VIA University College

National pris til VIA-vejleder fra Viborg

Del

Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025. 

”Jeg troede vi skulle have et møde om eksamener og re-eksamener, og så væltede det ind med mennesker på vores kontor, og så blev det pludseligt til noget helt andet -  og jeg blev meget rørt.”

Sådan lød reaktionen hos 39-årige Sofie Krogh Appel, da hun fik overrakt Vejlederprisen 2025. Hun arbejder som studievejleder hos The Animation Workshop i Viborg og har fået den nationale pris for sit store arbejde med at sikre et bedre studiemiljø og stærkere studiestart for de 250 studerende på stedet.

Det er Danmarks Vejlederforening, der hvert år udgiver prisen til en vejleder, der har gjort en særlig indsats.

Flere initiativer på vej

Sofie Krogh Appel har kun været ansat som vejleder på The Animation Workshop i et år, men har allerede nået en masse. Hun har bl.a. været tovholder for tutorer og arbejdet med, hvordan man kan hjælpe de studerende gennem flere af de svære overgange i løbet af det første studieår.

Og hun har mange flere indsatser i støbeskeen.

”Jeg er stadig i gang med at implementere ideer og få dem ud og leve hos de studerende. Jeg er fx  i gang med at finde ud af, hvordan vi kan gøre fester mere tilgængelige for alle typer studerende, om vi kan lave stille-kupeer, lave ”åben-dør-dage” mellem de forskellige årgange, så vi kan udnytte de ældre studerendes erfaringer og gøre det lettere og tryggere at komme gennem første studieår. Der er masser af ideer der står til at blive afprøvet,” lyder det fra hende. Hun fortsætter:

”Min overordnede vision er at gøre det nemmere for de studerende at engagere sig i deres studie og studiemiljø, selv om de også går på et intenst studie.”

Kontakter

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 19.300 studerende på flere end 40 videregående uddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved at uddanne og efteruddanne blandt andet lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ingeniørere, bygningskonstruktørere og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i 10 forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye