Pensionsbranchen: Hurtig genstart af dansk havvind vil skabe bedre vilkår for investeringer
31.1.2025 10:33:21 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Regeringen foreslår et nyt fasttrack havvindsudbud med garantier og bygning af første del af brintrør til Tyskland. Ifølge F&P indeholder forslaget en væsentlig bedre risikodeling for virksomhederne og investorerne end det seneste udbud. Dermed kan vejen være banet for langt større interesse fra markedet og, at både møller og rør også bliver bygget.
Regeringen har i dag fremlagt et forslag, der skal genstarte udbygningen af havvinden i Nordsøen. Det sker som følge af, at der ikke kom nogle bud på det første udbud, der løb til december 2024. At bygge vind i storskala kræver kapitaltunge investeringer. Derfor har det været vigtigt at få ændret rammevilkårene for dansk havvind, hvis Danmark igen skal have gang i investeringer.
- Det er helt rigtigt set af regeringen at rykke hurtigt og forbedre rammerne for investeringer i havvind. Vi er i en benhård international konkurrence om grønne investeringer med resten af verden. Pensionsbranchen og andre investorer kan kun investere, hvor afkastet er konkurrencedygtigt – ellers går investeringerne andre steder hen. Så vi vil gerne kvittere for, at regeringen har lyttet til erhvervslivet og pensionsbranchen, som er storinvestor i vedvarende energi, siger Kent Damsgaard
F&P har sammen med Partnerskab for Havvind tilbage i 2024 grundigt undersøgt de økonomiske forhold i dansk havvind. Analysen viste, at 1 GW var blevet 13,3 mia. kr. forværret siden 2021. Rammevilkårene har altså fundamentalt ændret sig over få år, og risikoen er blevet kraftigt forøget for virksomhederne og investorer som pensionsselskaber. Regeringens udspil forsøger nu at tage noget risiko ud af vindmølleprojekterne og brintrøret.
- Det er positivt, at regeringen vil se på bedre garantier på priser for strømmen. Vores analyse viser, at det er her, vi kan gøre en forskel for at tiltrække investorer. Vi har som branche peget på en dobbeltsidet garanti, fordi den model har trukket meget store investeringer til havvindprojekter i Storbritannien, siger Kent Damsgaard.
Investeringslysten i havvind hænger tæt sammen med den bagvedliggende infrastruktur, i det her tilfælde brintrøret til Tyskland.
- En forbindelse fra Esbjerg til det store tyske marked gennem brintrøret er en helt central beslutning, fordi det giver investorerne bedre afsætningsmuligheder for den strøm, der produceres af vindmøllerne i Nordsøen. Derfor er vi også glade for, at regeringen sender et så klart og tydeligt signal om, at tempo er afgørende, så brintrøret forhåbentlig kan stå klar i 2030, siger Kent Damsgaard,
Den danske pensionsbranche har mange års erfaringer med investeringer i den grønne omstilling, såsom energiforbedringer i ejendomme, vindmøller, solcelleparker, grønne obligationer mv. Branchen havde med udgangen af 2023 sådanne investeringer på i alt 343 mia. kr.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Historisk milepæl: Over 3 millioner danskere indbetaler til pension24.10.2026 09:34:02 CEST | Pressemeddelelse
For første gang har mere end tre millioner personer indbetalt til pension i Danmark. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension. Milepælen glæder pensionsbranchen, der op til Pensionsdagen søndag opfordrer danskerne til at bruge anledningen til at få overblik over deres egen pension.
Danmark rykker op på andenpladsen blandt verdens pensionssystemer20.10.2026 07:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Det danske pensionssystem rykker en plads frem og indtager nu andenpladsen i den årlige internationale sammenligning af pensionssystemer. Samtidig ligger Danmark helt i top, når det gælder systemets langsigtede bæredygtighed. Det viser årets Marsh CFA Institute Global Pension Index 2026.
Danskernes arbejdsliv udfordrer myten om overopsparing19.10.2026 09:21:32 CEST | Pressemeddelelse
Et arbejdsliv består sjældent af ubrudte fuldtidsjob og stabile pensionsindbetalinger. Når perioder uden beskæftigelse, deltid og manglende eller lave pensionsindbetalinger regnes med, svarer et arbejdsliv på 42 år i gennemsnit kun til 27 års fuldtidsarbejde med mindst 12 pct. i pensionsbidrag. Det viser nye tal fra F&P.
Flere danskere mister arbejdsevnen – både nedslidning blandt seniorer og psykiske problemer blandt unge presser arbejdsmarkedet10.10.2026 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
89.000 danskere modtager i dag erstatning for tab af erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Det er 27 pct. flere på fire år. Udviklingen drives især af fysisk nedslidning blandt seniorer, mens en stigende gruppe unge mister arbejdsevnen på grund af psykiske lidelser, viser ny undersøgelse.
Finanslovsforslaget tager vigtige skridt for både vækst, klimatilpasning og forebyggelse9.10.2026 08:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov for 2027 indeholder flere positive initiativer, som kan styrke både Danmarks modstandsdygtighed og konkurrencekraft. F&P glæder sig særligt over fokus på klimatilpasning og en styrket forebyggelsesindsats
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum