Lovforslaget om tunnel under Marselis Boulevard i høring
3.2.2025 13:56:12 CET | Transportministeriet | Pressemeddelelse
Det blev med Infrastrukturplan 2035 i 2021 aftalt at der skal laves en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, der kan lede trafikken under byen frem for igennem. Forligskredsen bag aftalen er enige om, at lovforslaget for anlægsloven af tunnelen sendes i offentlig høring.
18.000 køretøjer kører på Marselis Boulevard hver dag. Det er særligt trafik til og fra havnen, der belaster vejen, herunder cirka 3000 lastbiler og sættevognstog i døgnet. Med infrastrukturaftalen fra 2021 blev forligskredsen enige om at afsætte penge til en tunnel under Marselis Boulevard, der kan flytte den tunge, gennemkørende trafik under jorden. Siden indgåelsen af aftalen har Vejdirektoratet arbejdet på miljøkonsekvensvurderingen af projektet, der blev færdig i 2024. Miljøkonsekvensvurderingen viste blandt andet, at projektet var dyrere end angivet i den oprindelige aftale, hvilket der er enighed om at finansiere.
Derudover har der været en udfordring med placering af overskudsjord, hvor der nu er enighed om at bruge jorden til at etablere en støjvold ved Stavtrup. Etableringen af støjvolden og støjskærme ved Stavtrup vil betyde, at ca. 860 boliger får reduceret støjen med mere end 3 dB.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen er forligskredsen nu klar til at sende lovforslaget om anlæg af tunnelen i offentlig høring. Det er planen, at lovforslaget skal behandles i Folketinget i foråret.
Fakta om tunnelen under Marselis Boulevard:
- Tunnelen er cirka 2 kilometer lang og skal forbinde motorvejsnettet med Aarhus Havn
- Tunnelen starter i vest ved Åhavevej og slutter ved Østhavnsvej
- Der skal etableres fire kørebaner med to ensrettede kørebaner i hvert tunnelrør. Tunnelrørene bliver 9 meter brede.
- Hastighedsgrænsen bliver 60 km/t
- Selve anlægsarbejdet udføres ved at grave Marselis Boulevard op, etablere tunnelrørene og derefter etablere Marselis Boulevard igen.
- Miljøkonsekvensvurderingen af anlægsprojektet var i offentlig høring frem til den 9. januar 2025.
Kontaktoplysninger til ordførere:
Socialdemokratiet:
Thomas Jensen, thomas.jensen@ft.dk, 61 62 41 78
Venstre:
Peter Juel-Jensen, peter.juel-jensen@ft.dk, 61 62 46 28
Moderaterne:
Peter Have, peter.have@ft.dk, 33 37 58 29
Socialistisk Folkeparti:
Mads Olsen, mads.olsen@ft.dk, 33 37 44 69
Liberal Alliance:
Jens Meilvang, jens.meilvang@ft.dk, 61 62 49 64
Det Konservative Folkeparti:
Mai Mercado, Mai.mercado@ft.dk, 61 62 50 84
Radikale Venstre:
Stinus Lindgreen, stinus.lindgreen@ft.dk, 61 62 33 37
Dansk Folkeparti:
Nick Zimmermann, nick.zimmermann@ft.dk, 61 62 49 51
Kontakt transportminister Thomas Danielsen via
Transportministeriets pressetelefon: 33 11 00 14
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Sikkerheden i luftrummet øges med nyt anmeldelsessystem for droneflyvninger20.2.2026 11:53:49 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter cirka 1,2 milliarder kroner i 2026 til en akutpakke på beredskabsområdet.
Fremtidssikring af jernbanen ved Ringsted20.2.2026 07:01:24 CET | Pressemeddelelse
2,7 milliarder til kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering af jernbanen ved Ringsted.
Pulje med 160 millioner kroner til grønne lastbiler4.2.2026 07:00:50 CET | Pressemeddelelse
Puljen til grøn omstilling af tung vejtransport åbner for ansøgere, der ønsker støtte til indkøb og leasing af grønne lastbiler, etablering af depotladning og -tankning til brint og el samt destinationsladning.
Kystredningstjenesten får mulighed for at bruge grønne blink i trafikken2.2.2026 07:01:15 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. februar 2026 kan redningspersonale fra Kystredningstjenesten bruge grønne blink, når de er kaldt ud til en livreddende opgave.
To millioner til kampagne der skal få børn til at cykle29.1.2026 07:04:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet modtager midler fra Cykelpuljen i Aftale om infrastrukturplan 2035 til at gennemføre kampagnen ’Alle børn cykler’ til efteråret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum