Nye lokalplaner kan give op mod 175 nye sommerhuse i Marielyst-området
175 nye sommerhuse kan være på vej til Marielyst-området. Det kan de, fordi Teknik, Klima og Miljøudvalget netop har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af nye lokalplaner, som vil give mulighed for at bygge sommerhuse i tre nye områder.

Endnu flere danskere vil i fremtiden kunne få sig et dejligt sommerhus i Marielyst. Guldborgsund Kommune har nemlig udpeget tre nye sommerhusområder, hvor der tilsammen kan bygges op mod 175 nye sommerhuse. Før sommerhusområderne formelt kan udlægges, og der kan bygges sommerhuse, skal der dog lokalplaner til. Lokalplaner, som Teknik, Klima og Miljøudvalget netop har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af.
"Rigtigt mange danskere og udenlandske turister har lyst til at bruge deres ferier i Marielyst, så efterspørgslen på sommerhuse er derfor stor. Den efterspørgsel vil vi gerne imødekomme ved at udlægge mere areal til sommerhusområder. Der kan dog ikke udstykkes og sælges sommerhusgrunde, før vi har lokalplaner klar. Vi samler to af områderne, så der i alt skal udarbejdes to nye lokalplaner", siger formand for udvalget Jesper Blomberg.
De tre nye sommerhusområder er følgende:
- Et område på cirka 16,8 hektar ved Marielyst Feriepark (nord for Godthaabs Allé), hvor der må udstykkes op til 110 sommerhusgrunde. 4 % af arealet skal sikres til et eller flere offentligt tilgængelige grønne arealer med rekreative og naturmæssige værdier. Derudover kan der ikke udstykkes sommerhusgrunde på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
- Et område på cirka 8,1 hektar ved Godthaabs Allé (syd for vejen), hvor der må udstykkes op til 50 sommerhusgrunde.
- Et område på cirka 2 hektar ved Sildestrup Øvej, hvor der må udstykkes op til 15 sommerhusgrunde.
Klimasikring
Alle områderne ligger lavt. Flere steder ned til kote 0,0. Der skal derfor i lokalplanen sikres bestemmelser i forhold til klimasikring, for eksempel i forhold til terrænregulering.
"Vi ser ind i en fremtid med mere og mere regn, og mange sommerhusejere har desværre allerede oplevet konsekvenserne. Derfor kommer vi i lokalplanen til at gøre, hvad vi kan, for at stille krav til klimasikring. Det kan fx være udpegning af lavtliggende arealer til regnvandsbassiner", siger udvalgsformanden.
Lokalplanerne skal senest være klar i januar 2026. Hvis lokalplanerne ikke er vedtaget på det tidspunkt, vil kommunens mulighed for at planlægge for sommerhusområderne, der er baseret på statslig planlægning, bortfalde.
Kontakter
Jesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Unik mulighed for landbrug på Lolland-Falster: Få styr på CO2-udledningen10.7.2025 09:42:54 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund kommuner er indgået i et samarbejde med VKST, Agrovi, AgriAdvice, SEGES Innovation, samt Lollands Bank, Møns Bank og Nordea om en kampagne, der har til formål at udbrede brugen af klimaregnskaber i landbruget på Lolland og Falster.
Sådan stiller man op til byrådet i Guldborgsund Kommune7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalvalget den 18. november 2025 nærmer sig. Overvejer man at engagere sig politisk, skal man forberede sig nu, da det ellers kan være for sent at komme på stemmesedlen.
Guldborgsund Kommune støtter "Jazz på Torvet" med 40.000 kroner2.7.2025 10:39:20 CEST | Pressemeddelelse
Udvalget for Landdistrikter, Kultur og Fritid i Guldborgsund Kommune har besluttet at støtte den musikalske sommertradition Jazz på Torvet med en underskudsgaranti på 40.000 kroner. Arrangementet, der afholdes af Nykøbing Falster Brandmuseum i samarbejde med Triangelklubben, løber af stablen over otte fredage frem til den 8. august 2025.
Tæt samarbejde med boligselskaber skal bidrage til endnu mere udvikling i Guldborgsund30.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune og de almennyttige boligselskaber har netop underskrevet en ny fireårig samarbejds- og rammeaftale. Aftalen understreger det gode samarbejde og sikrer et fortsat tæt fællesskab om udviklingen af kommunen som helhed.
Ny strategisk plan for handicapområdet30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtidige handicappolitik i Guldborgsund Kommune fra 2013 erstattes nu af en strategisk plan for handicapområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum