Advarsel til hundeejere: Farlig larve spreder sig
Egeprocessionslarven er en voksende trussel for hunde, advarer Agria Dyreforsikrings chefdyrlæge.

Hundeejere skal være ekstra opmærksomme på egeprocessionslarven, der netop nu skaber problemer på bl.a. Fyn. Larven udgør en alvorlig sundhedsrisiko for både mennesker og dyr, og derfor opfordrer Agrias chefdyrlæge, Mogens Brix Koldkjær, danske hundeejere til at beskytte deres firbenede venner.
Det er larvens mikroskopiske, giftige fimrehår, der kan forårsage voldsomme allergiske reaktioner, vævsskader og alvorlige luftvejsproblemer hos hunde.
Larvens udbredelse og risiko
- Lige nu ligger larven i hi de fleste steder, men vi ved, at larven har larven spredt sig i Danmark de sidste par år, og de seneste dage er der igen rapporteret sager, hvor hunde har været i nærkontakt med den lodne larve, og derfor er det vigtigt, at hundeejere tager deres forholdsregler, siger Mogens Brix Koldkjær, der forklarer, at larven trives i områder med mange egetræer og har især spredt sig til parker, skove og grønne områder.
- Larvens giftige fimrehår kan let spredes i omgivelserne og udgør derfor en stor sundhedsrisiko. Den er især aktiv i forårs- og sommermånederne, men med den milde vinter er den dukket op lidt tidligere i år. Derfor er det vigtigt, at hundeejere holder sig opdateret om eventuelle advarsler fra myndighederne eller i medierne, understreger Mogens Brix.
Tænk på larven
Egeprocessionslarven er en ny udfordring for danske hundeejere, så det er måske ikke det oplagte at tænke på en larve, hvis du oplever uhensigtsmæssige reaktioner hos din hund:
- Hvis du og din hund har været på tur et sted med mange egetræer, kan det være relevant at have denne larve in mente, hvis din hund pludselig får symptomer, råder Mogens Brix, der tilføjer:
- Er du i tvivl om din hunds tilstand, kan du også få hjælp fra digitale dyrlægerådgivningstjenester, før du tager på en fysisk klinik.
Sådan beskytter du din hund mod egeprocessionslarven
• Undgå områder med egetræer: Larverne og deres reder findes i egetræer, især i forårsmånederne.
• Hold din hund i snor i risikoområder: Det forhindrer hunden i at snuse eller slikke på larverne eller deres fimrehår, der kan ligge på jorden.
• Vær ekstra opmærksom på nedfaldne blade og reder: Larverne kan falde fra træerne, og deres hår kan blive liggende i omgivelserne.
• Vask poter og pels efter gåture: Skyl din hunds poter og pels grundigt, hvis I har været i områder, hvor larverne kan være til stede. Husk at bruge handsker for at beskytte dig selv!
Symptomer på forgiftning hos hunde
Hvis din hund har været i kontakt med larverne eller deres fimrehår, kan den udvikle følgende symptomer:
- Irritation i mund og hud: Rødme, hævelse, smertefuld tunge, savlen og besvær med at synke.
- Kløe og hævelse af poter og hud: Hvis hunden har trådt på larverne.
- Vejrtrækningsbesvær og nysen: Inhalation af fimrehår kan føre til hævelse i luftvejene.
- Alvorlige allergiske reaktioner: I nogle tilfælde kan hunden gå i chok, hvilket kræver akut dyrlægehjælp.
Sådan gør du, hvis din hund har været i kontakt med larven
- Undgå at gnide eller røre området: Dette kan sprede de giftige fimrehår yderligere.
- Skyl hundens mund, næse, poter og pels med rigeligt vand: Brug IKKE en klud eller børste, da dette kan forværre situationen.
- Kontakt straks en dyrlæge: Hvis din hund viser tegn på vejrtrækningsbesvær, hævelse eller stærk irritation, skal den tilses af en dyrlæge hurtigst muligt.
Behandling hos dyrlægen
Hvis en hund har fået en reaktion efter kontakt med egeprocessionslarven, kan dyrlægen iværksætte følgende behandling:
- Medicin mod allergiske reaktioner: Antihistaminer og/eller kortikosteroider bruges til at mindske hævelse og irritation.
- Smertebehandling: Hvis hunden har stærke smerter i mundhulen eller på huden.
- Væskebehandling og støttebehandling: Hvis hunden er hårdt ramt, kan intravenøs væske og ilt være nødvendigt.
- Kirurgisk indgreb: I sjældne tilfælde, hvis væv i munden er blevet alvorligt beskadiget.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Ømme poter: Dyrlægerne fjerner mange græsavne27.6.2025 12:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Græsavne kan bore sig ind i poter, ører og sågar øjne på hunden, og lige nu kommer menneskets bedste ven ofte slemt til skade, når den boltrer sig i det danske sommerland.
Ejere kan mindste risiko for hestens halthed20.6.2025 15:15:14 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, foretaget af Agria, viser, at halthed er den mest almindelige årsag til, at heste har brug for dyrlægebehandling: Hver fjerde danske hesteejer har tilkaldt dyrlægen grundet halthed, og oftest er ledbetændelse årsagen. ”Forkert træning og manglende restitution er roden til problemet”, ifølge Agrias hestedyrlæge Jon Vedding Nielsen.
Hundedage med hedeslag, hugorme og hot spots13.6.2025 08:24:05 CEST | Pressemeddelelse
Fra insektstik og hugormebid til algeforgiftning og vandhale – se listen over de 10 hyppigste årsager til, hvorfor vores hunde må til dyrlægen i sommersæsonen, og få tip til, hvordan du bedst passer på din firbenede ven.
Rekordstor opbakning til hunde-velgørenhed27.5.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev Agria Hundegåtur, en del af verdens største digitale hunde-velgørenhedsevent, afholdt i Danmark. For 8. år i træk satte arrangementet deltagerrekord, hvilket resulterede i en rekordstor donation til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
”Dyr er ikke ting – de er familie”27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye data fra Agria Dyreforsikring dokumenterer et markant følelsesmæssigt og kulturelt skifte i danskernes forhold til deres kæledyr. Alligevel sidestilles dyr fortsat med "ting" i dansk lovgivning – en juridisk virkelighed, der er ude af trit med befolkningens syn på dyr som sansende og uundværlige familiemedlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum