VIA University College

Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.

Del

Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.

Studiemiljøet på VIAs læreruddannelse i Skive.
Studiemiljøet på VIAs læreruddannelse i Skive.

De i alt 16 nye deltidsstillinger kombinerer et deltidsjob på en skole med den almindelige læreruddannelse på uddannelsesstedet. Dermed giver uddannelsen 16 lærerstuderende mulighed for at arbejde deltid på en skole – og få op til 14.000 kroner i løn ved siden af SU’en – imens de gennemfører deres uddannelse som lærer i Skive.

Idéen med aftalen er at styrke tilslutningen til læreruddannelsen i Skive ved at gøre den attraktiv for flere potentielle studerende, forklarer borgmester i Skive Kommune, Peder Christian Kirkegaard:

”Aftalen er et led i vores fælles arbejde for at bevare læreruddannelsen i Skive. Sammen kan vi oprette stillinger nok til at gøre en forskel, og derfor er jeg også meget glad for den opbakning, vi har opnået på tværs af de fire kommuner. Det viser, at læreruddannelsen i Skive er vigtig - ikke bare for Skive, men også for de omkringliggende kommuner, der med initiativet viser i konkret handling vigtigheden af en fortsat læreruddannelse i Skive” siger Peder Christian Kirkegaard.

Udviklingen skal vendes

De seneste år er der optaget omkring 30 studerende om året på læreruddannelsen i Skive, hvilket har ført til overvejelser om uddannelsesstedets fremtid. Sidste sommer besluttede VIAs bestyrelse at videreføre læreruddannelsen i Skive med et særligt statsligt tilskud, der dog kun er garanteret i tre år.

I samme forbindelse bekendtgjorde både VIA og Skive Kommune, at de ville arbejde for at vende de seneste års udvikling og løfte søgningen til læreruddannelsen i Skive. Her kan de nye deltidsstillinger være et godt skridt på vejen, vurderer Prorektor i VIA, Helle Kruuse-Andersen:

”Hvis vi kan besætte de 16 stillinger, kan vi oprette et nyt stamhold på læreruddannelsen i Skive, og det kan betyde meget for at opnå den kritiske masse af studerende, vi har brug for. Derfor håber vi også, at ordningen vil bringe studerende ind på uddannelsesstedet, som ellers ikke ville have søgt det traditionelle forløb – fx sporskiftere eller nogle af de lærervikarer i kommunerne, der gerne vil holde fast i deres arbejde og indkomst, imens de uddanner sig til jobbet som lærer,” siger Helle Kruuse-Andersen.

Kommentar fra Morsø Kommune

”Vi er glade for, at vi igen taler om udvikling og ikke afvikling. Ordningen er med til at styrke og bevare læreruddannelsen i Skive, hvilket vi har en naturlig interesse i, da ca. 70 procent er lærerne på Mors kommer fra Skive Seminarium. Samtidig kan de nye stillinger både være med til at øge antallet af tilflyttere, få flere uddannede lærere og skabe nye muligheder for dem, som skifter arbejdsspor og vælger lærergerningen som deres fremtidige virke,” siger borgmester i Morsø Kommune Hans Ejner Bertelsen.

Kommentar fra Thisted Kommune

”I Thisted Kommune har vi gennem flere år haft gode erfaringer med traineelæreruddannelsen, hvor vores skoler har en opgave som med-uddannere af kommende lærere. Vores skoler er derfor allerede i gang med at tænke kommende traineelærerstuderende ind i planlægningen af næste skoleår, og vi glade for det samarbejde med læreruddannelsen i Skive, vi som kommune her forpligtiger os til at indgå i,” siger chef for Undervisning og Dagtilbud i Thisted Kommune, Per Overgaard.

Kommentar fra Viborg Kommune

”Vi er glade for, at vi er med i samarbejdet om den nye mulighed for læreruddannelse på VIA i Skive. Den kan tiltrække flere og andre studerende til vores lokale læreruddannelse, fordi den kombinerer SU'en med løn. Det er godt for skolerne i Viborg Kommune. Uddannelsen kombinerer i høj grad teori og praksis og det, tror vi på, giver dygtige lærerne til vores elever på folkeskolerne,” siger Katrine Fusager Rohde, formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune.

Fakta om den skolebaserede læreruddannelse i Skive

  • Kommunerne i Thisted, Morsø, Skive og Viborg vil oprette hver fire uddannelsesstillinger som en prøvehandling fra studieåret 2025 og frem. Stillingerne oprettes fra august og løber i fire år, sideløbende med uddannelsesforløbet.   
  • Under ordningen arbejder de studerende som lærere på en skole i op til en 30-procents stilling. Her er de ansat af kommunen og modtager overenskomstmæssig løn. Resten af tiden er de studerende tilknyttet læreruddannelsen på uddannelsesstedet.
  • Det er kommunerne selv, der ansætter og betaler lønnen til de studerende. På den måde er kommunerne også selv med til at uddanne den fremtidige arbejdskraft, som deres skoler har brug for.
  • Den skolebaserede læreruddannelse er beskrevet i den nye læreruddannelsesbekendtgørelse fra 2023 og bygger videre på en tidligere ordning for lærer-trainee, der også kombinerede et deltidsjob med uddannelsesforløbet.

For yderligere information og kommentarer, kontakt: 

  • Helle Kruuse-Andersen, prodekan i VIA University College: +4587552347.
  • Peder Christian Kirkegaard, Borgmester i Skive: +4599155510.
  • Hans Ejler Bertelsen, Borgmester i Morsø Kommune: +4524792285.
  • Katrine Fusager Rohde, formand for Børn- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune: +4524756664.
  • Per Overgaard, Chef for Undervisning og Dagtilbud i Thisted Kommune: +4599172080.

Kontakter

Billeder

VIAs læreruddannelse i Skive.
VIAs læreruddannelse i Skive.
Download
VIAs læreruddannelse i Skive.
VIAs læreruddannelse i Skive.
Download

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved at uddanne og efteruddanne blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ingeniørere, bygningskonstruktørere og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i 10 forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye