Advarsel til hundeejere: Farlig larve spreder sig i Danmark
Egeprocessionslarven er en voksende trussel for hunde i Danmark, advarer Agria Dyreforsikrings chefdyrlæge.
Hundeejere i Danmark skal være ekstra opmærksomme på egeprocessionslarven, der netop nu spreder sig i Danmark. Larven udgør en alvorlig sundhedsrisiko for både mennesker og dyr, og derfor opfordrer Agrias chefdyrlæge, Mogens Brix Koldkjær, danske hundeejere til at beskytte deres firbenede venner.
Det er larvens mikroskopiske, giftige fimrehår, der kan forårsage voldsomme allergiske reaktioner, vævsskader og alvorlige luftvejsproblemer hos hunde.
Larvens udbredelse og risiko
- Vi ser en stigende forekomst af egeprocessionslarven i Danmark, og det er vigtigt, at hundeejere tager deres forholdsregler, siger Mogens Brix Koldkjær, der forklarer, at larven trives i områder med mange egetræer og har især spredt sig til parker, skove og grønne områder.
I Danmark har larven spredt sig de sidste par år, og der er nu igen rapporteret sager, hvor hunde har været i nærkontakt med den lodne larve.
- Larvens giftige fimrehår kan let spredes i omgivelserne og udgør derfor en stor sundhedsrisiko. Den er især aktiv i forårs- og sommermånederne, men med den milde vinter er den dukket op lidt tidligere i år. Derfor er det vigtigt, at hundeejere holder sig opdateret om eventuelle advarsler fra myndighederne eller i medierne, understreger Mogens Brix.
Tænk på larven
Egeprocessionslarven er en ny udfordring for danske hundeejere, så det er måske ikke det oplagte at tænke på en larve, hvis du oplever uhensigtsmæssige reaktioner hos din hund:
- Hvis du og din hund har været på tur et sted med mange egetræer, kan det være relevant at have denne larve in mente, hvis din hund pludselig får symptomer, råder Mogens Brix, der tilføjer:
- Er du i tvivl om din hunds tilstand, kan du også få hjælp fra digitale dyrlægerådgivningstjenester, før du tager på en fysisk klinik.
Sådan beskytter du din hund mod egeprocessionslarven
• Undgå områder med egetræer: Larverne og deres reder findes i egetræer, især i forårsmånederne.
• Hold din hund i snor i risikoområder: Det forhindrer hunden i at snuse eller slikke på larverne eller deres fimrehår, der kan ligge på jorden.
• Vær ekstra opmærksom på nedfaldne blade og reder: Larverne kan falde fra træerne, og deres hår kan blive liggende i omgivelserne.
• Vask poter og pels efter gåture: Skyl din hunds poter og pels grundigt, hvis I har været i områder, hvor larverne kan være til stede. Husk at bruge handsker for at beskytte dig selv!
Symptomer på forgiftning hos hunde
Hvis din hund har været i kontakt med larverne eller deres fimrehår, kan den udvikle følgende symptomer:
- Irritation i mund og hud: Rødme, hævelse, smertefuld tunge, savlen og besvær med at synke.
- Kløe og hævelse af poter og hud: Hvis hunden har trådt på larverne.
- Vejrtrækningsbesvær og nysen: Inhalation af fimrehår kan føre til hævelse i luftvejene.
- Alvorlige allergiske reaktioner: I nogle tilfælde kan hunden gå i chok, hvilket kræver akut dyrlægehjælp.
Sådan gør du, hvis din hund har været i kontakt med larven
- Undgå at gnide eller røre området: Dette kan sprede de giftige fimrehår yderligere.
- Skyl hundens mund, næse, poter og pels med rigeligt vand: Brug IKKE en klud eller børste, da dette kan forværre situationen.
- Kontakt straks en dyrlæge: Hvis din hund viser tegn på vejrtrækningsbesvær, hævelse eller stærk irritation, skal den tilses af en dyrlæge hurtigst muligt.
Behandling hos dyrlægen
Hvis en hund har fået en reaktion efter kontakt med egeprocessionslarven, kan dyrlægen iværksætte følgende behandling:
- Medicin mod allergiske reaktioner: Antihistaminer og/eller kortikosteroider bruges til at mindske hævelse og irritation.
- Smertebehandling: Hvis hunden har stærke smerter i mundhulen eller på huden.
- Væskebehandling og støttebehandling: Hvis hunden er hårdt ramt, kan intravenøs væske og ilt være nødvendigt.
- Kirurgisk indgreb: I sjældne tilfælde, hvis væv i munden er blevet alvorligt beskadiget.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Danskernes 25 mest populære hunderacer4.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets Top25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Se listen: Her er årets mest populære kattenavne21.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Listen over årets mest populære kattenavne 2024 er blevet offentliggjort. Er din missekats navn på Top20?
Advarsel til hesteejere: Pas på januar-kolik16.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af heste rammes hvert år af kolik, og ifølge Agrias skadesstatistik bliver langt de fleste syge i årets første måneder. Men der er flere ting, du kan gøre for at reducere risikoen, og her får du Agrias dyrlæges bedste råd:
Millioner til forskning i dyrevelfærd i 202514.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
13 forskningsprojekter har i 2025 fået bevilget støtte fra Agria og SKK Forskningsfond. I alt uddeles 8,3 mio. svenske kroner, blandt andet til projekter, der forsker i vira, der forårsager hjernebetændelse hos hunde og mennesker, smertelindring ved kejsersnit hos katte samt antibiotikaresistens. To af projekterne gennemføres på Københavns Universitet.
Glem Trofast: Her er Danmarks mest populære hundenavne10.1.2025 11:20:11 CET | Pressemeddelelse
Hunde er trofaste - det samme er deres ejere, når det nye firbenede familiemedlem skal navngives. Derfor er der kun få nye navne at finde på hitlisten over Danmarks mest populære hundenavne i 2024: Det er menneskenavne på to stavelser, der hitter, viser ny opgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum