”Tid-til-død-effekten” er med til at redde de danske sundhedsbudgetter
En aldrende befolkning behøver ikke føre til stærkt stigende sundhedsudgifter, Udgiften til de mange flere ældres besøg hos lægen og behandling på sygehus stiger nemlig primært i de sidste år af livet – perioden med behandlingskrævende sygdom bliver ikke nødvendigvis længere, viser ny forskning finansieret af ROCKWOOL Fonden. Til gængæld må kommunerne forvente, at udgifter til plejehjem, hjemmehjælp m.v. til de mange flere ældre vil stige ganske betydeligt.
I Danmark forventes en stor stigning af ældre borgere over 80 år: Ifølge Danmarks Statistik vil gruppen af +80-årige vokse til næsten det dobbelte fra 2024 til 2050. (figur 1) bl.a. fordi de store årgange fra tiden omkring 2. verdenskrig - den såkaldte babyboom-generation – nu rammer 80-års alderen, der typisk er forbundet med mere sygdom.
Flere ældre har i en række vestlige lande drevet sundhedsudgifterne op: Fra omkring fem procent af landenes BNP i 1970 til 10 procent i 2019 (figur2). En udvikling, der bekymrer både økonomer, politikere og andre beslutningstagere, og herhjemme beregner Finansministeriet løbende udviklingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af den aldrende befolkning – selvom den præcise relation mellem befolkningens alder, sygdom og udgifterne til sundhed ikke hidtil med sikkerhed er påvist.
Men de danske sundhedsbudgetter behøver ikke stige ukontrollabelt. Det viser et såkaldt litteraturstudie, hvor forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har gennemgået en lang række forskningsartikler på området.
” Efter at have gennemgået al væsentlig viden på området, er vores konklusion, at hvis der er politisk vilje, kan vi som samfund godt kontrollere sundhedsudgifterne, selvom der bliver næsten dobbelt så mange +80-årige. Særligt hospitalsudgifterne, kan man styre, og også i nogen grad udgifter til praktiserende læger og til medicin,” fortæller Jes Søgaard, sundhedsøkonom og professor emeritus fra Syddansk Universitet
Stram styring af sundhed
Der er ifølge forskerne især to årsager til, at de danske sundhedsudgifter ikke behøver at stige uhæmmet i en fremtid med mange flere +80-årige. For det første har Budgetloven siden 2014 lagt et loft over kommuners, regioners og statens udgifter. Netop denne udgiftsstyring har betydet, at det (bortset fra COVID-19-årene) er lykkedes regionerne at holde sundhedsudgifterne stabile på trods af, at der bliver flere ældre.
”Det er blandt andet sket med en stram prioritering i det offentlige sundhedsvæsen med nationale beslutninger for, hvilke hospitalsydelser og lægemidler, borgerne kan få tilbudt. Selvom flere ældre øger efterspørgslen på sundhedsydelser, så følger udbuddet altså ikke nødvendigvis med, og det er med til at lægge låg på, hvor stor en del af de offentlige budgetter, der skal gå til ældres sundhed,” siger Jes Søgaard.
Tid til død vigtigere end alder
Tidligere forskningsprojekter har kortlagt, at noget af det, der især presser udgifter til sundhed op, er medicinsk teknologi og praksis, som især gavner ældre. [1] Den effekt kalder sundhedsøkonomer ”aldersstejling", fordi det driver de samlede sundhedsudgifter op, hvis de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. borger stiger mere, jo ældre en person er[2].
Det er altså både den kraftige stigning i antallet af ældre patienter, og det faktum at den gennemsnitlige ældre patient modtager flere dyre behandlinger, som vækker bekymring.
Men i Danmark er vores sundhedsbudgetter godt hjulpet af en anden markant tendens, den såkaldte ”tid til død”-effekt. Og den er ifølge sundhedsøkonomerne vigtigere end alder i sig selv[3].
”Tid-til-død”-effekten går ud på, at omtrent 10 procent af udgifterne til sundhed bruges i patienters sidste leveår – og det er uanset, hvilken alder man har, når man dør (figur 4).
”Den ældre lever altså flere år i relativ sundhed, inden de helt dyre udgifter på sundhedsbudgettet sætter ind i det sidste leveår. Og så betyder det ikke så meget, om man er 80 eller 85 år gammel, når livet slutter,” siger Jes Søgaard.
Kommunernes udgifter til pleje af ældre stiger
Til gengæld viser forskernes gennemgang også, at det bliver svært på samme måde at dæmpe stigende plejeudgifter i kommunerne. Til trods for, at kommunerne hele tiden søger og finder nye og mere effektive måder at yde pleje til ældre borgere, vil der altid være en vis del af de ældre borgere, der er så svækkede, at de gennem lang tid har brug for meget basal pleje enten i hjemmet eller på et plejecenter.
[1] Dormont o.a., 2006
[2] Buchner og Wasem, 2006
[3] Fuchs, 1984
Forskerne bag forskningsprojektet Challenges of Aging Populations: Physical Functioning, Cognitive Functioning, and Health Economic Consequences (
Et litteraturstudie, der undersøger sammenhængen mellem befolkningsaldring og sundhedsudgifter i Danmark.
- Malene Kallestrup-Lamb, lektor, Aarhus Universitet
- Alexander O.K. Marin, postdoc., Syddansk Universitet
- Jes Søgaard, professor Emeritus, Syddansk Universitet
Fakta om sundheds- og plejeudgifter i Danmark 2023
- For alle danskere udgjorde hospitalsudgifter i 2023. samlet set godt 116 mia. kr.
- Praksissektoren koster knap 41 mia. kr.
- Medicinudgifter koster omkring 16 mia. kr.
- Udgifter til personlig ældrepleje på plejehjem/center eller i hjemmet udgjorde knap 56 mia. kr. (Danmarks Statistik, SHA1, 2024).
Kontakter
Janni Brixenjournalist og pressekonsulent ROCKWOOL Fonden
Tlf:26235501jbr@rockwoolfonden.dkOm ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
En partners død rammer hårdere, hvis økonomien vakler16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sorgen over en partners pludselige død fører for hver sjette af de efterlevende til så store psykiske problemer, at de begynder at tage beroligende eller antidepressiv medicin. Og hvis dødsfaldet også medfører et mærkbart tab af indtægt, er andelen af enker og enkemænd, der tager psykofarmaka, betydeligt større. Økonomisk usikkerhed øger den psykiske belastning efter dødsfaldet betydeligt, konkluderer forskerne.
Kvinder vælger familievenlige jobs frem for høj løn15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kvinder fravælger ofte jobs med aftenarbejde, tilkaldevagter og uregelmæssige arbejdstider. Også selvom det betyder, at de arbejder for en lavere løn, end de kunne have tjent. Når værdien af et familievenligt job omregnes til penge, bliver forskellen mellem mænd og kvinders samlede lønpakke 40% mindre, end det umiddelbart ser ud. Det viser ny forskning, som dermed giver ny viden om årsagerne til den sejlivede forskel mellem mænd og kvinders løn i Danmark.
Danske virksomheder taber 700 millioner kroner om året under alvorlige influenzasæsoner12.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det koster en gennemsnitlig virksomhed omkring 70.000 kr. på bundlinjen om året, når en alvorlig influenzasæson rammer virksomheden. Det svarer til næsten 2,5 procent af virksomhedens gennemsnitlige årlige overskud. Det viser en ny forskningsrapport fra ROCKWOOL Fonden, der peger på, at tre ud af fire virksomheder kunne have haft en større omsætning, hvis de havde betalt for, at deres medarbejdere blev vaccineret mod influenza hvert år.
Netværk og praktik i lokale virksomheder hjælper udsatte unge til at trives og blive klar til job3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge uden job og uddannelse oplever at få positive arbejdserfaringer og føler sig mindre ensomme, når de deltager i netværk og kommer i praktik i lokale virksomheder. Det viser de første evalueringer af beskæftigelsesindsatsen NExTWORK. Selvom det indtil videre ikke ser ud til, at der er forskel på, om de unge kommer varigt i job, viser resultaterne til gengæld, at dem, der får arbejde, tjener mere, end de ellers ville have gjort.
Flere unge på midlertidige helbredsbetingede ydelser kan føre til flere på førtidspension1.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danskere under 45 år på midlertidige helbredsbetingede ydelser som sygedagpenge, revalidering og ressourceforløb er steget siden 2008. Disse ydelser er ofte første skridt til en førtidspension, og det kan betyde, at antallet af personer på førtidspension stiger yderligere de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum