at opgrave og nedlægge kabler. Det betyder også, at Bravida skal samarbejde tæt med Energinet om blandt andet kabeltilslutning, signaludveksling og beskyttelsesrelæer.
Tilbuddet har været undervejs i mere end et år, og hos Bravida er man glade og stolte over at have landet aftalen med CTR, der er et resultat af de brede kompetencer og det indgående kendskab til kritisk el-infrastruktur, man har hos Bravida.
”Tilbuddet har været under udvikling i mere end et år, og vi er glade for, at vi er blevet betroet denne opgave. Det er endnu et bevis på, at Bravida er en værdsat samarbejdspartner på store infrastrukturprojekter. Vi er blevet udvalgt gennem en omfattende tilbudsproces, hvor vi har bidraget til tekniske afklaringer, der gør det muligt at levere en stabil og fremtidssikret forsyningsløsning,” siger Ole Høgh, der er direktør for Region Infrastruktur hos Bravida Danmark.
Bravida leverer dimensionering, projektering, levering og installering af den nye installation, mens man har indgået et samarbejde med en underentreprenør på gravearbejdet.
Arbejdet opstartes til marts 2025. Opgaven med at opgrave og nedlægge de nye 132 kV kabler forventes at tage omkring 8 måneder. I slut 2025 forventer CTR derfor at påbegynde arbejdet med at fjerne de gamle oliekedler og tanke, hvorefter Bravida kan etablere 132 kV station med transformer og 10 kV koblingsudstyr, der tager omkring 1 år. I slutningen af 2026 bliver projektet afleveret og driften bliver testet. Projektet forventes derfor at blive afsluttet medio 2027.
Bravida har mangeårig erfaring som partner på store infrastrukturprojekter, hvor service- og installationsvirksomheden er involveret i arbejde for blandt andet Energinet, Nexel, Storebælt, Banedanmark og DSB.
Kontakter
Daniel KirchhoffKommunikationschef
Tlf:22472860Daniel.Kirchhoff@bravida.dkBilleder
Om Bravida Danmark A/S
Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper sine kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Bravida har 14.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark. Bravida opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på www.bravida.dk
Følg pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Bravida bliver teknisk partner på nyt datacenter i Esbjerg18.8.2026 11:51:28 CEST | Pressemeddelelse
Bravida er valgt som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 (DDC1) på Esbjerg Havn. Med en samlet teknikentreprise inden for el, VVS, ventilation, køling, Brand & Sikring samt bygningsautomatik (CTS) skal Bravida levere størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter.
Bravida skal bidrage til sikkerheden i Salling Groups butikker med ny landsdækkende aftale14.8.2026 10:52:40 CEST | Pressemeddelelse
Teknikentreprenøren Bravida har landet en landsdækkende aftale med Salling Group, hvor Bravida skal servicere brand- og sprinkleranlæggene i alle Salling Groups danske butikker, der dækker Bilka, Netto, Føtex og BR. Med aftalen får Salling Group en ensartet oplevelse på tværs af hele landet.
Bravida skal opføre nyt fremtidssikret hovedkvarter for Novo Nordisk Fonden27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største teknikentreprenør har vundet en stor enterpriseopgave, der går på tværs af virksomhedens fagligheder. Bravida skal opføre Novo Nordisk Fondens nye hovedkvarter i Tuborg Strandeng i Hellerup. Byggeriet løber over de næste to år og har fokus på bæredygtighed og ansvarligt byggeri.
Bravida går nye veje i jagten på faglært arbejdskraft: Vil rekruttere fra plejehjemmene1.4.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks førende teknikentreprenør, Bravida, går nu utraditionelle veje for at sikre sig fremtidens arbejdskraft. Man har længe fokuseret på at få flere unge til at tage en faglært uddannelse, men nu rettes søgelyset mod et nyt og overraskende segment: De ældre på de danske plejehjem.
Bravida genvinder millionaftale på Storebælt og Øresund: Skal sikre samfundskritisk infrastruktur17.12.2025 09:41:22 CET | Pressemeddelelse
Bravida har genvundet aftale med Sund & Bælt, der betyder, at teknikentreprenøren de næste fire år skal sikre kritiske installationer og dermed stabil drift på de største danske bro- og tunnelforbindelser. ”En kæmpe tillidserklæring,” siger Bravida-direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
