ROMU henter ny kommerciel chef fra Arbejdermuseet
5.2.2025 09:00:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse
Det bliver Stine Groth Rasmussen, der fra 1. marts er ny kommerciel chef for museumsorganisationen ROMU. Stine Groth Rasmussen kommer fra en stilling som ansvarlig for kommunikation og partnerskaber på Arbejdermuseet og skal fremover videreføre udviklingen af den positive gæsteoplevelse på ROMUs ti besøgssteder.

Nu kan ROMU sætte navn på, hvem der skal være museumsorganisationens nye kommercielle chef. Valget er faldet på Stine Groth Rasmussen, der kommer fra Arbejdermuseet, hvor hun som teamleder for kommunikation, marketing og partnerskaber gennem en årrække har leveret utroligt flotte resultater. I Stine Groth Rasmussens tid har Arbejdermuseet gang på gang sat publikumsrekord, ligesom der blandt andet har været markante stigninger i antallet af partnerskaber, nyhedsbrevmodtagere og besøgende online. Fra 1. marts skal hun stå i spidsen for 16 mennesker i afdeling for salg og marketing i ROMU. En opgave, Stine Groth Rasmussen ser frem til med glæde og spænding:
”Jeg synes, det er en kæmpe udfordring og helt fantastisk at få lov til at prøve kræfter med. Museumsbranchen er et både spændende og enestående landskab at være en del af, fordi museer spiller sådan en afgørende rolle i forhold til at give plads til refleksioner og samtidig starte vigtige samfundsdebatter. Derudover må jeg sige, at det er nogle helt fantastiske besøgssteder, ROMU har, fra rockhistorie til kongegrave, og jeg glæder mig til at være med til at sætte retning for de kommercielle dele af publikumsoplevelsen og bidrage til, at endnu flere mennesker får glæde af dem,” siger Stine Groth Rasmussen.
Hun er cand.comm. fra Roskilde Universitet har tidligere arbejdet som restaurantchef, som selvstændig digital konsulent og kommunikationsrådgiver. Fra 1. marts står der altså kommerciel chef hos ROMU på visitkortet, efter at den tidligere kommercielle chef Anette Gade Kristensen efter eget ønske er skiftet til en stilling som frivillig-koordinator i museumsorganisationen
Fagligt og personligt drømmematch
I et stærkt ansøgerfelt for at finde en efterfølger stak både Stine Groth Rasmussens kompetencer og personlighed ud.
”Stine Groth Rasmussen kommer med erfaringer, der viser, at hun kan bestride det alsidige kommercielle job fagligt. Hun er et sympatisk, åbent og venligt menneske. Hun gør sig umage og arbejder på en måde som leder og personaleansvarlig, jeg tror vil passe rigtig fint til ROMU, som vi er i dag,” udtaler direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard og uddyber:
”ROMU har i en årrække været i en gunstig udvikling med udvidelser, tiltrækning af flere fondsmidler og anerkendelse af samlingerne med bl.a. dansk rockhistorie og kulturskatte fra Lejre som nationalt relevante. Stine Groth Rasmussen vil bidrage stærkt til den videre udvikling i ROMU. Hun får et stort ansvar for gæsternes rejse til hele ti besøgssteder, heriblandt flagskibet Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK. Jeg er sikker på, hun vil løfte og løse opgaverne på en meget positiv måde. Så varmt velkommen til, for fuld musik!”
ROMU har 100 ansatte, 10 besøgssteder og to magasiner med mere end 200.000 kulturhistoriske genstande og omsætter årligt for tæt ved 50 millioner kroner.
Kontakter
Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektørROMU
Tlf:40 17 84 16mortenth@romu.dkBilleder


Om ROMU
Museumsorganisationen ROMU har 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner, blandt andet Lejre Museum, Frederikssund Museum Færgegården og Danmarks Rockmuseum – RAGNAROCK. Siden 2021 har ROMU desuden været operatør på arbejdet med kulturarv og turisme ved Roskilde Domkirke. ROMU har årligt mere end 160.000 gæster på tværs af besøgsstederne, der formidler kulturarv lokalt og nationalt i området omkring Roskilde Fjord.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Et længe ventet navneskifte: Nu hedder det Rockmuseet20.3.2026 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver museet, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
Cobe vinder konkurrence om Roskilde Domkirke Verdensarvscenter5.2.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der skal stå i spidsen for at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt udbuddet med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske bygninger til et moderne besøgscenter.
Fest, fræs og fastelavn - ROMU holder endnu mere åbent i vinterferien27.1.2026 09:15:44 CET | Pressemeddelelse
Museumsorganisationen ROMU slår dørene op for museumsoplevelser i både uge 7 og 8 - uanset kommune. De åbne museer byder også på familieaktiviteter med alt fra racerskole til skattejagt om ”Kongegravens hemmeligheder”, fra popfest og fastelavn til leg med lys og mørke. Det meste i begge uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum