Vores sundhed og trivsel kommer under lup
4.2.2025 06:00:00 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Over 38.000 borgere bliver i disse dage spurgt om deres sundhed og trivsel i en stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.

”Hvordan har du det?” bliver over 38.000 borgere fra Region Sjælland og i alt mere end 300.000 tilfældigt udvalgte danskere spurgt om fra i dag og i de kommende uger. Det er Danmarks største undersøgelse om sundhed, trivsel og sygdom.
- Svarene, vi får ind, vil give et samlet billede af danskernes sundhedstilstand og trivsel, som gør det muligt at målrette indsatser i blandt andet kommuner og regioner til dem, der har størst behov. Derfor er resultaterne af undersøgelsen faktisk med til at gøre en forskel og skabe forandring i vores sundhedsvæsen, siger Jens Ravn, formand for Udvalget for forebyggelse, det præhospitale område, forskning og innovation i Region Sjælland.
Undersøgelsen ”Hvordan har du det?” handler om sygdomme, mental trivsel, rygevaner, fysisk aktivitet, og meget andet. Den gentages med fire års mellemrum for at vise, hvor udviklingen går den rette vej, og hvor der er udfordringer.
Jo flere jo bedre
Den seneste undersøgelse fra 2021 viste for eksempel en markant stigning i antallet af unge med dårlig mental sundhed, samt at brug af tobaks- og nikotinprodukter og alkohol fortsat er en stor udfordring i denne aldersgruppe. Ligesom undersøgelsen også viste hvor og på hvilke områder, der er ulighed i sundhed. Og jo flere borgere, der svarer, jo bedre.
- Den viden kan være afgørende for udviklingen af forebyggelsesinitiativer og være med til at skabe øget opmærksomhed om udviklingen og udfordringer i danskernes sundhed. Samtidig skal vi med den nye sundhedsreform skabe mere lighed, nærhed og sammenhæng for borgerne, og her er denne viden afgørende for, at vi kan sætte ind de rette steder med forebyggende sundhedsindsatser, siger Jens Ravn.
Det er femte gang siden 2010 undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem landets fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. De opfordrer alle borgere til at tjekke, om de er blandt dem, der har fået spørgeskemaet i deres digitale eller fysiske postkasse.
Resultatet af undersøgelsen offentliggøres i marts 2026. På hjemmesiden www.regionsjaelland.dk/fagfolk/sundhedsprofilen kan man se resultaterne for Region Sjælland i de tidligere undersøgelser.
Om undersøgelsen
- Tjek, om du er med: Spørgeskemaet ”Hvordan har du det?” sendes til mere end 300.000 tilfældigt udvalgte borgere på 16 år og derover. Det kan findes i din digitale postkasse (e-Boks). Har du ikke en digital postkasse, vil det komme som brev i stedet. Spørgeskemaet sendes enten fra din region eller fra Statens Institut for Folkesundhed.
- Frivillig deltagelse: Det er frivilligt, om du vil deltage, men din besvarelse er vigtig og bidrager til at skabe et billede af danskernes sundhed og trivsel.
- Mulighed for præmier: Alle, der besvarer spørgeskemaet, deltager i lodtrækningen om en række præmier.
- Flere afsendere: Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem regionerne, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Det sker efter en aftale mellem Danske Regioner, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Finansministeriet.
Kontakter
Pressetelefon, Region Sjælland
Pressetelefonen omstilles til pressevagten. Der kan ikke sendes sms.
Links
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere afgange og natbusser skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 28. juni 2026 indfører Region Sjælland en række nye tiltag i den kollektive trafik. Natbusser, flere afgange og bedre forbindelser til uddannelse skal gøre det nemmere at komme rundt – også uden for myldretiden.
Sjællands Universitetshospital åbner sin første almenmedicinske lægeklinik9.6.2026 12:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler praktiserende læger i mange dele af Region Sjælland – også i den sydlige del af regionen. Derfor har Sjællands Universitetshospital i dag – 9. juni – indviet sin første lægeklinik i Nykøbing Falster.
Region Sjælland vedtager ny råstofplan: Vi skal bruge færre nye råstoffer2.6.2026 17:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har vedtaget Råstofplan 2026. Planen sikrer råstoffer til byggeri og anlæg ved udpegning af nye graveområder. Der sættes samtidig mål om at reducere behovet for nye råstoffer gennem mere genanvendelse samt tidligere dialog og større hensyn til borgere, natur og miljø allerede inden, der søges om gravetilladelser.
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum