Den Jyske Opera gæstespiller med en kærlighedsfest på Gamle Scene
6.2.2025 07:00:00 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera afrunder deres danske serie, som har præsenteret sjældent opførte danske operaer, med Poul Schierbecks opera Fête galante.

’Fête galante’ betyder kærlighedsfest og er en genre af franske malerier, der illustrerer festerne og udskejelserne blandt den franske adel i 1700-tallet. I den folkekære danske komponist Poul Schierbecks Fête galante stikker en sådan fest helt af, da Grev René sætter sig for at forføre den troskyldige pige Suzon og iscenesætter deres bryllup. Forviklinger tager fart med lige dele komik, erotik og lyrik, indtil det ender med en kærlighedsfest i Schierbecks eneste, store musikdramatiske værk.
Fête galante er iscenesat af den danske, Reumertbelønnede instruktør og direktør for Odense Teater Jacob Schjødt, og han fortæller: ”I Fête galante præsenteres vi for en verden, hvor privilegerede mænd ikke skyr mange midler for at få, hvad de gerne vil have. Mændene jager, og kvinderne er byttet. De senere års heftige opgør med grænseoverskridende adfærd, krænkelser og magtmisbrug skaber en kontekst til Fête galante, der bringer det 90 år gamle operaværk helt ind i vores tid.”
Blandt de medvirkende er Susanna Andersson og Dénise Beck som Suzon, Gert Henning-Jensen og Anders Kampmann som Grev René og Teit Kanstrup og Leif Jone Ølberg i rollen som teaterdirektøren Scaramouche.
Forestillingen dirigeres af Christian Øland i spidsen for Aarhus Symfoniorkester, og scenograf og kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen har skabt den smukke, enkle scenografi og de overdådige kostumer.
Se mere HER – og yderligere på Den Jyske Operas hjemmeside
Fête galante | Gæstespil | Gamle Scene 10/03 - 11/03 2025
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater opnår det bedste billetsalg i teatrets historie27.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Publikum strømmer som aldrig før til Det Kongelige Teaters forestillinger. 545.243 tilskuere til teatrets egne forestillinger på egne scener, og samtidig er det lykkedes at øge antallet af turnéaktiviteter i hele landet.
Invitation til Snedronningen-pressemøde på Moesgaard26.3.2026 10:23:52 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater og Moesgaard inviterer til pressemøde om udendørsforestillingen Snedronningen torsdag den 23. april kl. 11-12:30 på scenen ved Moesgaard.
New Rosenkavalier at the Royal Danish Opera24.3.2026 10:50:26 CET | Press release
The Royal Danish Opera’s Artistic Director, Elisabeth Linton, and Principal Conductor Marie Jacquot join forces to lead a new production of Richard Strauss’ opera Der Rosenkavalier.
'Dansen med Regitze' bliver til teater for første gang23.3.2026 10:19:17 CET | Pressemeddelelse
Maria Rossing og Nicolaj Kopernikus spiller ægteparret Regitze og Karl Aage i en intim forestilling om sorg og kærlighed. Martha Christensens roman Dansen med Regitze bliver for første gang iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Anna Balslev på den intime scene Mellemgulvet i Skuespilhuset med urpremiere 11. april.
Onkel Vanja flytter til nutidens danske landbrugsland17.3.2026 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Nicolas Bro som onkel Vanja i Tjekhovs klassiker, der er flyttet til nutidens danske landbrugsland i Yana Ross' og skuespillernes bearbejdelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum