Frisk pust til den grønne omstilling
31.1.2025 13:04:45 CET | 3F | Pressemeddelelse
Vi skal udvikle og fastholde grønne arbejdspladser i Danmark, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
Regeringen åbner nu for mere statsstøtte til havvind for at fastholde den grønne omstilling og produktionen af grøn strøm.
- Det er et godt og rigtigt tiltag for at bevare dynamikken i den grønne omstilling, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
- Danmark er og skal være spydspids i den grønne omstilling – også selv om USA måske vælger en anden vej med Trump ved roret. Vi har et forspring med teknologi og viden på det grønne område, at det skal vi udvikle de kommende år, selv om markedet i øjeblikket halter. Derfor mener jeg, at der er grund til at rose regeringens udspil, siger Henning Overgaard.
- Den grønne omstilling genererer mange arbejdspladser i Danmark. Det skal vi udvikle og fastholde. Vi kender alle konsekvenserne af at blæse på de klimaudfordringer, vi står overfor. Derfor skal vi gå i front og sikre uddannelse og opkvalificering af lønmodtagerne, så vi kan fastholde den grønne omstilling. Det er den eneste rigtige vej frem, og det vil være en kæmpe gevinst for det danske samfund og for den globale udvikling de kommende årtier, siger Henning Overgaard.
Regeringen vil også yde mere statsstøtte til et brintrør til Tyskland. Et brintrør fra danske fabrikker til tyske kunder er en afgørende forudsætning for, at Danmark kan få opbygget en produktion og eksport af grønne brændstoffer. Fokus vil være på den del af røret, der går fra Esbjerg til den tyske grænse, og dermed udskydes den oprindelige plan om at bygge et 360 kilometer langt rør hele vejen til Limfjorden.
- Det er en fornuftig beslutning. Der findes en stor brint-produktion i Esbjerg og mange grønne brint-arbejdspladser i området. Derfor er det godt, at regeringen nu er klar til at støtte mere op om at etablere et brintrør, end det var tilfældet tidligere, siger Henning Overgaard.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum