Bilåret 2025 starter godt
1.2.2025 08:04:13 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
[OPDATEREDE TAL] 2025 startede med et solidt bilsalg i januar, hvor der blev indregistreret 10.834 nye personbiler. Elbilerne fyldte godt i salget med 6.961 nye registreringer svarende til 64 procent af bilsalget.

2025 er startet ud med et solidt bilsalg i januar måned, hvor der blev indregistreret 10.834 nye personbiler. Det er 23 procent højere end samme måned sidste år, men man bør være opmærksom på, at bilsalget i januar 2024 var præget af en midlertidig opbremsning forårsaget af ændringer i registreringsafgiften, som gjorde, at folk ventede med at købe en ny elbil fra februar 2024. Dog dannede årets første måned en positiv start på bilåret 2025.
"2025 er kommet godt fra start med et stærkt bilsalg i januar, hvor vi ser en mærkbar stigning sammenlignet med samme måned sidste år. Det skal dog ses i lyset af, at bilmarkedet i januar 2024 var påvirket af ændringer i registreringsafgiften, som fik mange til at udskyde deres bilkøb. Ikke desto mindre vidner tallene om en positiv start på året, og vi ser frem til at følge udviklingen i de kommende måneder," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilsalget er kommet stærkt fra start i 2025. Der blev indregistreret 6.961 nye elbiler i januar, og de udgjorde dermed 64 procent af det samlede bilsalg viser tal fra bilstatistik.dk. Det er en stigning på 123 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Samtidig peger Skatteministerens seneste udmeldinger på, at afgifterne på elbiler ikke nødvendigvis skal stige som planlagt fra 2026, hvilket kan bidrage til den videre udvikling.
"Elbilerne er en vigtig del af den grønne omstilling i Danmark, og det er afgørende for deres succes, at priserne ikke er for høje. Den aktuelle afgiftsdebat er en anledning til at se på, om fremtidens afgiftssystem kan indrettes på en smartere måde, der ikke alene fremmer elektrificeringen, men også kan reducere de store administrative omkostninger, der er forbundet med det nuværende komplekse system," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Top 10 modeller i januar 2025
| Mærke | Model | Antal |
| Toyota | bZ4X | 689 |
| Volkswagen | ID.4 | 524 |
| Volkswagen | ID.3 | 363 |
| Skoda | Enyaq iV | 338 |
| Tesla | Model Y | 278 |
| Volkswagen | T-Roc | 248 |
| Volkswagen | ID. Buzz | 237 |
| Audi | Q4 e-tron | 192 |
| Kia | EV3 | 185 |
| Toyota | Aygo X | 185 |
Kilde: bilstatistik.dk
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Danmark havde igen EU's højeste elbilandel i maj23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbiler udgjorde 21,3 procent af EU-bilsalget i maj, og Danmark lå igen i front med den suverænt højeste elandel blandt EU-landene.
Bilsalget i Norden gik i forskellige retninger i maj11.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i Norden viste et blandet billede i maj, mens elbilerne fortsat udgjorde en stor del af nyregistreringerne på tværs af landene.
Selvkørende teknologi er kommet for at blive9.6.2026 17:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark glæder sig over, at Færdselsstyrelsen nu har godkendt Teslas selvkørende teknologi til brug i Danmark. Det markerer et vigtigt skridt for fremtidens mobilitet og viser, at automatiseret kørsel ikke længere kun hører fremtiden til.
Ny regering holder liv i ambitionen om at afskaffe registreringsafgiften på elbiler2.6.2026 16:14:58 CEST | Pressemeddelelse
Mobility Denmark glæder sig over, at regeringen i sit nye regeringsgrundlag fastholder ambitionen om at undersøge modeller for en permanent afskaffelse af registreringsafgiften på elbiler.
Elbilfesten fortsætter med ny rekord. En ny regering afgør om festen kan fortsætte1.6.2026 07:08:37 CEST | Pressemeddelelse
78,7 procent af af bilsalget i maj var elbiler, og andelen blandt private var endnu højere. Hvis udviklingen skal fortsætte, og en ny regering reelt skal være den grønneste nogensinde, skal afgiften på elbiler afskaffes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum