CBS-forsker: ”EU bliver klemt mellem USA og Kina, og gør vi ikke noget drastisk, vil det koste på velfærden”

Kina viser sig på mange felter i stigende grad som en konkurrent for os i EU. Samtidig er USA begyndt at indføre industripolitiske tiltag med blandt andet massive investeringer i energisektoren. Og hvad så med Europa? Hvordan skal EU navigere i forholdet til Kina og fastholde en vis form for konkurrencedygtighed? På hvilke områder kan vi med fordel samarbejde med kineserne, og hvornår skal vi holde kortene tæt til kroppen? 

Det er nogle af de store spørgsmål, forskningsprojektet ”Dealing with a Resurgent China” søger svar på. Projektet rådgiver EU-kommissionen om forholdet til Kina og skal opbygge et europæisk ekspertnetværk med viden om Kina. 

”Vi har brug for industripolitiske tiltag, som man har i USA og Kina,” siger Kjeld Erik Brødsgaard, der er professor ved Institut for International Økonomi, Politik og Business og står i spidsen for det 3-årige EU Horizon-forskningsprojekt.

”Hvis vi ikke gør noget drastisk for at opgradere den europæiske industri, kommer det til at koste på velfærden og i yderste fald uafhængigheden i Europa”, advarer han.  

Uundgåelig og vigtig samarbejdspartner

Der er mange danske virksomheder til stede i Kina, omkring 500. Og med investeringer for 50-60 milliarder i Kina, er Kina blandt vores vigtigste handelspartnere. 

Kina er som den største samhandelspartner for 132 lande ud af 196 FN-lande afsindigt velintegreret i den internationale økonomi. Til sammenligning er USA den største handelspartner for omkring 52 lande. Rivaliseringen mellem USA og Kina er derfor meget anderledes end rivaliseringen med Sovjetunionen under den Kolde Krig. Sovjetunionen var aldrig integreret i den internationale økonomi på samme måde.

Økonomien i Kina i dag er præget af statslig styring, og udviklingen af markedsøkonomien er sat på standby. 

Selvom der er mange flere private virksomheder i Kina end førhen, så er det stadigvæk de statsejede virksomheder, der vejer tungest i kinesisk økonomi. 

Noget, der ifølge Brødsgaard reflekterer den ideologi, man har i Kina om et centraliseret partistyre, der kontrollerer den statslige og private økonomi. En tilgang, som vækker politisk kritik i Vesten og udfordrer vores samarbejde. 

Kinesisk charmeoffensiv i splittet Europa

Ifølge Brødsgaard er den kinesiske ledelse dog interesseret i at opbygge et tættere forhold til Europa. 

”Kina har kørt en charmeoffensiv overfor Europa med visumfri indrejse til en række lande og masser af delegationsbesøg, også til Danmark,” fortæller Kjeld Erik Brødsgaard. 

Europa er stadig lidt tilbageholdende, fordi man er i tvivl om, hvor man står henne, og hvor selvstændigt man kan agere i forhold til USA.

Større enighed i EU ville muliggøre, at EU kunne stå stærkere. Det er dog en udfordring fordi visse EU-lande, har deres egen holdning til Kina, herunder Ungarn og Slovakiet. Samtidig er en række østeuropæiske lande med i Belt and Road Initiative, og mange deltager i Kinas 14 +1; et kooperationsforum, der indebærer jævnlige møder mellem en række østeuropæiske lande og Kina.

Brødsgaard kæder uenighederne i EU, sammen med, at man har forskellige analyser i de forskellige lande. Og netop derfor mener han, at det ville være fornuftigt at samordne analyserne, og samarbejde på en fælles EU-holdning til de udfordringer, man står over for.

Overlegne i grøn energi

EU bliver i øjeblikket presset af en særdeles konkurrencedygtig kinesisk industri, især indenfor grøn energi. 

”Tag Vestas. For 20 år siden lå en stor del af deres virksomhed og marked i Kina. Nu er de næsten ikke til stede i Kina, og bliver overhalet af kinesiske virksomheder” forklarer Kjeld Erik Brødsgaard. 

I Kina har man længe satset stort på grønne teknologier som vindmøller, solpaneler, batterier og elektriske biler. Det har ført til, at de kinesiske virksomheder har taget et teknologisk kvantespring og nu kan tilbyde højteknologiske produkter som solceller og vindenergi til lave priser. 

Og det skaber et dilemma for os i Europa. For hvis vi køber kinesisk teknologi, kan vi ganske vist fremskynde den grønne omstilling. Problemet er bare, at vores egne industrier på disse områder så bliver udkonkurreret af de kinesiske virksomheder, hvilket gør os afhængige af Kina. 

EU er derfor nødt til at finde ud af, hvordan man gør sin industri konkurrencedygtig. Det kræver nogle overordnede prioriteringer, som er vanskelige at blive enige om.

Mario Draghi, økonom og tidligere direktør for ECB, foreslår i sin rapport fra 2024 investeringer på ca. 800 milliarder dollars om året. Mindst. Noget der nok ville kræve en del tovtrækkeri om koordinering og finansiering for at blive gennemført. Og vores tøven i EU er i Kinas favør. 

”De ser den splittelse og mangel på lederskab der er i Europa, hvor den fransk-tyske motor ikke fungerer og bruger det til deres egen fordel,” fortæller Kjeld Erik Brødsgaard.

Kapløb om halvleder-teknologien

Samtidig er den kinesiske ledelse i gang med en målrettet omstilling, hvor fokus flyttes fra sværindustrielle sektorer som stål, kemikalier og cement til de nye teknologier. 

”Den kinesiske ledelse ved, at udfordringen fra Vesten og især USA ligger i teknologi, videnskab og halvleder-mikrochips og derfor fokuserer man på at udvikle de her områder,” forklarer Brødsgaard.  

Biden satte tommelskruer på halvlederområdet under sin præsidentperiode ved at begrænse eksporten til Kina. Den kinesiske ledelse satser derfor stort på at etablere deres egen halvlederindustri. En meget vanskelig proces, som dog er nødvendig, hvis Kina vil gøre sig håb om at realisere sin langsigtede plan om at blive en stærk socialistisk nation inden 2049.

Således kan USA’s pres på Kina ironisk nok resultere i en styrkelse af Kinas kapacitet på området. Der findes allerede nu en lang række lovende kinesiske startups inden for tech-området og kunstig intelligens.

Ambivalent opfattelse af Trump i Kina

Med Trump ved roret i USA igen, er det ifølge CBS-forskeren svært at sige, hvordan den amerikansk-kinesiske stormagtsrivalisering vil udvikle sig de næste år.

Det er lidt uklart, om kineserne foretrækker Trump eller ej. På den ene side er man imponeret af ham i visse kredse. Man har en formodning om, at man kan forhandle med ham. Samtidig falder nogle af hans seneste udtalelser omkring Taiwan nok i god jord hos den kinesiske ledelse. Udtalelser der tyder på, at Trump måske har en lidt anden holdning til Taiwan end Biden og sår tvivl om, hvorvidt USA vil komme Taiwan til hjælp i tilfælde af, at Kina skulle forsøge at indlemme øen med magt. 

Samtidig har Trump en tæt rådgiver i Elon Musk, der har gode forbindelser til topledelsen i Kina, og har en megafabrik i Shanghai, hvor omkring halvdelen af verdensproduktionen af Tesla foregår.
På den anden side truer Trump med voldsomme toldsatser, hvilket ville kunne klemme den kinesiske økonomi. Trumps udnævnelse af den stærkt Kinakritiske Marco Rubio til udenrigsminister vækker også uro i Kina. 

Overordnet var den kinesiske ledelse nok mere nervøs for Biden-administrationen og dens konsistente politik med at forsøge at begrænse Kina end den vil være med en ny Trump-administration.

Spørgsmålet er, hvordan Danmark kan navigere i en mere multipolar verdensorden, hvor Kina spiller en stadig større rolle.

”Vi kan godt opgive, at Kina bliver ligesom os. Det gør de ikke”, siger Kjeld Erik Brødsgaard.

Behov for et mere globalt udsyn

Derfor er der behov for, at vi træffer et grundlæggende valg om, hvordan vi vil interagere med det divergerende Kina. 

”Vores politikere bliver nødt til at gøre brug af en mere analysebaseret tilgang til virkeligheden. Det kræver, at de iværksætter nogle tiltag, som bygger på reel viden og kompetence, snarere end bare at følge herskende politiske vinde og pressedækningen,” mener Kjeld Erik Brødsgaard. 

”Vi ser verden gennem amerikanske briller, og vigtige nuancer i kinesisk politik og økonomi bliver oftest slet ikke formidlet i en dansk kontekst. Hvis vores politikere skal træffe beslutninger på baggrund af den danske mediedækning af Kina, så er de altså ilde stedt,” siger han og afslutter:  

”Vi kan simpelthen ikke tillade os kun at være fokuseret i én retning. Sådan er verden ikke indrettet i dag. Det globale syd spiller en stadig større rolle mens Europa bliver mere og mere isoleret internationalt. Vi er nødt til at få et mere globalt orienteret udsyn som svarer til den virkelighed vi lever i.”

Læs mere, lyt til podcasts og bliv klogere på EU-Kina forholdet på Dealing with a Resurgent China