Aabenraa Kommune uddeler klimapris for tredje gang
3.2.2025 14:12:02 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Det er igen muligt at nominere en favorit til Aabenraa Kommunes klimapris, som nu uddeles for tredje gang. Prisen har til formål at anerkende bæredygtige initiativer, der motiverer og inspirerer andre til at tage del i den grønne omstilling.

Overalt i Aabenraa Kommune tager virksomheder, foreninger og borgere initiativer, der gør en positiv forskel for klimaet. Det kan være en virksomhed, der satser på bæredygtigt byggeri, en idrætsforening, der sænker sit energiforbrug, eller en gruppe frivillige, der bekæmper madspild. Disse grønne tiltag ønsker Aabenraa Kommune at anerkende med klimaprisen, som i år uddeles for tredje gang.
Sidste år gik Klimapris Aabenraa til entreprenørfirmaet Chr. Johannsen, der har bygget nyt domicil i Rødekro efter bæredygtige principper – blandt andet med et gulv støbt i CO2-reduceret beton, en væg isoleret med bæredygtigt fyld, en tank til regnvandsopsamling til toiletskyl samt solceller på taget, der forsyner ventilationssystemet med strøm.
- Sidste år hyldede vi en virksomhed, der har tænkt bæredygtighed ind i byggeriet af deres domicil. Det viser, hvordan virksomheder kan tage ansvar for den grønne omstilling gennem deres byggeprojekter. På den måde ved vi, at mange i vores kommune på den ene eller anden måde bidrager til den grønne omstilling i hverdagen, og dem vil vi gerne hylde med klimaprisen, siger formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen.
Det er tredje gang, at Klimapris Aabenraa skal uddeles, og derfor håber Erik Uldall Hansen også, at endnu flere har fået kendskab til prisen, som ud over at hylde initiativer, der gavner den grønne omstilling, også er med til at inspirere andre til at tænke på klimaet i dagligdagen.
- Jeg håber, at klimaprisen vil motivere flere til at tage konkrete skridt, der støtter op om miljøet og den grønne omstilling. Det er essentielt, at vi fortsat arbejder tæt sammen om at forme en bæredygtig fremtid, siger Erik Uldall Hansen.
Sidste frist for at indstille en kandidat til Klimapris Aabenraa er 3. marts, og prisen uddeles denne gang ved Aabenraa Kommune og Business Aabenraas Erhvervstræf på Folkehjem 10. april.
Alle kan indstille en virksomhed, forening, borgergruppe eller enkeltperson til klimaprisen. Det eneste krav er dog, at kandidaten er hjemmehørende i Aabenraa Kommune.
Kandidater kan indstilles på aabenraa.dk/klimapris
Links
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum