Influenzaen er over os, men heldigvis er de fleste ældre vaccineret
Influenzasæsonen er i gang, og det betyder, at mange bliver syge med influenza. Heldigvis er rigtig mange, der er fyldt 65 år, blevet vaccineret mod influenza og covid-19, og den store opbakning til at blive vaccineret ses i alle dele af landet. Det viser Sundhedsstyrelsens status over vaccinationsindsatsen, der udkommer i dag
Der har været stor opbakning til at blive vaccineret mod både influenza og covid-19 blandt de 65+ årige. Det viser en status over vaccinationsindsatsen fra Sundhedsstyrelsen. Gratis vaccination har fra 1. oktober og til 20. december været et tilbud til ældre borgere og borgere i særlig risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med influenza og covid-19.
Blandt dem der er 65 år eller derover, er 76 procent blevet vaccineret mod influenza og 75 procent mod covid-19. Blandt borgere på landets plejehjem er tilslutningen endnu højere. Her er 85 procent både vaccineret mod influenza og mod covid-19.
Der er stor lighed i tilslutningen på tværs af regionerne. Uanset hvor i landet man bor, har der været stor opbakning til vaccination. Alle fem regioner har opnået en tilslutning til vaccination mod influenza og covid-19 på omkring 75 procent blandt de 65+ årige.
”Vi er rigtig glade for, at vi igen i år har nået en høj tilslutning til vaccination mod influenza og covid-19 på tværs af landet. Den høje tilslutning betyder, at mange er beskyttet mod alvorlig sygdom, og det er vigtigt nu i sæsonens sidste måneder, hvor vi ser flere smittede og flere indlagte med influenza. Mens smitten med influenza stiger, er forekomsten af smittede med covid-19 på et middel niveau”, siger enhedschef Kirstine Moll Harboe.
Størstedelen af vaccinationerne blev gennemført i oktober måned, hvorefter der blev gennemført færre vaccinationer uge for uge frem mod afslutningen på vaccinationssæsonen den 20. december 2024. Tilslutningen til vaccinationsindsatsen er et resultat af et tæt samarbejde mellem regioner, private aktører og sundhedsfaglige myndigheder.
Tilslutningen til vaccinationsprogrammet i 2024 er den højeste i Norden.
Regioner og Danske Lægers Vaccinations Service har stået for vaccinationerne
Regionerne har stået for at etablere et nært og tilgængeligt vaccinationstilbud til borgerne. Det er sket i samarbejde med den private aktør Danske Lægers Vaccinations Service.
”Den høje tilslutning sikrer, at mange af de mest sårbare personer, der er i risiko for et alvorligt sygdomsforløb med influenza og covid-19, er godt beskyttet mod alvorlig sygdom resten af sæsonen”, siger Kirstine Moll Harboe.
Sundhedsstyrelsen er i fuld gang med at planlægge det kommende efterårs sæsonvaccinationsprogram i samarbejde med blandt andre regionerne, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Statens Serum Institut.
Kontakter
Kontakt presse (modtager ikke SMS)
Tlf:7222 8510presse@sst.dkLinks
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Positive fællesskaber skal få færre unge til at begynde på tobak og nikotin26.5.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere børn og unge bruger nikotinprodukter, som for eksempel nikotinposer, vapes, puff bars og cigaretter, enten hver dag eller en gang imellem. Derfor har Sundhedsstyrelsen nu udviklet undervisningsmateriale, der skal styrke positive fællesskaber uden tobak og nikotin. Det er målrettet til brug i 5.-7. klasse.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der indføres vaccinationstilbud til gravide mod RS-virus23.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tilbydes vaccination mod RS-virus. Vaccination beskytter spædbørn mod luftvejssygdom efter smitte med RS-virus i de første levemåneder og forebygger alvorlige sygdomsforløb og indlæggelser.
Danske unge drikker stadig mest i Europa20.5.2025 12:08:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny europæisk undersøgelse viser, at elever i danske 9. klasser fortsat ligger i top, når det gælder alkoholforbrug. De drikker mere og starter tidligere end 15-16-årige i andre europæiske lande.
Ledere bliver nu klædt bedre på til at støtte medarbejdere med psykiske lidelser29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem personer vil i løbet af deres liv få en psykisk lidelse. En ny undersøgelse viser, at hver fjerde leder ikke ved nok om, hvordan de kan hjælpe deres medarbejdere, som enten får eller har en psykisk lidelse. Det skal en ny guide hjælpe dem til.
Nye anbefalinger om solbeskyttelse: Brug altid mindst faktor 30, og drop solariet17.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at passe bedre på sin hud, når solen skinner. Derfor kommer Sundhedsstyrelsen nu med nye anbefalinger: Brug altid mindst faktor 30, når du befinder dig i solen. Ud over skygge, solhat og solcreme, er det også en god idé at droppe solariet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum