Gode lederes medarbejdere har lavt sygefravær

Den gode chef spreder gejst om arbejdsopgaver, skaber godt samarbejde, udvikler og motiverer medarbejderne og leder sit team til solide resultater. Egenskaber, som den dårlige chef mestrer i langt mindre grad.

I en privat virksomhed vil den slags kunne ses på bundlinjen.  Men også på offentlige arbejdspladser kan en leders kvalitet måles. Den kan blandt andet aflæses i medarbejderens produktivitet og sygefravær – faktisk kan der være helt op til 15 % forskel i sygefravær mellem enheder med gode versus dårlige chefer.

Det viser en ny omfattende analyse udført af professor i økonomi Morten Bennedsen og postdoc Maria Schlier fra Københavns Universitet. Forskningen er støttet af ROCKWOOL Fonden.

”Sygefravær er en god metode til at måle kvaliteten af ledelse, da det dels registreres på både offentlige og private arbejdspladser og dels også er en af de faktorer, som går hårdest ud over produktiviteten i den offentlige sektor,” forklarer professor i økonomi Morten Bennedsen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

I gennemsnit er en fuldtidsansat i det offentlige meldt syg 9,2 dage om året.

Sygefraværet er generelt højere på offentlige arbejdspladser og lønningerne her er mere ”låste” end i den private sektor og kan derfor ikke i samme grad anvendes til at belønne dygtige medarbejderne. 

Samtidig er talentfordelingen (målt ved IQ) blandt medarbejderne også mere spredt i den offentlige sektor. Det betyder, at flere medarbejderne i det offentlige har mere brug for tydelig ledelse for bedst muligt at udfylde deres rolle. 

”Det dokumenterer at behovet for god ledelse i det offentlige faktisk er større end i det private arbejdsmarked, hvor flere medarbejdere har forudsætningen for at kunne lede sig selv. God ledelse er simpelthen en nødvendighed, hvis medarbejderne på offentlige arbejdspladser skal lykkes med deres kerneopgave,” siger Morten Bennedsen.

En sygedag mindre kunne spare tæt på 800 mio. kr.
Med data for tusindvis af offentlige arbejdspladser har forskerne derfor undersøgt sammenhængen mellem kvaliteten af de offentlige ledere og deres medarbejderes sygefravær (og dermed produktivitet) . Målet er at kortlægge, hvilke lederegenskaber, der hhv. fremmer og modvirker fravær hos de ansatte. 

Her dokumenterer forskerne en forskel på knap 9 dage om året mellem den halvdel af offentlige enheder, der har flest sygemeldinger, og dem, der har færrest.

Og det er tal, der kommer med en pris: Ifølge en undersøgelse fra 2019 kunne den danske stat spare 790 millioner kroner årligt ved at reducere sygefraværet i den offentlige sektor med bare én dag. Det svarer til lønudgiften til næsten 3.000 folkeskolelærere.[1] 

Afsæt i enorme datasæt  
Analysen tager afsæt i et enormt datasæt: Forskerne har anvendt sygefraværsdata og løndata for alle offentligt (ikke-militære) ansatte i hele Danmark og for deres ledere i hele perioden 2010 til 2018:

For at fokusere analysen på de medarbejdere, der har den stærkeste relation til deres leder, medtog forskerne kun data for de 270.203 medarbejdere årligt, der arbejder på fuld tid i (kun) én offentlig enhed. Her identificerede forskerne afdelingernes ledere og kategoriserede kvaliteten af den enkelte leder.

Kloge ledere har mindre sygefravær blandt medarbejderne
Man kan opstille forskellige mål for en leders talent. Til dette studie valgte forskerne at bruge løn som en indikator for ledertalent. Ved at sammenholde oplysninger om ledernes uddannelse og arbejdserfaring med den løn, de får udbetalt, kategoriserede forskerne ledere med forholdsvist højere lønninger end sammenlignelige ledere, som værende ledere af høj kvalitet. Og tilsvarende blev ledere, der får mindre i løn, end deres uddannelse og CV tilskriver, kategoriseret som ledere af lav kvalitet. 

Og forskellen er til at få øje på: Når forskerne inddeler lederne i to grupper med henholdsvis gode og dårlige ledere, ser de, at fraværet i offentlige enheder med lav-kvalitets ledere er ca. 10.7 dage i gennemsnit pr. ansat men kun 9.4 dage i enheder med høj-kvalitets ledere. Det svarer til en gennemsnitlig forskel på ca. 15 pct i sygefravær på enheds niveau.

Nu er løn jo ikke det eneste mål for en leders kvalitet, og forskerne bekræfter de store forskelle, ved hjælp af andre mål for ledelsestalent. For mandlige ledere indgår også IQ-test fra forsvarets sessionsdata i vurderingen af lederkvalitet. Her viser data, at medarbejderne i enheder der ledes af en mandlig leder med en IQ under medianen, har et gennemsnitligt fravær på ca. 8.3 dage hvorimod enheder der ledes af mænd med IQ over medianen, har et gennemsnitligt fravær på ca. 7.2 dage pr. ansat.

Fraværs nissen flytter - ikke altid - med
Forskerne dokumenterer hermed på flere måder, at ansatte i teams med dygtige ledere har markant mindre sygefravær end teams med dårlige ledere. Men de kortlægger også, hvordan denne forskel opstår:

Ved at analysere fraværs-data for ansatte, der flytter job mellem offentlige enheder, og holde det op mod kvaliteten af den ansattes nye og gamle leder, og ved at følge fraværs-sporet for mere end 12.000 offentlige ledere, som skifter til nye offentlige enheder, dokumenterer forskerne, at omtrent halvdelen af forskellen i medarbejderens sygefravær kan tilskrives enhedens leder. 

Her ser forskerne, at dygtige ledere i høj grad ansætter nye medarbejdere, som har mindre fravær end teamets nuværende medlemmer, hvilket får det samlede fravær i enheden til at falde med ca. 0,6 dag.

”Den anden del af forklaringen kan tilskrives, at offentlige ledere af høj kvalitet formår at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne generelt er mindre syge.  Vi kan simpelthen se i vores data, at når en dygtig leder overtager en gruppe medarbejdere fra en mindre dygtig leder, reduceres fraværet hos teamets eksisterende medarbejdere nemlig med ca.0.7 dag. Dette har selvsagt stor betydning for produktiviteten af de enheder, som lederne står i spidsen for,” siger Morten Bennedsen

Fravær stiger, når chefen er på hospitalet
Forskerne har også undersøgt betydningen af selve arbejdspladsens organisation for niveauet af sygefravær - fx enhedens størrelse og hierarki samt lønforskelle og udskiftning mellem medarbejderne. Her viser data, at jo mere hierarkisk en enhed er, desto mere melder medarbejderne sig syge. Stor udskiftning blandt de ansatte er også noget, som ser ud til at være knyttet til højt sygefravær.

Selve lederens personlige karakteristika (som fx alder, kompetencer, IQ, køn og medicinforbrug) spiller også en rolle for medarbejdernes fravær. Også her konkluderer forskerne, at ledelse spiller en afgørende rolle for at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Her viser data, at teams generelt har højere sygefravær, hvis lederne er mindre talentfulde, selv er syge eller tager antidepressiv medicin eller opioidpiller.

Endnu en måde at kortlægge lederens betydning for medarbejdernes fravær er ved at se på effekten af lederens eget fravær. Her har forskerne i et såkaldt event-studie analyseret data for ledere, der pludselig blev fraværende på grund af en akut hospitalsindlæggelse.

Medarbejdernes fraværsdata (målt lige før og efter lederen kommer på hospitalet) viser, at når en leder er indlagt, er deres medarbejdere også mere tilbøjelige til at være syge. I gennemsnit stiger fraværet med cirka 10 %. når lederen er på hospitalet.

Denne. stigning i fravær er signifikant, og forskerne kan påvise den på tværs af forskellige modeller og stikprøver på tværs af den offentlige sektor. Da indlæggelserne sker pludseligt, kan forskerne her sikre sig, at der ikke er andre forhold, der evt. kunne påvirke medarbejdernes sygefravær. Dermed konkluderer de, at lederens eget fravær har en kausal effekt på medarbejdernes adfærd.

”Alt i alt understreger vores resultater, at fokus på ledelse er afgørende for at fremme en produktiv og engageret arbejdsstyrke i den offentlige sektor. Det er derfor afgørende, at offentlige arbejdspladser er i stand til at tiltrække, uddanne og også udvælge dygtige ledere i de enkelte offentlige enheder,” siger Morten Bennedsen. 

[1] (Dansk Arbejdsgiverforening, 2019).

FAKTA om forskningsstudiet ”Public Sector Leadership”

• Forskningsstudiet anvender data fra Registerbaseret Arbejdsmarkedsstatistik, som er et omfattende datasæt fra Danmarks Statistik, der både indeholder oplysninger demografi, jobroller og organisatorisk hierarki.
  
  
• Forskerne har desuden anvendt sygefraværsdata og løndata for alle offentligt (ikke-militære) ansatte i hele Danmark og for deres ledere i perioden 2010 til 2018 svarende til omtrent 977.669 fuldtids- og deltidsansatte årligt fordelt på 12.802 teams, afdelinger eller enheder, hvoraf 90 % tilhører sundheds- eller uddannelsessektoren eller den offentlige administration.
  
  
• For at fokusere analysen på de medarbejdere, der har den stærkeste relation til deres leder, medtog forskerne kun data for de 270.203 medarbejdere årligt, der arbejder på fuld tid i (kun) én offentlig enhed. Her identificerede forskerne afdelingernes ledere og kategoriserede kvaliteten af den enkelte leder
  
  
• Til dette studie valgte forskerne at bruge løn som en indikator for ledertalent. Ved at sammenholde oplysninger om ledernes uddannelse og arbejdserfaring med den løn, de får udbetalt, kategoriserede forskerne de ledere med forholdsvist højere lønninger som ledere af høj kvalitet, og tilsvarende ledere, der får mindre i løn, end deres uddannelse og CV tilskriver, som ledere af lav kvalitet. 
  
  
• For mandlige ledere indgår også IQ-test fra forsvarets sessionsdata i vurderingen af lederkvalitet.
  
  
• Forskerne bag studiet:
• Morten Bennedsen professor i økonomi, Københavns Universitet)
• Maria Schlier, postdoc i økonomi, Københavns Universitet
• Francisco Perez-Gonzalez (ITAM Mexico City)
• Margarita Tsousoura (Washington University)
• Daniel Wolfenzon (Columbia Business School).