Bravida sikrer ny 1,4 kilometer elforsyning til grønnere fjernvarme på Frederiksberg
Bravida har vundet en stor aftale med CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab, om etablering af en ny elforsyning til fjernvarme på Frederiksberg som led i den grønne omstilling. Aftalen er en totalentreprise med en værdi på 86 millioner kroner, der giver Frederiksbergborgerne en grønnere forsyning af fjernvarme.
Bravida har netop underskrevet en aftale med Centralkommunernes Transmissionsselskab, der betyder, at teknikentreprenøren fra marts 2025 skal i gang med et stort projekt på Frederiksberg. Aftalen indebærer etablering af 1,4 kilometer langt kabel til ny fjernvarmeforsyning, der er planlagt til at løbe fra Lindevang Station til Stæhr Johansens vej 38.
Konkret skal Bravida nedlægge et nyt 132 kV kabel, der skal benyttes til fjernvarmeforsyning. I dag leveres fjernvarmen via olie- og gaskedler, men fremover skal fjernvarmen leveres via to nye elkedler. Derfor fjerner man de gamle oliekedler- og tanke på Stæhr Johansens Vej, mens Bravida leverer og installerer elforsyning til de to nye elkedler, der sikrer en grønnere og mere vedvarende forsyning af fjernvarme til borgerne på Frederiksberg.
Det er Bravidas opgave at projektere og dimensionere arbejdet og sikre, at alle tilladelser er til stede i forbindelse med omlægningen af kritisk el-infrastruktur. Bravida skal samtidig koordinere med alle interessenter på strækningen for at opgrave og nedlægge kabler. Det betyder også, at Bravida skal samarbejde tæt med Energinet om blandt andet kabeltilslutning, signaludveksling og beskyttelsesrelæer.
Tilbuddet har været undervejs i mere end et år, og hos Bravida er man glade og stolte over at have landet aftalen med CTR, der er et resultat af de brede kompetencer og det indgående kendskab til kritisk el-infrastruktur, man har hos Bravida.
”Tilbuddet har været under udvikling i mere end et år, og vi er glade for, at vi er blevet betroet denne opgave. Det er endnu et bevis på, at Bravida er en værdsat samarbejdspartner på store infrastrukturprojekter. Vi er blevet udvalgt gennem en omfattende tilbudsproces, hvor vi har bidraget til tekniske afklaringer, der gør det muligt at levere en stabil og fremtidssikret forsyningsløsning,” siger Ole Høgh, der er direktør for Region Infrastruktur hos Bravida Danmark.
Bravida leverer dimensionering, projektering, levering og installering af den nye installation, mens man har indgået et samarbejde med en underentreprenør på gravearbejdet.
Arbejdet opstartes til marts 2025. Opgaven med at opgrave og nedlægge de nye 132 kV kabler forventes at tage omkring 8 måneder. I slut 2025 forventer CTR derfor at påbegynde arbejdet med at fjerne de gamle oliekedler og tanke, hvorefter Bravida kan etablere 132 kV station med transformer og 10 kV koblingsudstyr, der tager omkring 1 år. I slutningen af 2026 bliver projektet afleveret og driften bliver testet. Projektet forventes derfor at blive afsluttet medio 2027.
Bravida har mangeårig erfaring som partner på store infrastrukturprojekter, hvor service- og installationsvirksomheden er involveret i arbejde for blandt andet Energinet, Nexel, Storebælt, Banedanmark og DSB.
Kontakter
Daniel KirchhoffKommunikationschef
Tlf:22472860Daniel.Kirchhoff@bravida.dkBilleder
Om Bravida Danmark A/S
Bravida er Nordens førende leverandør af tekniske totalløsninger inden for service og installation og hjælper sine kunder med at skabe velfungerende og mere bæredygtige bygninger. Det er Bravidas langsigtede mål at være klimaneutral i hele værdikæden i 2045. Bravida har 14.000 medarbejdere på koncernniveau, heraf næsten 3.000 i Danmark. Bravida opererer i mere end 180 byer i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Bravidas aktie er noteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på www.bravida.dk
Følg pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bravida Danmark A/S
Bravida Danmark præsenterer ny HR-direktør28.1.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Bravida Danmark kan i dag annoncere Carina Cappelen Arup som ny HR-direktør. Hun kommer med solid erfaring fra forskellige senior HR-roller hos blandt andre TORM, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og Ultrabulk. I forbindelse med Carina Cappelen Arups tiltrædelse forlader Bravida Danmarks nuværende HR og HSE-chef Tinne Bertelsen virksomheden. Carina Cappelen Arup har første arbejdsdag i Bravida den 1. marts.
Bravida har succes som hovedentreprenør med etableringen af Danmarks største POWER-butik14.1.2025 11:39:28 CET | Pressemeddelelse
POWER slog i efteråret dørene op til deres til dato største butik i Rosengårdcentret i Odense. En butik, der på rekordtid er gået fra mørkt og lavloftet lager til lyst og levende varehus med Bravida som hovedentreprenør på projektet.
Ny stor lokation: Bravida styrker tilstedeværelsen i Nordjylland13.1.2025 11:47:04 CET | Pressemeddelelse
Danmarks førende teknikentreprenør, Bravida, tager et stort skridt mod at styrke både sin position, forretning og den lokale forankring i Nordjylland. Bravida vil nu samle aktiviteterne fra to af Aalborgs centrale teknikhuse på en ny, større lokation.
Bravidas Thobias Elleholt vinder Fagtalentprisen som årets ’Kulturbærer’29.11.2024 12:28:07 CET | Pressemeddelelse
Ved et stort awardshow i København blev årets ’Fagtalent’-priser i aftes uddelt. Bravidas VVS-montør Thobias Elleholt vandt prisen for årets ’Kulturbærer’.
Bravida lander stor aftale med Energinet om styrkelse af grøn infrastruktur8.11.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bravida kan annoncere en stor aftale med Energinet om nedtagning og skrotning af højspændingsmaster og luftledninger i Vestjylland. Arbejdet er første led i en styrkelse af den grønne omstilling. Aftalen har en værdi på et stort, tocifret millionbeløb. ”Endnu et bevis på, at Bravida er en værdsat samarbejdspartner på store infrastrukturprojekter,” siger direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum