”Hos mig er kunderne ikke bare et nummer i køen”
3.2.2025 06:51:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Andelskassen i Odense har ansat Rikke Cecilie Pedersen som kunderådgiver. Den tætte relation til kunderne driver Rikke i sit arbejde, og det har haft stor betydning for hendes valg om at arbejde i en bank, der har fokus på de gode relationer.

Med skiftet til Andelskassen siger den 24-årige Rikke dermed farvel til Lån & Spar i Odense, hvor hun er uddannet og har arbejdet de sidste tre år. Rikke er meget bevidst om, at hun som kunderådgiver er sparringspartner og vejleder kunderne om nogle af de største økonomiske beslutninger i livet. Derfor er det også vigtigt for hende at opbygge gode relationer til kunderne.
”Jeg kan godt lide at møde mine kunder der, hvor de er i livet. Det gælder både, når der skal tales om det første boligkøb, familieforøgelse, men også fx pension, forsikring, testamenter, og hvordan vi optimerer kundernes opsparing,” siger Rikke og fortsætter
”Det er en stor tillidserklæring at lade sig rådgive af andre om sin økonomi, og som kunderådgiver er jeg med indover nogle af de største økonomiske beslutninger, kunderne tager i deres liv. Her er det vigtigt, at vi har en tæt og ærlig dialog gennem hele processen, så vi både får talt om deres drømme for livet, men også hvis livet skulle slå kolbøtter undervejs. Så her betyder en god og tæt relation rigtig meget for, at jeg kan rådgive kunderne bedst mulig.”
I Andelskassen er Rikke blevet en del af et hold, der tror på, at en god relation er en tryg og tillidsfuld relation. Derfor tager alle kunderådgivere også gerne hjem til kunderne for at holde møde. Og det tiltaler Rikke, at der er tid til den gode, trygge rådgivning.
”Hos mig er kunderne ikke et nummer i køen, og det tiltaler mig, at vi i Andelskassen tager hjem til kunderne eller mødes, hvor det passer dem – på arbejdspladsen, online osv. Vi tilpasser os kunderne og ikke omvendt, så vi gør det så let og trygt for dem som muligt. At opbygge gode relationer kræver tid, og jeg oplever, at der er tid til kunderne i Andelskassen. Jeg kan godt lide at høre kunderne til, hvordan det går, ligesom jeg også giver noget af mig selv. Så får man så meget mere igen,” fortæller Rikke.
Rikke bor privat i Odense SV med sin kæreste. Når hun holder fri, er hun sammen med venner og familie og går gerne ture i naturen.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Martin Smed bliver centerdirektør for Andelskassens nye rådgivningscenter i Kolding2.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Erfaren lokal profil skal stå i spidsen for Andelskassens nye rådgivningscenter, der åbner i Kolding.
Tilfredsstillende resultat for 2025 styrker Danske Andelskassers Banks strategiske vækstplan24.2.2026 08:08:35 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank kan i dag præsentere et tilfredsstillende regnskab for 2025 oven på et år med markante strategiske investeringer og styrket fokus på fremtidig vækst.
Andelskassen åbner i Kolding og indgår et hovedpartnerskab med Kolding IF19.2.2026 08:00:29 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen åbner et rådgivningscenter i Kolding i 2026 som led i bankens strategi frem mod 2030. En strategi, der med fokus på, at gode relationer skaber værdi, har nærværende og faglig kompetent rådgivning som omdrejningspunkt.
Aarhusianernes bank træder ind i kunstens verden10.2.2026 08:15:10 CET | Pressemeddelelse
Andelskassens ambition om at være aarhusianernes bank markeres nu med endnu et stærkt partnerskab. Andelskassen er fra den 1. februar den ene af to hovedpartnere på ARoS.
”For mig handler god rådgivning om tryghed, ærlighed og dialog”5.2.2026 10:16:00 CET | Pressemeddelelse
Valdemar M. Nielsen er tilbage i Andelskassen, som han har haft en tæt tilknytning til siden barndommen. Som kunderådgiver i bankens rådgivningscenter i Ribe vil han skabe tryghed og hjælpe kunderne med at realisere deres drømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum