Ahlsell Danmark

Ahlsell Danmark udnævner ny direktør for opkøb

Del

Anders Krabbe er ny M&A-direktør med ansvar for Ahlsell Danmarks ambitiøse opkøbsstrategi.

Anders Krabbe rykker fra rollen som Head of Legal & Compliance til M&A-direktør hos Ahlsell Danmark. Han bor i Aarhus, har kontorplads hos Ahlsell i Aalborg og skal i sin nye rolle undersøge opkøbsmuligheder i hele landet.
Anders Krabbe rykker fra rollen som Head of Legal & Compliance til M&A-direktør hos Ahlsell Danmark. Han bor i Aarhus, har kontorplads hos Ahlsell i Aalborg og skal i sin nye rolle undersøge opkøbsmuligheder i hele landet. Lars Horn

Ahlsell Danmark har hentet sin nye M&A-direktør i egne rækker. Anders Krabbe kommer fra en stilling som Head of Legal & Compliance og har de senere år været dybt involveret i Ahlsell Danmarks arbejde med opkøb, hvor han bl.a. har bidraget med sin juridiske ekspertise i de komplekse opkøbsprocesser. 

Ahlsell Danmark er på en vækstrejse. Den blev skudt i gang umiddelbart efter, at Sanistål blev købt af Ahlsell-koncernen, der er den største tekniske distributør til byggeriet og industrien i Norden. Ud over et fokus på at skabe organisk vækst har Ahlsell Danmark en strategi om at skabe vækst gennem opkøb. Den skal Anders Krabbe i sin nye rolle som M&A-direktør stå i spidsen for.

”Anders Krabbe kender vores forretning indgående, han har dyb forståelse for de brancher, vi opererer i, stærk juridisk ekspertise og solid erfaring med opkøb, som er helt centralt for vores udvikling. Jeg er meget glad for, at han har sagt ja til at drive vores ambitiøse M&A-agenda fremad og derigennem skabe fortsat vækst og værdi for vores kunder og leverandører”, siger Claudio Christensen, adm. dir., Ahlsell Danmark.

Anders Krabbe er uddannet cand. jur. fra Aarhus Universitet. Han kom til Sanistål som Legal Advisor i 2017, hvor han i 2021 blev Head of Legal, og han var som juridisk chef involveret i salget og afnoteringen af Sanistål tilbage i 2022/2023. Siden 2023 har han været Head of Legal & Compliance i Ahlsell Danmark. Privat bor Anders Krabbe i Aarhus.

Ahlsell Danmark købte i 2023 KJV A/S, der blandt andet sælger skærende værktøjer, værktøjsmaskiner og automationsløsninger, og Bacher Work Wear, som sælger arbejdstøj og sikkerhedssko. I 2024 købte Ahlsell Danmark virksomhederne Herning Industri Lager og KS Værktøj.

Nøgleord

Kontakter

Om Ahlsell 

Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.

Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.

www.ahlsell.com

Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.

Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere og bygger på fem "forretningsben":

Det tidligere Sanistål: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.

Det tidligere Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.

VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.

KJV A/S: Leverandør af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger til især jern- og maskinindustrien.

Bacher - Part of Ahlsell: Leverandør af arbejdstøj, profiltøj og uniformer til dansk erhvervsliv.

www.ahlsell.dk 

Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye