Norlys og Telenor udbygger deres fælles mobilnetværk med rekordmange nye mobilantenner i år
5.2.2025 07:20:24 CET | Norlys | Pressemeddelelse
I løbet af 2025 opstiller Norlys og Telenor nye mobilantenner på mere end 200 nye placeringer for at skabe hurtig og stabil mobildækning i alle dele af landet.

Norlys og Telenor investerer i år et trecifret millionbeløb i bedre mobildækning ved at opsætte nye mobilantenner mere end 200 steder i landet. Det er den største udbygning af det fælles mobilnetværk TT-Netværket, siden netværket blev etableret i 2012 af Telia og Telenor.
TT-Netværket ejes i dag af Norlys og Telenor i fællesskab. Norlys overtog i april 2024 Telia Danmark og hermed halvdelen af ejerskabet af TT-Netværket. Hovedparten af de nye mobilantenner bliver opsat i Norlys’ ejergeografi.
- Alle skal kunne være en del af den digitale fremtid både med 5G og fiber - også når man bor uden for de største byer. Som andelsselskab er det særligt vigtigt for os at sikre, at alle vores 800.000 jyske andelshavere har en hurtig og stabil mobilforbindelse, siger Ulf Lund, der er direktør for Norlys’ kundeforretning.
Et af fokusområderne for TT-Netværket i år er at lave en bedre mobildækning i de mindre byer, de vigtige transportkorridorer og at forbedre 5G-kapaciteten i sommerhusområder. De første områder har allerede fået bedre mobildækning i år. Det drejer sig om Ålsø ved Grenå, området ved Fælledlunden i Skanderborg, Vester Skerninge i Svendborg Kommune samt Nakskov på Lolland.
I de kommende uger sættes flere nye mobilmaster i drift. Det er Bredebro ved Tønder, Vonsbæk og Sommersted ved Haderslev samt Læborg ved Vejen, som snart får bedre mobildækning.
- Vi har de seneste år foretaget massive investeringer i vores mobilnetværk, som er Danmarks største, og langt de fleste danskere har allerede adgang til digital infrastruktur i verdensklasse. Men digitaliseringen stiller hele tiden nye krav til netværkets kapacitet. Derfor skruer vi nu yderligere op for investeringerne, og gør netværket endnu mere finmasket, så vi kommer ud i alle hjørner af landet og giver endnu flere adgang til lynhurtigt 5G, siger Lars Thomsen, der er administrerende direktør for Telenor i Danmark.
De fleste af de nye mobilantenner opsættes i allerede eksisterende telemaster fra andre operatører, mens der også opsættes enkelte nye telemaster for at sikre en endnu bedre mobildækning i hele landet. Kunder, der bruger Telenor eller Norlys-ejede Telias mobilnetværk får glæde af den forbedrede mobildækning løbende som de nye antenner opsættes.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkCamilla Schouw BroholmPressechefTelenor
Tlf:6050 6070csbro@telenor.dkBilleder

Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Nyt partnerskab øger antallet af ladestandere på Fredericia Havn9.7.2026 09:24:32 CEST | Pressemeddelelse
Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og -lastbiler på havnen i Fredericia – herunder en ladestander med en effekt på 1 MW, som et af de eneste steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for Fredericia Havn, som med udvidelsen af containerterminalen står over for vækst de næste mange år og netop har fokus på elektrificering.
Norlys åbner ny lynladepark ved Vejle9.7.2026 09:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. juli åbner Norlys en ny lynladepark ved Vejle, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 19 mio. kr.6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets anden uddelingsrunde i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 19 mio. kroner til i alt 326 forskellige projekter og initiativer.
Norlys åbner ny lynladepark på Djursland2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 4. juli åbner Norlys en ny lynladepark i Fremtidsparken ved Rønde på Djursland, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Hedebølgen løfter elpriserne markant: Strømmen er blevet over 50 procent dyrere på en uge27.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver der op mod 35 grader over hele landet, og den usædvanlige varme smitter også af på dagens elpriser, der topper omkring 2 kr/kWh. Faktisk har hele den seneste uges hedebølge været med til at gøre juni til en af årets dyreste måneder, når man ser på elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum