Danmark skal satse på forskning og innovation i det globale kapløb om grøn teknologi
5.2.2025 07:00:00 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Den globale konkurrence om fremtidens energiteknologi, arbejdspladser og eksportindtægter udfordrer Danmarks grønne førerposition. Vi er nødt til at føre en konkurrencedygtig forskningspolitik, så virksomhederne fortsætter med at udvikle energiteknologi i Danmark, mener Green Power Denmark, som opfordrer regeringen til at styrke den danske testinfrastruktur og skabe langsigtede, stabile rammer for investeringer i grøn innovation.
Vindmøller og komponenter bliver stadigt større og mere effektive. Det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte i mange år frem. Derfor er det nødvendigt at fremtidssikre testcentrene, så det bliver muligt at teste større vindmøller. Der er helt centralt for virksomhedernes mulighed for at udvikle teknologien.
- Vindmølleproducenterne opstiller vindmøller i hele verden, men de udvikler og producerer dem her i landet. Det gør de fordi, vi kan teste - og dermed kvalitetssikre - de første og største prototyper af nye vinger, naceller og hele vindmøller. I takt med at teknologien udvikler sig, skal testfaciliteterne vokse for at følge med udviklingen. Udvidelserne udfordrer de traditionelle finansieringsmodeller, da lange tilbagebetalingstider skaber usikkerhed for både brugere og investorer, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark.
Man er nødt til at finde nye metoder til at sikre den nødvendige finansiering. Det er nødvendigt at se på ejerskabsstrukturen og lade staten tage en del af risikoen. Derfor foreslår Green Power Denmark, at der for eksempel bliver indgået et offentligt-privat partnerskab om den danske testinfrastruktur.
Et tæt samarbejde mellem forskning, erhvervsliv, klynger og fonde har gennem årene skabt stærk grobund for udvikling af grønne teknologier i Danmark. Men i dag investerer mange lande massivt i grøn teknologi med det formål at tiltrække kompetencer, arbejdspladser og eksportindtægter.
Derfor er det vigtigt, at politikerne sikrer konkurrencedygtige vilkår, så det er muligt at tiltrække og fastholde grøn forskning, innovation og udvikling. Der er brug for stabile og konkurrencedygtige rammer, som kan sende et tydeligt signal til de virksomheder og universiteter, der skal foretage langsigtede investeringer i udvikling af energiteknologi.
Green Power Denmark anbefaler blandt andet, at man stopper modregning af støttekroner fra EU i det offentlige forskningsbudget, startende med EU’s store innovationsfond.
- Dansk forskning går glip af milliarder, når vi modregner EU-midler. Det er en gevinst for Danmark, når vi lykkes med at hive milliarder hjem til grønne projekter. Men for hver en krone vores virksomheder og forskningsinstitutioner henter i EU’s støttepuljer, reducerer den danske stat desværre sine investeringer tilsvarende. Det udhuler både gevinsten og incitamentet til at hjemtage grønne midler, siger Jan Hylleberg.
Han påpeger, at regeringens seneste udspil til en grøn forskningsstrategi er et skridt i den rigtige retning. Men hvis vi fortsat skal være centrum for udvikling, test og produktion af grønne teknologier, er der brug for at træffe vigtige beslutninger.
- Innovation sker ikke af sig selv. Derfor er der brug en langsigtet indsats, der gør, at vi kan blive ved med at tiltrække de dygtigste forskere, de mest ambitiøse virksomheder og de nødvendige investeringer. Vi skal fortsætte udviklingen af innovativ teknologi til vindmøller, grøn brint, elnet og integration af vores energisystem. Letter vi foden fra speederen, risikerer vi i løbet af en kort årrække, at arbejdspladser og udviklingsaktiviteter rykker andre steder hen i verden, siger Jan Hylleberg.
Green Power Denmark anbefaler:
- Flere investeringer i testinfrastruktur
- Finansieringen til grøn forskning skal stabiliseres
- Prioritér det danske innovationsmiljø
- Uddannelsesreformen skal gentænkes
- Fokusér på de danske styrkepositioner
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkLinks
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum