Næstved Kommune har fået nøglerne til den nye svømmehal
4.2.2025 14:04:29 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Næstveds 7000 m² nye, lækre og topmoderne svømmehal er bygget færdig. Mandag fik Næstved Kommune overdraget bygningen.

Med syv forskellige bassiner, en samlet vandoverflade på mere end 1500 m² og et samlet vandvolumen på mere end 3000 m3 er der noget at holde styr på i Næstved Kommunes nye svømmehal, som vi nu har fået overdraget af totalentreprenør Morten C. Henriksen.
For at sikre god vandkvalitet i samtlige bassiner er der i kælderen installeret 17 fuldautomatiske sandfiltre, 8 fuldautomatiske kulfiltre, klorelektrolyseanlæg, kemikalierum og et hav af forskellige ventilationsanlæg. Dertil kommet et stort solcelleanlæg på 1500 m².
GODT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS
Næstved Kommunes projektleder Kim Hjorth har arbejdet på projektet i mere end fem år og glæder sig over, at kommunen nu har overtaget byggeriet.
- Det er kæmpestort, at vi nu har fået nøglerne til én af Danmarks største og flotteste svømmehaller. Det har været et fantastisk, spændende, udfordrende og komplekst projekt at stå i spidsen for, siger han og fremhæver det gode samarbejde med kolleger i kommunen og med totalentreprenør Morten C. Henriksen:
- Vores samarbejde på tværs i organisationen og med totalentreprenør har båret frugt - vel og mærke inden for den afsatte økonomi og til aftalt tid. Nu ser vi frem mod en åbningsdag i marts. Det kan kun blive godt.
HVAD SKAL DER SKE NU?
Selvom svømmehallen stort set er færdig, betyder det ikke, at den åbner nu. Først skal tekniske anlæg og installationer finjusteres, fx skal ventilationsanlæggene testes. Møbler og inventar skal på plads, fx den speedgate som besøgende skal gå igennem for at få adgang til omklædning og bassiner. Og så skal diverse godkendelser på plads, fx skal et eksternt institut og politiet godkende, at den 80 meter lange rutsjebane kan tages i brug.
Til sidst skal en bred målgruppe af brugere teste svømmehallen. Åbningsdato meldes ud i slutningen af februar.
Kom med på virtuel rundvisning i svømmehallen, som er optaget, mens byggeriet stod på.
Kontakter
Kim Hjorth RichterProjektleder nye vand- og svømmefaciliteter, Næstved Kommune
Tlf:51730976khjric@naestved.dkHenry HornProduktionsdirektør hos Entreprenør Morten C. Henriksen A/S
Tlf:51705377hh@emch.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Næstved Kommune får erfaren og stærk profil som ny kommunaldirektør27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Byråd har torsdag aften besluttet at ansætte Henrik Harder som ny kommunaldirektør i Næstved Kommune. Med ansættelsen ser kommunen frem til et stærkt og tillidsfuldt samarbejde om den fortsatte udvikling af Næstved.
Næstved får en ny daginstitution i 202826.3.2026 20:18:11 CET | Pressemeddelelse
Byrådet har torsdag aften besluttet at afsætte 51,3 millioner kroner til at få bygget en ny daginstitution i Næstved.
Dansk-tysk konference i Næstved samler unge og beslutningstagere om fremtidens Femern Bælt-region26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference styrker samarbejdet mellem danske og tyske unge, fagfolk og politikere for at skabe en mere sammenhængende og bæredygtig Femern Bælt-region.
Invitation: Forbered dig på dit barns møde med nikotin19.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næstved Kommune inviterer forældre til gratis aften om unges brug af nikotin. Journalist Jacob Kragelund fra DR Kontant fortæller om børn og nikotinprodukter.
Børnene overhaler de voksne: Rekordhøj læselyst på bibliotekerne17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde overhaler børnenes læselyst de voksnes på bibliotekerne i Næstved Kommune. I 2025 stod børnematerialer for 51 procent af det samlede udlån.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum










