Lokale kræfter klar til historisk grøn omlægning

Del

Fra i dag skal 23 treparter landet over i gang med at realisere visionen om et grønnere Danmark. Med deltagelse af landmænd, naturorganisationer og kommuner skal de lokale treparter føre den ambitiøse ”Aftale om et Grønt Danmark” ud i livet.

De 23 lokale treparter
De 23 lokale treparter

Ti procent af Danmarks areal skal omlægges til skov, natur og vådområder, og der skal fokus på konkurrenceevnen i landbruget og en stærk og bæredygtig fødevareproduktion. Det er den ambitiøse plan i den brede trepartsaftale fra 2024, som skal løses ved hjælp af lokale kræfter fra hele landet. Fra den 1. februar begynder arbejdet officielt i de 23 lokale treparter, der skal samarbejde om, hvordan den grønne omstilling bedst kan gennemføres i deres område. Rundt om bordet i alle 23 lokale treparter sidder repræsentanter fra kommuner, landboorganisationer, lokale naturforeninger og Naturstyrelsen.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, siger:

”Vi er stolte over at kunne lægge et så vigtigt projekt i hænderne på de mange engagerede folk, der har stor viden om deres lokalområder. De lokale treparter bliver nøglen til at skabe løsninger, der passer til de enkelte regioners særlige behov. Tidsplanen er stram, for ambitionerne er store, og fordi vi har brug for at skride til handling. Men vi har stor tiltro til de lokale kræfter, der nu tager fat på den store opgave. Deres indsats vil være afgørende for, at vi lykkes med at skabe et grønnere Danmark.”

 

De kommende måneder bliver travle for de 23 treparter, der repræsenterer alt fra Limfjordsområdet til Lillebælt og Vadehavet. Med et stærkt lokalt samarbejde skal der tages højde for både naturens behov og de praktiske hensyn til landbruget. Mange forskellige interesser skal mødes og balanceres, men ambitionen om en bæredygtig fremtid, hvor både miljø og landbrug kan trives, er klar.

I juni blev regeringen enige med Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og en række andre interessenter om "Aftale om et Grønt Danmark", og i november blev den politiske rammeaftale for den grønne trepart indgået af regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Med aftalen afsættes der omkring 43 milliarder kr. til at gennemføre en gennemgribende omlægning af Danmarks areal. Der skal i de kommende år etableres ca. 250.000 hektar ny skov, og 140.000 hektar, som i dag dyrkes på klimabelastende lavbundsjorde, skal omlægges til natur. Samtidig skal Danmark fortsat have et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug, der producerer gode og sunde fødevarer på de øvrige, robuste landbrugsarealer.

Kontakter

Ministeriet for Grøn Treparts pressetelefon (Modtager ikke SMS)

Tlf:21 84 35 92

Links

Følg pressemeddelelser fra Ministerium for Grøn Trepart

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ministerium for Grøn Trepart

Ulvehandlingsplan: Bedre muligheder for at regulere ulven, lokale ulveværnsgrupper og øget beskyttelse af husdyr28.4.2025 14:35:03 CEST | Pressemeddelelse

Ministeriet for Grøn Trepart offentliggør nu en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven både i byerne og ved angreb bag ulvesikrede hegn. Der nedsættes lokale ulveværnsgrupper, der skal være med til at bortskræmme ulven. Og der arbejdes med at sikre husdyr bedre og nemmere for husdyravlere.

Grøn Trepart: Mere økologi, mere skov og flere naturområder12.4.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse

En stor milepæl er nået i udmøntningen af den grønne trepart: 5,3 milliarder kroner fra EU’s landbrugsstøtte bliver kanaliseret over i den store omlægning af dansk natur og landbrug for at opnå en markant reduktion af kvælstofudledningen, der skal hjælpe livet tilbage i Danmarks fjorde og vandløb. Med i aftalerne, som faldt på plads fredag, er partierne bag den grønne trepart og landbrugsforliget.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye